Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 193 (Alm. del) af 4. maj
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen ”Why Is Inflation So Sticky? It Could Be
Corporate Profits” bragt på The Wall Street Journal’s hjemmeside den 2. maj 2023
(https://www.wsj.com/articles/why-is-inflation-so-sticky-it-could-be-corporate-
profits-b78d90b7),
der bl.a. bygger på forskningsartikel ”Sellers’ Inflation, Profits
and Conflict: Why can Large Firms Hike Prices in an Emergency?” af Isabella M.
Weber og Evan Wasner,
(https://scholarworks.umass.edu/econ_workingpaper/343/), og mener
ministeren, at vi i Danmark og EU oplever profit-drevet inflation, eller at
inflationen fortsætter fordi selskaber i f.eks. fødevarebranchen udnytter
situationen til at øge deres profit marginer?
Svar
Inflationen har i både Danmark og euroområdet været faldende siden oktober
2022, og kerneinflationen har i de seneste måneder vist tegn på fald. Udviklingen
peger på, at en normalisering af inflationen er godt undervejs. Årsstigningen i pro-
ducent- og importpriser er allerede faldet markant siden sidste sommer, og den la-
vere stigningstakt må efterhånden ventes at slå fuldt igennem på forbrugerpri-
serne.
Normalt vil virksomheder være afventende med at ændre deres salgspriser for at
se, om ændringer i produktionsomkostninger er af mere længerevarende karakter.
Det gælder både i forhold til prisforhøjelser og -nedsættelser. Prisstivheder kan
helt simpelt skyldes priskontrakter på fremtidig levering. Men det kan også være
en række andre årsager, der blandt andet omfatter omkostninger ved at ændre pri-
ser og egentlige markedsfejl, herunder fx i tilfælde af ufuldstændig konkurrence. I
den refererede artikel i spørgsmålet peges der blandt andet på, at forsyningsknap-
hed og flaskehalse under coronapandemien midlertidigt kan have påvirket konkur-
rencesituationen i USA.
Trægheder i pristilpasninger er imidlertid ikke ensbetydende med, at der genereres
overnormale profitter, men er mere et udtryk for, at virksomhederne tager en stor
del af pristilpasningen. Det afspejles også i, at virksomhederne typisk også vil
Økonomiministeriet · Ved Stranden 8 · 1061 København K