Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2704951_0001.png
Samrådstale
4. maj 2023
Besvarelse af samrådsspørgsmål C af 3. marts 2023
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvordan vil regeringen på kort og langt sigt sikre, at kommunerne får finansiering
til at opretholde velfærden på mindst samme niveau som i dag?
Det talte ord gælder
Tak for ordet og for samrådsspørgsmålet stillet af
Pelle Dragsted fra Enhedslisten.
I samrådsspørgsmålet bliver der spurgt til, hvor-
dan regeringen vil sikre, at kommunerne kan op-
retholde velfærden på mindst samme niveau som
i dag. Det er naturligvis en dagsorden, som er vig-
tig for regeringen, og som jeg derfor meget gerne
vil drøfte med udvalget.
Først og fremmest er det altoverskyggende bag-
tæppe for den nye regering, at der er krig på det
europæiske kontinent, og at vi står i en situation
med fortsat meget høj inflation.
Det er derfor også forhold, som kræver stor øko-
nomisk ansvarlighed og prioriteringer, hvilket
den netop indgåede finanslovsaftale også afspej-
ler. Her er således tale om en stram og ansvarlig
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/5-23 om finansiering af kommunernes udgifter til at opretholde velfærden
Side 2 af 10
finanslov, hvor der er prioriteret nogle målrettede
initiativer.
Regeringen har dog allerede sagt, at den vil priori-
tere den borgernære velfærd, så pengene følger
med, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre.
Det har vi naturligvis tænkt os at stå ved.
I forbindelse med at vi er påbegyndt økonomi-
forhandlingerne med kommunerne og regio-
nerne, har vi, allerede inden vi har sat os ved for-
handlingsbordet, tilkendegivet, at vi vil dække det
demografiske træk.
Det betyder, at vi både på kort og lang sigt sørger
for, at pengene følger med demografien. Frem
mod 2030 koster det 21 milliarder kroner.
Det er en meget betydelig prioritering. Og det er
også en vigtig prioritering, fordi det handler om
at passe godt på vores velfærdssamfund. Det vil
holde hånden under vores kommuner og regio-
ner i de svære prioriteringer, de skal foretage. Al-
lerede på forhånd at sige, at demografien skal
dækkes, er et vigtigt bidrag til en stærk kom-
mune- og regionsøkonomi.
I forhandlingerne med kommunerne og regio-
nerne vil vi også drøfte, hvilke andre ønsker og
tanker, de måtte have. Herunder hvordan vi kan
opnå mindre administration, end det er tilfældes i
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/5-23 om finansiering af kommunernes udgifter til at opretholde velfærden
Side 3 af 10
dag. Dette gælder også udfordringerne på det
specialiserede socialområde, hvor kommunerne
oplever et pres.
Men jeg håber også, at der er en forståelse for, at
vi nu er midt i et forhandlingsforløb med kom-
munerne og regionerne. Derfor kommer jeg ikke
til at sidde i dag og forhandle med udvalgsmed-
lemmerne. Det er en forhandling, der foregår
med de relevante parter, og der er derfor også
grænser for, hvor meget jeg kan gå ind i de kon-
krete drøftelser, som vi kommer til at have med
dem.
Ruslands krig i Ukraine har også betydning for
kommunerne. Kommunerne har løftet en stor
opgave i 2022, og kommunerne forventes også i
2023 at skulle løfte opgaven med modtagelse af
fordrevne fra Ukraine.
I forhandlingerne vil vi derfor også drøfte den
konkrete håndtering af kommunernes udgifter re-
lateret til fordrevne fra Ukraine.
Når vi ser fremad, står vi dog over for en lang
række udfordringer, som skal løses på samme tid
og som alle kommer til at kræve betydelige priori-
teringer.
Krigen i Ukraine har gjort det klart, at vi skal tage
større ansvar for vores egen sikkerhed. Danmarks
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/5-23 om finansiering af kommunernes udgifter til at opretholde velfærden
Side 4 af 10
sikkerhed hviler på NATO-samarbejdet, og der-
for skal vi bidrage med 2 procent af BNP i 2030.
