FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: MFU spm. om, hvor meget de offentlige finanser i gennemsnit styrkes ved en stigning i arbejdsudbuddet med én person

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. juni 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 185 (Alm. del) af 28. april

2023 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor meget de offentlige finanser i gennemsnit styrkes ved

en stigning i arbejdsudbuddet med én person? Endvidere bedes oplyst, hvor me-

get arbejdsudbuddet i gennemsnit skal stige for at finansiere ansættelsen af én eks-

tra offentlig ansat.

Svar

Når arbejdsudbuddet øges, styrkes de offentlige finanser som følge af øgede of-

fentlige indtægter fra skat af øget lønindkomst og fra moms og afgifter af øget for-

brug. I det omfang arbejdsudbudsvirkningen afspejler øget deltagelse på arbejds-

markedet vil det øgede arbejdsudbud derudover afspejle sig i reducerede offentlige

udgifter til indkomsterstattende overførsler.

For tiltag der vedrører helt brede grupper på arbejdsmarkedet

–

og ikke kun speci-

fikke overførselsgrupper mv.

–

indregner Finansministeriet i tillæg afledte virknin-

ger på makroøkonomien. Det skyldes, at sådanne beregninger foretages på en ma-

kromodel, som tager højde for det samlede indkomstkredsløb, og som kan kvanti-

ficere virkninger af øget beskæftigelse på virksomhedsskatter (herunder selskabs-

skat) og andre skatter og afgifter knyttet til produktionen og virksomhedsejernes

forbrug. Det er fx tilfældet med opgørelse af virkninger af at forhøje folkepensi-

onsalderen.

Ændringer i arbejdsudbuddet som har virkninger på den gennemsnitlige løn på ar-

bejdsmarkedet vil endvidere have afledte virkninger på reguleringen af overfør-

selsindkomsterne. En stigning i andelen af beskæftigede med et lønniveau under

gennemsnittet kan fx bidrage til lidt lavere opgjort gennemsnitlig lønstigningstakt

og dermed via satsreguleringen have afledte virkninger på udgifter til overførsels-

indkomster.

Saldovirkninger for specifikke indkomstgrupper

Finansministeriet indregner ikke afledte makroeffekter, når der ses på virkninger

af at flytte specifikke grupper i beskæftigelse. Det skyldes, at der anvendes partielle

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: MFU spm. om, hvor meget de offentlige finanser i gennemsnit styrkes ved en stigning i arbejdsudbuddet med én person

Side 2 af 5

men detaljerede modeller til at skønne over arbejdsudbudsvirkninger af fx skatte-

ændringer, og at disse virkninger også vil afhænge af, hvor beskæftigelsen opstår.

Der er spurgt til virkningen af at øge arbejdsudbuddet med én person, men der er

som nævnt betydelig forskel på saldovirkningen af et øget arbejdsudbud alt efter,

hvilke personer det er, der øger deres arbejdsudbud. Det er således centralt hvil-

ken del af befolkningen virkningen kan henføres til.

Hvis arbejdsudbudsvirkningen kan henføres til, at en gennemsnitlig kontant-

hjælpsmodtager kommer i fuldtidsbeskæftigelse med en løn svarende til gennem-

snitslønnen for fuldtidsbeskæftigede, skønnes det at indebære en saldovirkning på

263.000 kr. (2023-niveau). Er det derimod øget arbejdstid blandt beskæftigede

topskatteydere, der ligger til grund for det øgede arbejdsudbud, vurderes saldo-

virkningen at være på 527.000 kr. pr. fuldtidsperson,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Saldovirkning pr. fuldtidsperson i øget arbejdsudbud fordelt på, hvor arbejdsudbuddet kommer fra

Kroner årligt, 2023-niveau

Kontanthjælpsmodtager, der kommer i fuldtidsbeskæftigelse

Dagpengemodtager, der kommer i fuldtidsbeskæftigelse

Kandidatstuderende der kommer i fuldtidsbeskæftigelse (studiefremdrift)

Øget arbejdstid blandt ikke-topskatteydere

Øget arbejdstid blandt topskatteydere

Saldovirkning pr. fuldtidsperson

263.000

317.000

240.000

219.000

527.000

Anm.: Se anmærkning til tabel 2-4 nedenfor.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

De opgjorte saldovirkninger i tabel 1 er nærmere beskrevet nedenfor.

