FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om regeringen støtter Tysklands forslag om minimum årlig gældsreduktion mv.

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. juni 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 198 (Alm. del) af 15. maj

2023

Spørgsmål

Er det regeringens prioritet, at de fælles minimumsstandarder skærpes i

forhandlingerne om EU-Kommissionens lovgivningsforslag til en reform af EU's

ramme for økonomisk styring af 26. april 2023? Endvidere bedes oplyst, hvor meget

regeringen mener, at gælden skal falde efter planperiodens udløb for lande med

substantielle gældsudfordringer, og om regeringen støtter Tysklands forslag om

minimum årlig gældsreduktion?

Svar

Det er generelt centralt for regeringen, at de fælles EU-regler bidrager til sunde

offentlige finanser og lavere gæld i EU. Regeringen arbejder derfor for en balanceret

reform af

EU’s

finanspolitiske regler, der både sikrer realistiske krav til EU-landene,

så de efterleves i praksis, men også ambitiøse krav, der sikrer visse minimumstan-

darder ift. nedbringelsen af høj gæld i EU-landene.

Regeringen ser derfor positivt på, at Kommissionen foreslår en række minimum-

standarder, som lande med høje underskud og/eller høj gæld skal overholde. Kom-

missionen foreslår konkret, at der for lande med underskud og/eller gæld på over

hhv. 3 og 60 pct. af BNP fastlægges retningslinjer for udviklingen i de pågældende

landes udgifter, der sikrer, at:

i) Det er plausibelt, at gælden er nedadgående i de 10 år efterfølgende den 4-7

årige tilpasningsperiode (tilpasningsperioden følger i udgangspunktet de fire-

årige nationale mellemfristede planer, men kan forlænges med op til 3 år) eller

fastholdes stabilt på et moderat niveau;

ii) Underskud bringes og/eller holdes under 3 pct. af BNP, herunder i de 10 år efter

tilpasningsperioden;

iii) Den finanspolitiske tilpasning må ikke udskydes til de sidste år af tilpasningspe-

rioden;

iv) Gælden er lavere efter den fireårige plan end før;

v) Væksten i de offentlige nettoudgifter overstiger i gennemsnit ikke BNP-væksten

i planens periode.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om regeringen støtter Tysklands forslag om minimum årlig gældsreduktion mv.

Side 2 af 2

I tillæg til ovennævnte retningslinjer for udgiftsstierne i lande med underskud og/el-

ler gæld over hhv. 3 og 60 pct. af BNP, skal

alle

EU-landene også overholde kravet

om underskud på maksimalt 3 pct. af BNP eller årlige budgetforbedringer på 0,5

pct. af BNP.

Regeringen arbejder generelt for, at ovenstående foreslåede minimumskrav fasthol-

des og i visse tilfælde gøres mere ambitiøse. Regeringen støtter således blandt andet,

at reglerne fastsætter mere konkrete og målbare krav til, hvor meget og hvor hurtigt

gælden skal falde efter planens 4-7 årige periode i stedet for Kommissionens forslag

om, at gælden blot skal falde eller være stabil.

Tyskland har foreslået, at lande med gældsudfordringer som minimum skal reducere

gældens andel af BNP med mellem 0,5 og 1 pct.-point årligt fra starten af den 4-7-

årige tilpasningsperiode.

Regeringen finder, at der skal være krav om, at gælden blot ikke må stige i planens

periode, på linje med hvad Kommissionen har foreslået, mens der skal være mere

konkrete krav til gældsreduktionen efter denne periode. Det konkrete krav efter

planperioden kunne være en årlig gældsreduktion på 0,5-1 pct. af BNP, afhængig af

gældens niveau og holdbarhedsudfordringer samt den økonomiske udvikling, så der

alt andet lige stilles større krav i økonomisk gode tider og omvendt. Det konkrete

krav kunne også være noget andet, der er mere ambitiøst og målbart end Kommis-

sionens forslag. Regeringen er åben over for at drøfte den mest hensigtsmæssige

udformning af et mere konkret krav til gældsreduktion.

Regeringen har generelt en konstruktiv linje i forhandlingerne, og regeringen arbej-

der som nævnt for et højt ambitionsniveau ift. at sikre sunde offentlige finanser i

reglerne som helhed.

Regeringen har løbende redegjort for sin holdning til drøftelserne vedr. reformen

af de finanspolitiske regler i samlenotater forud for forelæggelser i Folketingets Eu-

ropaudvalg, herunder senest ifm ECOFIN 14. marts 2023, hvor ECOFIN vedtog

rådskonklusioner om Kommissionens udspil til en reform fra november 2022, samt

ifm. ECOFIN 6. december 2022 og ECOFIN 14. februar 2023, hvor landene drøf-

tede Kommissionens udspil fra november 2022. Regeringen har redegjort nærmere

for sin holdning til Kommissionens forslag af 26. april 2023 i samlenotat forud for

forelæggelsen i Folketingets Europaudvalg ifm. ECOFIN 16. juni 2023, hvor Kom-

missionen forslag drøftes.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fung. økonomiminister