Det betyder, at vi fremover kommer til at bruge
langt flere penge på forsvaret og sikkerhed, end
vi har gjort i mange år. Det er en prioritering, vi
mener er afgørende for at passe på Danmark.
Derudover står vi midt i en klimakrise, som vi al-
lerede kan mærke konsekvenserne af, og hvor vi
ser ind i meget store udfordringer.
Vi skal derfor træffe de fornødne beslutninger for
at fremme den grønne omstilling og nå vores me-
get ambitiøse reduktionsmål.
Som bekendt er der også et pres på velfærden. I
de kommende år vil befolkningsudviklingen ud-
fordre os, idet vi bliver flere børn og ældre. Der
er desuden en mangel på arbejdskraft – også i
den borgernære velfærd.
Der er også et behov for at løfte psykiatrien. Vi
skal løfte den samlede indsats på tværs af sekto-
rer. Både i forhold til den mentale sundhed og i
forhold til en styrket indsats til mennesker med
psykiske lidelser.
Det er derfor nødvendigt at prioritere midler til at
lave betydelige investeringer i psykiatrien. Helt
konkret vil regeringen afsætte yderligere 3 mia.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/5-23 om finansiering af kommunernes udgifter til at opretholde velfærden
Side 5 af 10
kr. til psykiatrien, herunder eksempelvis til kom-
munale indsatser.
Vi har allerede lavet en 10-årsplan for psykiatrien.
Og i forbindelse med den finanslov, vi netop har
indgået, har vi valgt at fremrykke en del af denne
indsats, hvilket også viser, hvor høj en prioritet
det har.
Udfordringerne er komplekse, griber ind i hinan-
den og skal løses på samme tid.
Og samtidig står vi som nævnt i en situation med
høj inflation og høj økonomisk aktivitet. Derfor
må vi som politikere føre en ansvarlig politik,
som dels bidrager til at håndtere de store udfor-
dringer, jeg netop har nævnt. Men som også gør
det på en måde, så vi har styr på inflationen. No-
get den finanslov, som vi netop har indgået, også
er udtryk for.
Vi kan derfor ikke løse alle udfordringer ved at
bruge flere penge. Hvad angår presset på velfær-
den bliver vi nødt til også at løfte blikket og tage
de næste skridt i udviklingen af vores velfærds-
samfund.
Så ud over at lade pengene følge med, når vi hel-
digvis bliver flere børn og ældre, er det også nød-
vendigt at kigge på indretningen af den offentlige
sektor, og på hvordan vi kan bruge vores ressour-
cer endnu bedre, end vi gør i dag.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/5-23 om finansiering af kommunernes udgifter til at opretholde velfærden
Side 6 af 10
Hvis vi forlænger verden med brædder, skubber
vi problemerne foran os. Denne regering har ikke
tænkt sig at skubbe problemerne foran sig. Vi øn-
sker at tage de vigtige beslutninger, der kan være
med til at sikre vores velfærdssamfund i de kom-
mende år. Ikke alene når det kommer til øko-
nomi, men også den måde vi bruger pengene på.
Derfor er vi nødt til at gennemføre reformer, der
kan sikre en omfattende frisættelse af den offent-
lige sektor og grundlæggende forandre den måde,
velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolle-
res og leveres på.
Vi skal sammen med kommunerne sikre, at der
bliver mere reel tid til den enkelte borger, og at vi
får luget kraftigt ud i administration, dokumenta-
tionskrav og andre ikke-borgernære opgaver, så
vi kan frigøre mere tid til kernevelfærden.
Det kan lade sig gøre at sætte medarbejdere og
borgere fri og skabe mere fornuft, når kommu-
nerne får friheden til det. Det glæder vi os til at
drøfte med kommunerne. For det er en fælles op-
gave, og noget vi har en fælles interesse i.
Det viser bl.a. velfærdsaftalerne, hvor syv kom-
muner allerede har fundet mange gode løsninger i
en mere frisat hverdag til gavn for borgeren.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/5-23 om finansiering af kommunernes udgifter til at opretholde velfærden
Side 7 af 10
De foreløbige evalueringer viser således, at arbej-
det med velfærdsaftalerne på tværs af velfærds-
områderne har skabt en anden form for kommu-
nal styring og ledelse.
