FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm., om der stilles skærpede krav til de medlemsstater, hvis offentlige underskud er under 3 pct. af BNP mv.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

7. juni 2023

Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 200 (alm. del) stillet efter ønske fra

Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Arbejder regeringen for, at der stilles skærpede krav til de medlemsstater, hvis offentlige

underskud er under 3 pct. af BNP, og hvis offentlige gæld er under 60 pct. af BNP i for-

hold til EU-Kommissionens lovgivningsforslag til en reform af EU's ramme for økono-

misk styring af 26. april 2023?

Svar

Regeringen arbejder grundlæggende ikke for, at

EU’s nye finanspolitiske regler

stiller skær-

pede krav til EU-lande, hvis underskud og gæld er under hhv. 3 og 60 pct. af BNP, i for-

hold til kravene fastsat i Kommissionens forslag.

Kommissionens forslag lægger generelt op til, at reglerne i højere grad fokuserer på lande,

som har væsentlige gælds- og holdbarhedsudfordringer, mens reglerne i mindre grad skal

stille krav til finanspolitikken i lavgældslande, der overholder traktatens grænser for under-

skud og gæld.

Lavgældslande, såsom Danmark, vil således fortsat skulle sikre, at gælden ikke overstiger 60

pct. af BNP, og at det faktiske offentlige underskud ikke overstiger 3 pct. af BNP, herunder

tilrettelægge finanspolitikken, så kravene også overholdes på mellemlangt sigt (dvs. i op til

10 år efter landenes planer). Derfor vil der under Kommissionens forslag fortsat være be-

hov for, at finanspolitikken i Danmark tilrettelægges med en margin til underskudskravet

på 3 pct. af BNP, således at kravet ikke overskrides i fx en lavkonjunktur.

Kravene til lande, hvis underskud og gæld ikke overskrider grænserne i EU-traktaten, er et

mindre tema i forhandlingerne mellem landene, hvor det blandt andet drøftes, om der fx

skal stilles skærpede krav til lavgældslande, der har udfordringer med den finanspolitiske

holdbarhed på langt sigt. Det er regeringen åben over for.

Det helt centrale for regeringen er, at de reformerede EU-regler er forenelige med, at det i

Danmark fortsat vil være muligt at tilrettelægge finanspolitikken inden for rammerne af

budgetloven. Pba. Kommissionens forslag vurderes det at være tilfældet.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm., om der stilles skærpede krav til de medlemsstater, hvis offentlige underskud er under 3 pct. af BNP mv.

Regeringen har løbende redegjort for sin holdning til drøftelserne vedr. reformen af de fi-

nanspolitiske regler i samlenotater forud for forelæggelser i Folketingets Europaudvalg, her-

under senest ifm ECOFIN 14. marts 2023, hvor ECOFIN vedtog rådskonklusioner om

Kommissionens udspil til en reform fra november 2022, samt ifm. ECOFIN 6. december

2022 og ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøftede Kommissionens udspil fra no-

vember 2022. Regeringen har redegjort nærmere for sin holdning til Kommissionens forslag

af 26. april 2023 i samlenotat forud for forelæggelsen i Folketingets Europaudvalg ifm. ECO-

FIN 16. juni 2023, hvor Kommissionen forslag drøftes.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fung. økonomiminister