Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. juni 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 206 (Alm. del) af 17. maj
2023 stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Økonomiministeriet ikke har dekomponeret
finanseffekten i Økonomisk Redegørelse, maj 2023, således at det er gennemsig-
tigt, hvor meget politiske beslutninger driver effekten, og hvor meget eksterne for-
hold driver effekten, og vil ministeren tage initiativ til foretage en sådan dekompo-
nering ved udgivelsen af den næste økonomiske redegørelse?
Svar
Finanseffekterne måler virkningen af den aktive finanspolitik og påvirkes derfor
som udgangspunkt ikke af eksterne faktorer (bortset fra eventuelle påvirkninger af
de såkaldte nulpunkter i beregningen).
I
Økonomisk Redegørelse,
maj 2023 afspejler skønnene for finanseffekterne særligt, at
der under coronapandemien blev ført en ekspansiv finanspolitik for at understøtte
økonomien
–
i kraft af bl.a. covid-19-relaterede hjælpepakker, udbetaling af inde-
frosne feriepenge og investeringsvinduet mv.
–
svarende til en ét-årig finanseffekt
på 1,7 pct.-point i 2020 og 0,7 pct.-point i 2021.
I lyset af den høje inflation og kapacitetspres i økonomien er der med aftalen om
finansloven for 2023 samlet set planlagt en finanspolitisk stramning svarende til
en ét-årig finanseffekt på -0,9 pct.-point. Det kommer efter, at finanspolitikken
også blev strammet i 2022 med en ét-årig finanseffekt på -1,5 pct.-point. Dermed
er lempelserne i 2020 og 2021 under coronapandemien blevet trukket tilbage.
Med de nuværende beregningstekniske forudsætninger skønnes finans- og struk-
turpolitikken i 2024 at have en omtrent neutral virkning på kapacitetspresset med
en ét-årig finanseffekt på 0,1 pct. relativt til det stramme udgangspunkt i 2023.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K