Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
6. juni 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 194 (Alm. del) af 8. maj
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren
–
i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål C den 4. maj
2023
–
redegøre for udviklingen i den offentlige beskæftigelse frem mod 2030,
hvis de offentlige udgifter skal følge det velstandskorrigerede demografiske træk?
Svar
Det er som udgangspunkt op til de enkelte statslige, regionale og kommunale in-
stitutioner og beslutningstagere, hvordan de får størst muligt udbytte af budget-
terne
–
herunder fordelingen på offentlige lønudgifter og andre typer af offentligt
forbrug. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse frem mod 2030 vil således
blandt andet afspejle lokale behov og prioriteringer i den enkelte kommune, re-
gion og institution.
Der er dermed heller ikke en entydig sammenhæng mellem realvæksten i det of-
fentlige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Historisk har der
været en tendens til, at realvæksten i varekøbet er højere end realvæksten i den of-
fentlige timebeskæftigelse, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at varekøbet bli-
ver relativt billigere som følge af produktivitetsvækst i de brancher, som produce-
rer og sælger varer og tjenester til det offentlige forbrug.
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger lægges det beregningsteknisk
til grund, at der i den offentlige produktion er et fast forhold mellem udgifterne til
offentlig beskæftigelse og offentligt varekøb. Det betyder, at andelen af det offent-
lige forbrug, der benyttes til aflønning af ansatte (lønsumskvoten), er omtrent
uændret over tid. Antagelsen er overordnet på linje med de historiske erfaringer,
om end der har været udsving i lønsumskvoten over tid.
Såfremt det forudsættes, at det offentlige forbrug vokser (realt) svarende til det de-
mografiske træk
tillagt en beregningsteknisk ”velstandsopskrivning”
i perioden
2024-2030, skønnes det beregningsteknisk, at den offentlige beskæftigelse vil stige
med 16.000 personer frem mod 2030,
jf. tabel 1.
Den beregningstekniske vækst fra
2023 til 2030 afspejler blandt andet de forudsætninger om udviklingen i prisen på
det offentlige varekøb og den offentlige lønudvikling mv., som ligger til grund i
Konvergensprogrammet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K