Ikke beskæftigede

En gennemsnitlig dagpengemodtager, forstået som personer, der i mindst 90 pct.

af et indkomstår (47 uger) har modtaget dagpenge, har en årlig samlet indkomst

på 213.000 kr. før skat og afgifter, hvoraf 199.000 kr. kan henføres til overførsels-

indkomst i 2023-niveau. Indkomsten afspejler sig i en indkomstskat på 55.000 kr.

og en forventet afgift på forbruget på 40.000 kr. Dermed er den gennemsnitlige

dagpengemodtager forbundet med et skønnet negativt saldobidrag på 104.000 kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Styrkelse af den offentlige saldo ved at øge arbejdsudbuddet med én dagpengemodtager eller én

kontanthjælpsmodtager, der skifter til fuldtidsbeskæftigelse, 2023-niveau.

Overførsels-

Løn-

indkomst indkomst

Samlet Indkomst- Forbrugs-

indkomst

skat

afgifter

Bidrag til

off. saldo

Kroner årligt, 2023-niveau

Gennemsnitlig dagpengemodtager

199.000

12.000

213.000

55.000

40.000

-104.000

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: MFU spm. om, hvor meget de offentlige finanser i gennemsnit styrkes ved en stigning i arbejdsudbuddet med én person

Side 3 af 5

Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse

Ændring

5.000

-194.000

421.000

409.000

428.000

215.000

150.000

95.000

68.000

28.000

214.000

317.000

Gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager

Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse

Ændring

152.000

900

-151.000

7.000

363.000

356.000

159.000

364.000

204.000

40.000

124.000

84.000

32.000

60.000

28.000

-80.000

183.000

263.000

Anm.: Lønindkomsten er opgjort før AM-bidrag, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.

Den samlede indkomst omfatter personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og positiv aktieindkomst.

Indkomstskatten er af hensyn til opgørelse af saldovirkningen opgjort inkl. AM-bidrag af pensionsindbetalin-

ger, der afregnes på indbetalingstidspunktet. Dette AM-bidrag fratrækkes ikke indkomsten ved opgørelse af

den disponible indkomst, idet det fraregnes i pensionsindbetalingen. De opgjorte virkninger er afrundet til

nærmeste 1.000 kr., hvilket indebærer, at summen af elementerne i tabellen ikke nødvendigvis stemmer med

de anførte totaler.

Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har modtaget dagpenge, ferie-

dagpenge eller dagpengeydelser i forbindelse med aktivering (dog ekskl. perioder i løntilskud idet ydelsen i

disse tilfælde er registreret som løn hos dagpengemodtageren).

Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har modtaget kontanthjælp eller

kontanthjælpsydelser i forbindelse med aktivering. Omfatter ikke uddannelseshjælp og SHO-ydelse.

Ved skiftet til fuldtidsbeskæftigelse er de pågældende modtagne ydelser sat til nul og personen er tildelt en

årlig lønindkomst baseret på en individuelt beregnet/estimeret timeløn og en arbejdstid på 37 timer i 52

uger. Dertil kommer en beregnet/estimeret indbetaling til arbejdsgiveradministreret pensionsordning. For

dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerene er timelønningerne baseret på de såkaldte skyggelønninger i for-

skelsbeløbsmodellen. Derved tages der højde for, at ledige i gennemsnit har et lavere indkomstpotentiale end

de, som allerede er i beskæftigelse, fx som følge af lavere gennemsnitligt uddannelses- og kvalifikationsni-

veau. Det medvirker til, at den løn, ledige kan opnå i beskæftigelse, generelt er lavere end gennemsnitslønnen

for beskæftigede. Opgørelsesmetoderne for disse skyggelønninger er nærmere beskrevet i notatet fm.dk/me-

dia/13911/arbejdspapir_22_2010_panelmodel_for_timeloen_i_DK.pdf.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Flyttes en gennemsnitlig dagpengemodtager hypotetisk til fuldtidsbeskæftigelse

forventes det at ville indebære et løft i samlet indkomst før skat på 215.000 kr. I

forhold til saldovirkningen af et sådant skift indgår der sparede offentlige udgifter

til indkomstoverførsler på 194.000 kr. og øgede indtægter fra skatter og afgifter på

