Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2713956_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 183 (Alm. del) af 27. april
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en figur, der viser udviklingen i offentligt forbrug pr.
bruger og privatforbrug pr. borger for perioden 1970-2022? Ministeren bedes lige-
ledes oversende de bagvedliggende data i en tabel.
Svar
Det lægges til grund at der med udviklingen i offentligt forbrug pr. bruger forstås
udviklingen i det offentlige forbrug sat i relation til den demografiske udvikling
(dvs. det demografiske træk). Det demografiske træk tager højde for, at graden af
benyttelse af offentlige ydelser varierer på tværs af alder, køn og herkomst. Fx vil
børn og unge i højere grad benytte sig af ydelser relateret til uddannelse, mens æl-
dre i højere grad benytter sig af sundhedsvæsenet end eksempelvis personer i den
erhvervsaktive alder,
jf. figur 1.
Der er taget udgangspunkt i en opgørelse, hvor brugen af offentlige velfærdsydel-
ser vægtes med udgangspunkt i den senest tilgængelige opgørelse, som pt. er 2021
(dvs. faste vægte). Denne aldersfordeling er ikke nødvendigvis konstant over tid,
og derfor skal det beregnede offentlige forbrug pr. bruger tolkes varsomt.
Udviklingen i offentligt forbrug pr. bruger og privatforbrug pr. borger er vist i
fi-
gur 2
og tallene bag er vist i
tabel 1.
Det bemærkes, at udviklingen er vist ud fra de
nominelle
forbrugsudgifter pr. bruger
hhv. borger. Det skal ses i lyset af flere forhold.
For det første foreligger der ikke en opgørelse over produktivitetsudviklingen in-
den for den offentlige produktion og derigennem det offentlige forbrug i perio-
den. Der kan derfor ikke meningsfuldt laves en sammenligning af realvæksten i
henholdsvis det private og offentlige forbrug over perioden.
For det andet er sammenligning af de nominelle forbrugsudviklinger konsistent
med tilgangen i holdbarhedsberegningerne, hvor det beregningstekniske princip
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om udviklingen i offentligt forbrug pr. bruger og privatforbrug pr. borger for perioden 1970-2022
2713956_0002.png
Side 2 af 4
efter 2030 er, at det offentlige forbrug pr. bruger vokser med den nominelle løn-
stigning i økonomien. Med en uændret befolkningssammensætning (i et
steady state
forløb) svarer dette princip til, at det nominelle offentlige forbrug vokser på linje
med det nominelle private forbrug. Det svarer til
”uændrede budgetandele” mel-
lem privat og offentligt forbrug. Det svarer også til, at det offentlige forbrug ud-
gør en konstant andel af BNP (nominelt) og dermed i et steady state forløb kan
finansieres med en uændret skattebelastning.
For det tredje er det naturligt, at forskellige forbrugskategorier vokser med for-
skellige reale vækstrater. Det gælder også
inden for
det private forbrug. Typisk er
der højere realvækst i forbruget inden for produkter og kategorier med høj pro-
duktivitetsvækst (fx IT-udstyr og mange andre varer) end kategorier med lav pro-
duktivitetsvækst (fx frisører og mange andre tjenester). Omvendt vil priserne stige
mindre for de førstnævnte og mere for de sidstnævnte kategorier. Udviklingen i
budgetandelene afhænger af begge disse to modsatrettede effekter
1
. Generelt kan
det ikke forventes, at det reale forbrug af forskellige kategorier vokser parallelt.
Figur 1
Gennemsnitlige udgiftstræk fordelt på alder i
2021
1.000 kr. (2023-priser)
600
500
1.000 kr. (2023-priser)
600
500
Figur 2
Udvikling i offentligt forbrug pr. bruger og
privatforbrug pr. borger
Indeks (1980=100)
600
500
400
300
200
100
0
1970
Indeks (1980=100)
600
500
400
300
200
100
0
1980
1990
2000
2010
2020
Privat forbrug pr. borger
Off. forbrug pr. bruger
400
300
200
100
0
400
300
200
100
0
Anm.: Både det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) og det private forbrug er opgjort nominelt. Det offentlige
forbrug pr. bruger er opgjort med udgangspunkt i fordelingen af det gennemsnitlige udgiftstræk pr. alderstrin
i 2021. Udviklingen afspejler således udviklingen i en situation med fastholdte relative udgifter på tværs af
alderstrin.
Kilde: Danmarks Statistik,
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter,
august 2022 og egne beregninger.
Set over den lange historiske periode fra 1970 til i dag kan det demografiske træk
ikke tages som et retvisende mål for antal brugere. Der har fx i perioden været en
stigende dækningsgrad inden for blandt andet vuggestuer og børnehaver og vide-
regående uddannelser. Når udgifterne sættes i relation til det demo træk måles de
Udviklingen i budgetandelene inden for det private forbrug vil overordnet afhænge af de relative produktivi-
tetsvækstrater, relative priselasticiteter samt indkomstelasticiteter for forskellige forbrugskategorier, herunder
under indflydelse af den løbende fremkomst af nye produkttyper.
1
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
Undervisning
Social beskyttelse
Sundhedsvæsen
Fritid, kultur mv.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om udviklingen i offentligt forbrug pr. bruger og privatforbrug pr. borger for perioden 1970-2022
Side 3 af 4
derfor i højere
grad i forhold til “brugergrundlaget” end det egentlige antal bru-
gere.
Det bemærkes at Danmarks Statistik kun opgør befolkningstal i 5-års intervaller
indtil 1971, hvorfor det offentlige forbrug pr. bruger kun er beregnet startende fra
1971.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om udviklingen i offentligt forbrug pr. bruger og privatforbrug pr. borger for perioden 1970-2022
2713956_0004.png
Tabel 1
Udviklingen i off. forbrug pr. bruger og privatforbruget pr. borger, 1970 til 2022
Indeks (1980=100)
Privatforbrug pr. borger
Off. forbrug pr. bruger
1970
34,0
1971
36,4
31,6
1972
39,3
35,9
1973
46,0
40,2
1974
51,6
48,1
1975
58,6
55,6
1976
69,2
62,9
1977
77,0
68,4
1978
84,3
78,1
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
93,0 100,0 110,4 123,5 134,4 148,8 161,3 174,1 178,2 182,0 191,3 195,9 204,2 211,3 210,9 230,1 237,4 245,7
88,0 100,0 113,6 132,1 141,6 144,7 153,7 158,9 173,0 183,0 190,0 193,7 204,2 210,0 222,4 229,5 235,9 247,2
1997
Privatforbrug pr. borger
Off. forbrug pr. bruger
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
256,5 265,5 269,2 276,9 283,1 291,4 298,0 314,7 331,1 347,3 358,3 368,5 358,0 368,2 376,1 385,6 388,3 392,5 400,7 407,4 418,0 432,8 441,7 436,1 462,2 482,1
252,7 266,6 280,8 292,7 307,3 322,2 329,8 342,4 352,6 368,8 379,9 404,4 431,3 441,6 433,5 441,6 439,2 445,3 449,2 449,3 455,7 462,6 469,4 482,8 510,5 514,3
Anm.: Både det offentlige forbrug (eksl. afskrivninger) og det private forbrug er opgjort nominelt. Kilde:
Danmarks Statistik,
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter,
august 2022 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K