Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2732006_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. juni 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 211 (Alm. del) af 22. maj
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Ifølge en tidligere analyse fra Finansministeriet har der tidligere været en systema-
tisk bias i skønnet for den strukturelle saldo i perioden fra 2014-2019, idet den
strukturelle saldo i gennemsnit i perioden 2014-2019 er blevet opjusteret med ca.
0,6 pct. af BNP fra skønnet ved indgåelse af de relevante årlige finanslove til det
seneste skøn på det tidspunkt, hvor ministeriet foretog analysen, dvs. december
2021, jf. ”Erfaringer med budgetloven 2014-2020”, Finansministeriet, april 2022.
Vil ministeren oplyse, om der siden har været en forbedring eller forværring i den
systematiske bias i skønnet for den strukturelle saldo?
Svar
I årene 2020-2022 er skønnet for den strukturelle offentlige saldo blevet opjuste-
ret markant fra skønnene på FL-tidspunktet til de seneste skøn i
Økonomisk Redegø-
relse,
maj 2023. I gennemsnit svarer opjusteringen til 1,6 pct. af BNP.
Der er meget betydelig usikkerhed om skønnene for den strukturelle saldo i de ak-
tuelle år som følge af de seneste års ekstraordinære forhold afledte af coronapan-
demien og den efterfølgende høje inflation. Den sædvanlige dekomponering af
udviklingen i den strukturelle saldo fra år til år viser meget betydelige ikke-forkla-
rede residualer i skønnene,
jf. Økonomisk Redegørelse, marts 2023, s. 174.
Herunder er
der navnlig et stort ikke-forklaret bidrag til styrkelse af den strukturelle saldo fra
2019 til 2020 (det første år med pandemien) og et nogenlunde tilsvarende bidrag
til svækkelse fra 2021 til 2022 (hvor pandemien aftog). Det indikerer, at der er
særlig usikkerhed om skønnene som følge af coronapandemien.
Finansministeriet beskriver løbende den skønnede udvikling i den strukturelle
saldo og de konkrete årsager til skønsændringer fra vurdering til vurdering, herun-
der senest i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2023 og
Danmarks Konvergensprogram 2023,
maj 2023. I 2022 er der blandt andet et positivt bidrag til den strukturelle saldo fra
større nettoindvandring af arbejdskraft end forudsat i DREAMs og Danmarks
Statistiks
Befolkningsprognose 2022, jf. Økonomisk Redegørelse,
marts 2023.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om en forbedring eller forværring i den systematiske bias i skønnet for den strukturelle saldo
Side 2 af 2
Mere generelt bemærkes, at der efter indgåelsen af finansloven for et givent år kan
være en række årsager til, at skønnet for den strukturelle saldo efterfølgende juste-
res. Det gælder blandt andet hvis den realiserede diskretionære finanspolitik afvi-
ger fra den planlagte finanspolitik. Det kan i praksis potentielt have en tendens til i
gennemsnit at påvirke den strukturelle saldo i den ene eller anden retning såfremt
der er bias i politikudmøntningen,
jf. Erfaringer med budgetloven 2014-2020.
Derudover kan nye oplysninger om realøkonomien give anledning til ændringer i
skønnene for strukturel beskæftigelse og produktion og derigennem den struktu-
relle saldo. Hertil kommer, at offentlige udgifter og indtægter kan udvikle sig an-
derledes end konjunktursituationen og realøkonomien normalt tilsiger. Samtidigt
kan den strukturelle saldo ændre sig som følge af andre nye eksterne oplysninger
fx revisioner af statistikopgørelsesmetoder mv.,
jf. nærmere i Erfaringer med budgetlo-
ven 2014-2020.
Endvidere opdaterer Finansministeriet med mellemrum de bereg-
ningsmæssige metoder, hvis der findes anledning til det. Det gælder blandt andet i
beregningen af konjunkturgabene eller de særlige budgetposter i den strukturelle
saldo. Disse årsager til skønsjusteringer bør henover en længere årrække gennem-
snitligt være nul
–
men ikke nødvendigvis i de enkelte år
–
hvis skønnene er mid-
delrette.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende Finansminister