123.000 kr. Dermed skønnes et skifte fra dagpenge til fuldtidsbeskæftigelse at

styrke den offentlige saldo med 317.000 kr.

For den gennemsnitlige kontanthjælpsmodtager er indkomstfremgangen ved over-

gang til beskæftigelse på 204.000 kr. før skat, hvilket omtrent er på niveau med

indkomstfremgangen for den gennemsnitlige dagpengemodtager, om end frem-

gangen er fra et lavere udgangspunkt. Saldobidraget skønnes at udgøre 263.000 kr.

ved skift fra kontanthjælp til fuldtidsbeskæftigelse.

Studerende

For studerende er der her taget udgangspunkt i en kandidatstuderende, som mod-

tager SU. Disse studerende har typisk et beskæftigelsesomfang under studiet, som

indebærer, at de offentlige indtægter omtrent modsvarer de offentlige udgifter til

SU, når der tages højde for skat og tilbageløb fra moms og afgifter,

jf. tabel 3.

Sam-

let set giver en øget studiefremdrift, som omsættes til fuldtidsbeskæftigelse en sal-

dovirkning på 240.000 kr.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: MFU spm. om, hvor meget de offentlige finanser i gennemsnit styrkes ved en stigning i arbejdsudbuddet med én person

Side 4 af 5

Tabel 3

Styrkelse af den offentlige saldo ved at øge arbejdsudbuddet svarende til at én studerende skifter til

fuldtidsbeskæftigelse som følge af øget studiefremdrift, 2023-niveau.

Overførsels-

indkomst

Løn-

indkomst

Samlet Indkomst-

indkomst

skat

Forbrugs-

afgifter

Bidrag til

off. saldo

Kroner årligt, 2023-niveau

Gennemsnitlig kandidatstude-

rende som modtager SU

Efter skift til fuldtidsbeskæfti-

gelse

Ændring

70.000

-70.000

88.000

471.000

383.000

157.000

471.000

314.000

44.000

171.000

127.000

26.000

69.000

43.000

240.000

Anm.: Det er lagt til grund. at den studerende gennemfører uddannelsen således at taxameterudgifter er upåvirket

og at personen opnår løn som en gennemsnitlig kandidatuddannet. Der er set bort fra øvrige offentlige ind-

komstoverførsler, som antages at være upåvirket af overgangen til beskæftigelse. Der er ligeledes set bort fra

kapital- og aktieindkomst. Virkningerne er opgjort efter samme principper som udspillet

Forberedt på fremtiden

nærmere beskrevet i faktaarket https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2023/nye-fleksible-universi-

tetsveje-er-forste-udspil-i-ny-sammenhaengende-reformkurs-pa-uddannelsesomradet/faktaark-opdaterede-

skon-pa-arbejdsudbud-og-virkning-pa-den-offentlige-saldo.pdf.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Ordinært beskæftigede

Arbejdsudbuddet kan også øges ved, at de beskæftigede arbejder mere, fx ved en

reduktion af marginalskatten. Igen afhænger virkningerne af, hvor i indkomstfor-

delingen arbejdsudbuddet opstår, fx om det er blandt personer under eller over

topskattegrænsen,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Styrkelse af den offentlige saldo ved at øge arbejdsudbuddet svarende til én fuldtidsperson blandt

de beskæftigede, 2023-niveau.

