FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om, hvordan EU-Kommissionens lovgivningsforslag til en reform af EU's ramme for økonomisk styring af 26. april 2023 præcis skærper håndhævelsen af reglerne

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. juni 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 199 (Alm. del) af 15. maj

2023

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan EU-Kommissionens lovgivningsforslag til en

reform af EU's ramme for økonomisk styring af 26. april 2023 præcis skærper

håndhævelsen af reglerne, herunder hvilke finansielle sanktioner kan tages i brug

med de nye forslag, og hvordan de adskiller sig fra de finansielle sanktioner, der

tages i brug under de nuværende regler? Spørgsmålet skal ses i sammenhæng

med, at det af EU-Kommissionen orientering fra 9. november 2022 fremgik, at

“Macroeconomic conditionality exists for structural funds and for the RRF and

would be applied in a similar spirit. EU financing could also be suspended when

Member States have not taken effective action to correct their excessive deficit.”

Svar

Kommissionen lægger med sin pakke med forslag til nye finanspolitiske regler af

26. april 2023 op til håndhævelse af de finanspolitiske regler blandt andet ved lø-

bende overvågning af landenes efterlevelse af reglerne under det europæiske seme-

ster samt via procedurer for tildeling af henstillinger og sanktioner rettet eurolande

i visse tilfælde, hvor henstillinger ikke efterleves.

Kommissionen lægger konkret op til at fastholde, at EU-landene ligesom under de

eksisterende regler kan tildeles henstillinger fra Rådet ved underskud på den faktiske

offentlige saldo, der overskrider 3 pct. af BNP, såkaldte

underskudshenstillinger.

Hvis

et land, der vurderes at have substantielle gældsudfordringer, overskrider 3-pro-

centsgrænsen, vil det som hovedregel medføre, at Kommissionen foreslår Rådet at

vedtage en

underskudshenstilling.

Kommissionen lægger ligeledes op til, at Rådet kan tildele henstillinger i tilfælde af

høj gæld, såkaldte

gældshenstillinger.

Da der samtidig lægges op til en afskaffelse af

gældsreglen om årlig gældsreduktion på 1/20 af forskellen mellem gælden og græn-

sen på 60 pct. af BNP, vil

gældshenstillingerne

blive tildelt i tilfælde, hvor et land afviger

fra den sti for de offentlige nettoudgifter, som er fastsat i landets nationale mellem-

fristede plan. Hvis et land, der vurderes at have substantielle gældsudfordringer,

overskrider sin udgiftssti, vil det som hovedregel medføre, at Kommissionen fore-

slår Rådet at vedtage en

gældshenstilling.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om, hvordan EU-Kommissionens lovgivningsforslag til en reform af EU's ramme for økonomisk styring af 26. april 2023 præcis skærper håndhævelsen af reglerne

Side 2 af 2

Fsva. sanktioner lægger Kommissionen op til, at der som i de eksisterende regler

vil være mulighed for at pålægge eurolande sanktioner i form af bl.a. bøder ved

manglende efterlevelse af en henstilling. Kommissionens forslag lægger dog op til,

at sanktionerne over for eurolande, der ikke efterlever en henstilling, ændres, så

eventuelle bøder gøres mindre med henblik på i højere grad at tage bøderne i an-

vendelse.

Foruden bestemmelserne om sanktioner i de finanspolitiske regler er der i de gæl-

dende regler relateret samhørighedsfondene og genopretningsfaciliteten en såkaldt

konditionalitet, der gælder for

alle

EU-lande. Konditionaltiteten medfører, at

struktur- og genopretningsmidler kan tilbageholdes i tilfælde af manglende efterle-

velse af henstillinger om overskridelse af reglerne for underskud og gæld. Reglerne

om konditionalitet relateret til EU-budgettet ændres ikke med Kommissionens

forslag til reform af de finanspolitiske regler.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fung. økonomiminister