FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om den et-årige finanseffekt mv.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

30. juni 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 209 (Alm. del) af 22. maj

2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Den et-årige finanseffekt er ifølge Økonomisk Redegørelse, maj 2023, negativ og

lig -0,9 pct. i 2023. Samtidig fremgår det af figur 1.33 på side 28, at væksten i den

offentlige efterspørgsel bidrager til BNP væksten i 2023. Vil ministeren redegøre

for, hvordan det hænger sammen?

Svar

Den ét-årige finanseffekt måler virkningen på outputgabet af den aktive finanspo-

litik og strukturpolitik i et enkelt år relativt til året før. Finanseffekten afspejler

ikke alene væksten i det offentlige forbrug og offentlige investeringer, men også

de øvrige instrumenter i den aktive finanspolitik samt udviklingen i kapaciteten i

økonomien (målt ved væksten i de såkaldte nulpunkter,

jf. nedenfor).

Hertil kom-

mer, at finanseffekterne afspejler, at forskellige finanspolitiske instrumenter har

forskellig virkning på kapacitetspresset.

I beregningen af finanseffekterne tages der udgangspunkt i de direkte provenuer,

som beskriver hvor meget finanspolitikken lempes eller strammes. De direkte pro-

venuer beregnes som forskellen mellem finanspolitikken og nulpunkterne, som af-

spejler en neutral finanspolitik. Nulpunkterne for virkningen på kapacitetspresset

beskriver et scenarie, hvor finans- og strukturpolitikken hverken bidrager positivt

eller negativt til kapacitetspresset,

jf. også Opdaterede finanseffekter: Dokumentationsno-

tat,

Finansministeriet (2017).

Hvis

–

for eksempel

–

den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft vokser hurti-

gere end det strukturelle arbejdsudbud, vil dette isoleret set bidrage til øget kapaci-

tetspres i økonomien. Hvis den offentlige efterspørgsel efter arbejdskraft omvendt

vokser langsommere end arbejdsudbuddet, vil dette isoleret set bidrage til at redu-

cere kapacitetspresset. Det indebærer, at en positiv vækst i den offentlige efter-

spørgsel godt kan have et negativt bidrag til finanspolitikkens aktivitetsvirkning.

Tilsvarende princip gælder også for de øvrige instrumenter i finanspolitikken.

Den ét-årige finanseffekt er senest skønnet til -0,9 pct.-point i 2023 svarende til en

markant opstramning af den samlede finans- og strukturpolitik,

jf. Økonomisk Rede-

gørelse,

maj 2023. Det kommer efter, at finanspolitikken også blev strammet i 2022

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om den et-årige finanseffekt mv.

Side 2 af 2

svarende til en ét-årig finanseffekt på -1,5 pct.-point. Stramningen afspejler bl.a.

udfasningen af de hjælpepakker og andre særlige tiltag fx investeringsvinduet og

udbetalingen af indefrosne feriepenge, der midlertidigt blev iværksat for at under-

støtte økonomien under coronapandemien. Tilbagerulningen af lempelserne gen-

nemført under coronapandemien blev foretaget relativt hurtigt i Danmark sam-

menlignet med mange lande, blandt andet med baggrund i anbefalingerne fra ek-

spertudvalget om hjælpepakker. Dette blev i 2022 og 2023 suppleret af tiltag som

afskaffelsen af håndværkerfradraget i 2022 og et fald i de planlagte reale offentlige

bygge- og anlægsinvesteringer (ekskl. kampflyanskaffelser) i 2023. Hertil kommer

bl.a. også, at den skønnede vækst i den strukturelle beskæftigelse bidrager til at ud-

vide kapaciteten i økonomien (målt ved væksten i nulpunkterne) og dermed isole-

ret set bidrager til at dæmpe kapacitetspresset.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende Finansminister