Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 182 (Alm. del) af 25. april
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om Finansministeriet i det igangværende arbejde med at
skaffe yderligere investeringer i SAS gør potentielle investorer opmærksom på, at
Danmarks ambition om også i den globale klimapolitik at være et grønt foregangs-
land, kan føre til regulering, som kan gøre luftfart til/fra Danmark væsentligt dy-
rere og dermed gøre det mindre attraktivt at investere i SAS?
Svar
Et flertal i Folketinget indgik d. 10. juni 2022 en aftale,
”Statens
medejerskab af SAS
AB”,
om at støtte og bidrage
til SAS’ transformationsplan,
SAS Forward,
under en
række forudsætninger, herunder fx at der kommer medfinansiering fra andre end
den danske stat. Med aftalen vil statens hovedhensyn være, at SAS fortsat bidrager
til Danmarks internationale tilgængelighed og genetableres som og forbliver et fi-
nansielt levedygtigt, kommercielt selskab.
Det fremgår derudover
bl.a. af den politiske aftale, at: ”Aftaleparterne
noterer sig i den
forbindelse, at staten investerer i et SAS med en klar og ambitiøs grøn profil, der aktivt søger at
bidrage til den grønne omstilling, herunder ved at opstille mål for at reducere udledningen af
CO2, ved at øge anvendelsen af biobrændstof og ved at opnå en mere effektiv og klimavenlig
flåde”.
Det fremgår herudover, at:
”Aftaleparterne
er i den forbindelse enige om, at SAS er
et kommercielt selskab, der skal drives på et forretningsmæssigt grundlag”
samt, at ”Statens
sektorpolitiske målsætninger, fx regulering af luftfartsbranchen, vil fortsat skulle varetages igen-
nem bl.a. sektorlovgivning mv. og ikke gennem ejerskabet af SAS”.
For så vidt angår regeringens politik ift. grøn luftfart, er denne offentligt kendt og
fremgår i regeringsgrundlaget ”Ansvar
for Danmark”.
Heraf
fremgår det bl.a., at re-
geringen vil: ”Indføre
en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kr. Provenuet herfra
anvendes bl.a. til tiltag for lufthavnene og områderne omkring, finansiering af den grønne inden-
rigsrute samt en forhøjet ældrecheck”,
og ”gøre
det muligt at etablere en grøn indenrigsrute i
2025 og senest i 2030 fuld grøn indenrigsflyvning finansieret af passagerafgiften samt øge tem-
poet i omstillingen af den tunge transport samt søfart og luftfart bl.a. ved at fremme elektrifice-
ring og grønne brændstoffer”.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K