Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2720539_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. juni 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 196 (Alm. del) af 10. maj
2023 stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sigurd
Agersnap (SF)
Spørgsmål 196
Vil ministeren redegøre for inflationen i Danmark dekomponeret i profit, arbejds-
omkostninger og skattebetaling tilsvarende ECB’s dekomponering af inflationen i
EU, jf. analyse offentliggjort
på ECB’s hjemmeside den 30. marts 2023? Dekom-
poneringen af inflationen ønskes oplyst for hhv. 2022 og 2023.
Svar
Analysen fra ECB er baseret på en mekanisk dekomponering af BNP-deflatoren i
nationalregnskabet, og det bør bemærkes, at BNP-deflatoren ikke nødvendigvis er
et præcist mål for inflationen. Normalt bruges udtrykket inflation om udviklingen
i forbrugerpriser, mens BNP-deflatoren indeholder prisudviklingen i den samlede
forsyningsbalance, som ud over privatforbruget også består af offentligt forbrug,
investeringer, eksport og import.
Inflationen og BNP-deflatoren følger i nogen grad hinanden over tid, men der er
også store forskelle. For Danmark ses generelt en stor samvariation, men dog en
betydelig afvigelse i slutningen af 2022 og starten af 2023,
jf. figur 1,
mens sam-
menhængen er mindre udtalt for euroområdet,
jf. figur 2.
Økonomiministeriet · Ved Stranden 8 · 1061 København K · T 40 20 86 87 · E [email protected] · www.oem.dk
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: MFU spm. om inflationen i Danmark dekomponeret i profit, arbejdsomkostninger og skattebetaling tilsvarende ECB’s dekomponering af inflationen i EU
2720539_0002.png
Side 2 af 4
Figur 1
HICP-inflation og BNP-deflator i Danmark
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
2006
2009
2012
2015
2018
2021
BNP-deflator
Inflation
Figur 2
HICP-inflation og BNP-deflator i euroområdet
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
2006
2009
2012
2015
2018
2021
BNP-deflator
Inflation
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
Pct. (å/å)
12
10
8
6
4
2
0
-2
Anm.: BNP-deflatoren er på kvartaler og viser den årlige vækst i den implicitte BNP-deflator (sæson- og
kalenderkorrigeret). Inflationen er opgjort månedligt som den årlige vækst i HICP, det EU-harmoniserede
forbrugerprisindeks.
Kilde: Eurostat, Macrobond og egne beregninger.
I
ECB’s analyse foretages
dekomponeringen af BNP-deflatoren i bidrag fra løn-
ninger (aflønning af ansatte), skattebetalinger (produktskatter minus produktsubsi-
dier samt andre produktionsskatter minus andre produktionssubsidier) og
”profit”
(bruttooverskud af produktion og blandet indkomst
1
). Sidstnævnte omtales i
ECB’s analyse som ”enhedsprofitter”, men
det er ikke en dækkende betegnelse, da
bruttooverskud af produktion og blandet indkomst blandt andet også går til for-
brug af fast realkapital (nedslidning af kapitalapparat) samt aflønning af selvstæn-
dige.
Den mekaniske dekomponering foretaget i den pågældende analyse fra ECB på
foreløbige danske nationalregnskabstal viser, at stigningen i BNP-deflatoren i lø-
bet af 2022 i høj grad kan tilskrives stigende bruttooverskud af produktion og
blandet indkomst,
jf. figur 3.
Det stigende bruttooverskud i 2022 dækker over betydelige forskelle på tværs af
erhverv. Stigningen er således i høj grad trukket af energiforsyning og søtransport,
hvor priserne steg kraftigt frem til efteråret. I 4. kvartal 2022 og 1. kvartal 2023
var der en betydelig reversering i det samlede bruttooverskud, som særligt skal ses
i lyset af faldende søfragtrater.
Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst beregnes som bruttoværditilvæksten i basispriser minus
andre produktionsskatter, netto, og aflønning af ansatte. Såfremt forbrug af fast realkapital fratrækkes fås net-
tooverskud af produktionen og blandet indkomst, der medgår til aflønning af selvstændiges arbejde i egen
virksomhed og til forrentning af kapital mv.