Lønindkomst

Indkomstskat

Forbrugsafgifter

Bidrag til

off. saldo

Kroner årligt, 2023-niveau

Gennemsnitlig ikke-topskattebetaler

Gennemsnitlig topskattebetaler

393.000

786.000

166.000

447.000

53.000

80.000

219.000

527.000

Anm.: Lønindkomsten er opgjort før AM-bidrag, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.

Indkomstskatten er af hensyn til opgørelse af saldovirkningen opgjort inkl. AM-bidrag af pensionsindbetalin-

ger, der afregnes på indbetalingstidspunktet. Dette AM-bidrag fratrækkes ikke indkomsten ved opgørelse af

den disponible indkomst, idet det fraregnes i pensionsindbetalingen. De opgjorte virkninger er afrundet til

nærmeste 1.000 kr., hvilket indebærer, at summen af elementerne i tabellen ikke nødvendigvis stemmer med

de anførte totaler. Beregningen er foretaget ved propertionalt at øge arbejdstimerne med én promille for

derefter at omrenge til en virkning pr. fuldtidsperson.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Finansieringsbehov ved ansættelse af én ekstra offentligt ansat

Udgifter til offentligt ansatte varierer over stillingskategorier, og finansieringsbe-

hovet afhænger derfor af, hvilken type offentligt ansatte, der skal ansættes,

jf. tabel

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: MFU spm. om, hvor meget de offentlige finanser i gennemsnit styrkes ved en stigning i arbejdsudbuddet med én person

Side 5 af 5

Tabel 5

Finansieringsbehov ved ansættelse af én ekstra offentlig fuldtidsbeskæftiget opgjort på fire udvalgte

overenskomstområder

Kr., 2023-priser

Sygeplejeske

Folkeskolelærer

SOSU-assistent

Læge

Årlig lønudgift tillagt overhead pr. fuldtidsbeskæftiget

640.000

690.000

540.000

1.100.000

Anm.: Opgørelsen er ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte..

Sygeplejeske

omfatter stillingskategorierne sygeplejersker og ledende sygeplejersker under

overenskomstområderne syge- og sundhedspersonale.

Folkeskolelærer

omfatter stillingskategorierne

børnehaveklasseledere, lærere, timelønnede lærere og øvrige lærere mv. under overenskomstområdet lærere

m.fl. i folkeskolen og specialundervisning.

SOSU-assistent

omfatter stillingskategorien social- og

sundhedsassistenter under overenskomstområderne social- og sundhedspersonale, KL og social- og

sundhedspersonale, Regioner.

Læge

omfatter stillingskategorierne under overenskomstområderne kommunal-

læger, overlæger, lægelige chefer mv., speciallægekonsulenter, honorarlønnede sygehuslæger og underordnede

læger (reservelæger). Overhead dækker over de udgifter, som en arbejdsgiver skal betale

–

ud over lønnen -

for en medarbejder. Det dækker blandt andet over udgifter til oplæring, udstyr mv. Denne er forudsat at ud-

gøre 20 pct.

Kilde: KRL

–

Kommunernes og Regionerns Løndatakontor.

Finansieringsbehovet omfatter alene lønudgiften før skat, da der ikke indregnes

tilbageløb eller adfærdsvirkninger. Det skyldes, at øgede udgifter til offentlig be-

skæftigelse ikke i sig selv påvirker udbuddet af arbejdskraft eller de overordnede

strukturer på arbejdsmarkedet, og derfor påvirker det heller ikke den samlede be-

skæftigelse. Når den offentlige beskæftigelse øges, lægges det derfor til grund, at

der samlet set ikke vil være et tilbageløb fra skat, moms og afgifter, fordi der vil

være et tilsvarende fald i den private beskæftigelse.

Afhængigt af, hvordan arbejdsudbuddet øges og hvilken type offentlige ansatte,

der skal ansættes, skal arbejdsudbuddet på baggrund af ovenstående eksempler

øges med 1-5 fuldtidspersoner for at finansiere udgifterne. Hertil kommer dog

evt. direkte udgifter eller indtægter til tiltag, som skal lægge til grund for stigningen

i arbejdsudbuddet.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fg. Finansminister