Kommunale politikere og forvaltningen har lagt
mere ansvar ud til de udførende led, eksempelvis
i de enkelte dagtilbud, skoler og ældreenheder.
På tværs af velfærdsområderne har der desuden
været positive erfaringer med den øgede faglige
frihed, og især muligheden for at medarbejderne i
højere grad har kunne bruge deres faglige døm-
mekraft i mødet med borgerne bliver opfattet
som positivt.
Vi skal fortsætte på baggrund af erfaringerne med
dette gode arbejde, så der bliver mere reel tid
med borgerne, og så der bliver brugt mindre tid
på de opgaver, som ikke skaber værdi for borge-
ren.
Og jeg er klar over, at vi langt fra er den første
regering, der gerne vil mindske bureaukratiet. Det
er et mål, som mange regeringer har sat sig, men
som vi også kan konkludere, at vi ikke er kommet
i mål med. Vi har sat os for at komme i mål. Det
vil kræve en kæmpe indsats fra hele det danske
samfund – både fra regeringen, Folketinget, kom-
munerne og regionerne.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/5-23 om finansiering af kommunernes udgifter til at opretholde velfærden
Side 8 af 10
Vi står som nævnt også med store rekrutterings-
udfordringer flere steder i den offentlige sektor.
Regeringen vil derfor prioritere en ekstraordinær
ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige
velfærd.
For løn og arbejdsvilkår har en betydning for mu-
lighederne for at fastholde og rekruttere dygtige
medarbejdere. Og dygtige og engagerede medar-
bejdere er en vigtig forudsætning for at kunne le-
vere god velfærd.
Her venter der bl.a. en stor opgave i de kom-
mende år med at reducere udgifterne til admini-
stration. Det bliver en stor opgaver, som også
kommer til at kræve meget af kommunerne og
regionerne samt af regeringen og Folketinget.
Opgaven kommer dog på baggrund af, at kom-
munernes udgifter til administration er steget
med 3 mia. kr. siden 2013, og der er stor forskel
på, hvor mange penge de enkelte kommuner bru-
ger på administration.
En del af løsningen er derfor at udbrede gode er-
faringer og lære af de kommuner, der bruger fær-
rest penge på administration.
Men det kommer også til at kræve, at vi i Folke-
tinget ser på, hvilke opgaver vi kan løfte af kom-
munerne og regionernes skuldre. Så de skal bruge
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/5-23 om finansiering af kommunernes udgifter til at opretholde velfærden
Side 9 af 10
mindre tid på administration og unødvendig do-
kumentation. Det er et fælles ansvar.
Det er også på den baggrund, at regeringen har
forslået et flerårigt samarbejdsprogram mellem
regeringen, kommunerne og regionerne, hvor vi
vil se på konkrete og ambitiøse løsningsforslag.
Og hvor vi håber at kunne finde nogle bedre veje
end dem, der er i dag. Til gavn for borgerne, re-
krutteringen af medarbejdere og vores fælles vel-
færd.
Samlet handler det om, at vi kommer til at afsætte
flere penge til den offentlige velfærd i de kom-
mende år. Vi vil dække det demografiske træk.
Den tidligere regering har siden sin første økono-
miaftale med kommunerne og regionerne dækket
det demografiske træk. Den nye regering har nøj-
agtigt den samme tilgang.
Dermed skal kommunerne og regionerne ikke
sidde ved forhandlingsbordet og kæmpe for at få
dækket det demografiske træk. Det har vi med-
delt, at vi gør.
Men som regering siger vi også, at det ikke kun
handler om at tilføre flere penge. Det handler om
at bruge de penge, som vi har inden for den of-
fentlige velfærd, klogere og bedre. Det handler
om at nedbringe administration og unødvendig
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/5-23 om finansiering af kommunernes udgifter til at opretholde velfærden
Side 10 af 10
dokumentation. Og det handler om at kunne
skaffe de hænder, vi har brug for i vores vel-
færdssamfund.
Det er selvfølgelig vigtigt at se på økonomien,
men det kan ikke stå alene. Man er nødt til at se
det samlet. Det er, hvad vi gør fra regeringens
side. Og det står jeg og regeringen fuldt ud på
mål for.