1
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: MFU spm. om inflationen i Danmark dekomponeret i profit, arbejdsomkostninger og skattebetaling tilsvarende ECB’s dekomponering af inflationen i EU
2720539_0003.png
Side 3 af 4
Figur 3
Mekanisk dekomponering af årlig vækst i BNP-
deflatoren
Pct.-point
10
Pct. (å/å)
10
Figur 4
Deflatorer
Pct.
20
Pct.
20
8
6
4
2
0
2022K1
2022K2
Skattebetalinger
2022K3
2022K4
2023K1
Aflønning af ansatte
BNP-deflator (h. akse)
8
6
4
2
0
15
10
5
0
-5
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
BVT
Produktion
Input i produktion
15
10
5
0
-5
Bruttooverskud af produktion
Anm.: Nominelt BNP kan dekomponeres i
bruttooverskud af produktion og blandet indkomst, aflønning af ansatte
og
produktskatter minus produktsubsidier samt andre produktionsskatter minus andre produktionssubsidier.
Figur 3 viser de
tre komponenters mekaniske bidrag til udviklingen i den kvartalsvise implicitte BNP-deflator, som viser
nominelt BNP i forhold til realt BNP (begge sæsonkorrigerede). Input i produktion i figur 4 dækker både
energiforbrug, almindeligt vareforbrug og forbrug af tjenester i produktionen. BVT (bruttoværditilvækst)
udgøres af produktion fratrukket input i produktion.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det er desuden værd at påpege, at der historisk har været en tæt sammenhæng
mellem stigende priser på virksomhedernes input i produktion og virksomheder-
nes priser på egen produktion, hvorved prisen på virksomhedernes værdiskabelse
(værditilvæksten) typisk vokser tilsvarende. I både 2021 og 2022 er prisen på virk-
somhedernes produktion steget kraftigt, men mindre end prisen på virksomheder-
nes input i produktion, hvorved prisen på værditilvæksten (BVT) er vokset min-
dre,
jf. figur 4.
Virksomhederne har således generelt øget egne salgspriser mindre end inputpri-
serne i 2021 og 2022. Det har medført, at virksomhedernes værditilvækst som an-
del af deres produktionsværdi er faldet markant, mens andelen af produktionsvær-
dien, som går til input i produktionen, modsat er steget markant,
jf. figur 5.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: MFU spm. om inflationen i Danmark dekomponeret i profit, arbejdsomkostninger og skattebetaling tilsvarende ECB’s dekomponering af inflationen i EU
2720539_0004.png
Side 4 af 4
Figur 5
Fordeling af produktionsværdi
Figur 6
Uden forsyning og søtransport faldt
overskudsgraden i den private sektor i 2022
Pct. af produktionsværdi
Pct. af produktionsværdi
Pct. af produktionsværdi
56
Pct. af produktionsværdi
56
25
23
21
19
17
15
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
25
23
21
19
17
15
54
52
50
48
46
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
BVT
2021
Input i produktion
54
52
50
48
46
Bruttooverskud af produktion og blandet indkomst
Anm.: Input i produktion i figur 5 dækker både energiforbrug, almindeligt vareforbrug og forbrug af tjenester i
produktionen. I figur 6 viser de optrukne linjer privat sektor, mens stiplede linjer viser privat sektor ekskl.
brancherne forsyning og søtransport som defineret i ADAM.
Kilde: Danmarks Statistik, og egne beregninger.
Den analyse fra ECB, der henvises til i spørgsmålet, viser således, at en større del
af værdiskabelsen i løbet af 2021 og 2022 er gået til bruttooverskud af produktion
og blandet indkomst. Men den udvikling skal ses i lyset af, at værdiskabelsen i
samme periode udgør en markant mindre andel af den samlede produktionsværdi.
Ses der således på virksomhedernes bruttooverskud af produktion og blandet ind-
komst som andel af den samlede produktionsværdi, er udviklingen en anden. For
den private sektor som helhed var denne andel omtrent uændret i både 2021 og
2022, men ekskluderes forsyningsvirksomhed og søfragt faldt bruttooverskuddet
som andel af produktionsværdi kraftigt i den resterende del af den private sektor,
jf. figur 6.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Fungerende økonomiminister