Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2711333_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 180 (Alm. del) af 24. april
2023 stillet efter ønske fra Franciska Rosenkilde (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre de samfundsmæssige omkostninger ved at gøre Sankt Hans
Dag (den 24. juni) til en officiel helligdag? Endvidere bedes ministeren opgøre,
hvilke positive bidrag, f.eks. i form af færre sygemeldinger, færre transportdage
mv., tiltaget vil have på økonomien, og hvad disse vil beløbe sig til.
Svar
Indførelsen af sankthansdag som helligdag vil i udgangspunktet betyde, at dagen
bliver en fridag på arbejdsmarkedet. Sankthansdag falder hvert år den 24. juni - og
vil derfor både kunne falde på en hverdag og en dag i weekenden.
I gennemsnit må det forventes, at der i omtrent 5 år ud af 7 år vil være en ekstra
fridag, hvis sankthansdag gøres til helligdag. I de år, hvor sankthansdag falder på
en weekenddag vil forslaget ikke have samfundsøkonomiske virkninger. I
tabel 1
er
der derfor vist den gennemsnitlige årlige virkning over tid på den strukturelle be-
skæftigelse, den offentlige saldo og BNP ved indførelse af sankthansdag som hel-
ligdag.
Når der indføres en ekstra fridag, vil beskæftigelsen opgjort i arbejdstimer umid-
delbart falde. Hvis der er fuldt gennemslag på arbejdstiden, vil de præsterede ar-
bejdstimer falde med ca. 0,45 pct. årligt, hvilket svarer til, at alle beskæftigede ar-
bejde en dag mindre. Finansministeriet skønner imidlertid ikke, at der vil være et
fuldt gennemslag på arbejdstiden, hvis der indføres en ekstra fridag
–
eller hvis der
afskaffes en fridag, som det skete i forbindelse med afskaffelsen af store bededag
som helligdag. Det skyldes i begge tilfælde, at en del personer har mulighed for at
tilpasse deres arbejdsomfang fx ved ændringer i omfanget af udbetalt overarbejde
frem for afspadsering eller ved ændringer i antallet af udbetalte feriefridage. Fi-
nansministeriet forudsætter et gennemslag på arbejdstiden på 75 procent af den
umiddelbare virkning svarende til at de præstede arbejdstimer falder med ca. 0,32
pct. årligt, hvis der indføres en ekstra fridag.
Faldet i præsterede arbejdstimer svarer i et gennemsnitsår, dvs. idet sankthansdag
falder på en hverdag i 5 ud af 7 år, til et fald i den strukturelle beskæftigelse på i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 180: MFU spm. om de samfundsmæssige omkostninger ved at gøre Sankt Hans dag (den 24. juni) til en officiel helligdag
2711333_0002.png
Side 2 af 2
størrelsesordenen ca. 6.100 fuldtidspersoner, hvis sankthansdag gøre helligdag.
BNP skønnes tilsvarende at falde med ca. 6,7 mia. kr.
De offentlige finanser skønnes svækket med ca. 2,3 mia. kr. Det er forudsat at
indkomstoverførslerne ikke påvirkes. Når der indføres en ekstra fridag vil de be-
skæftiges årsløn falde
–
og det vil via satsreguleringen reducere indkomstoverførs-
lerne tilsvarende. Det er således lagt til grund at denne satsreguleringseffekt neu-
traliseres. Hvis overførslerne nedsættes svarende til faldet i de beskæftigedes års-
løn, vil svækkelsen af de offentlige finanser være mindre.
Tabel 1
Samfundsøkonomiske virkninger i et gennemsnitligt år ved indførelse sankthansdag som helligdag
Strukturel beskæfti-
gelse
(Fuldtidspersoner)
Offentlig saldo
(Mia. kr., 2023)
BNP
(Mia. kr., 2023)
Sankthansdag gøres til helligdag
-6.100
-2,3
-6,7
Anm.: Gennemsnitåret er et beregnet som 5/7 af virkning ved at indføre en fridag/helligdag på en dag, der hvert år
falder på en hverdag.
Kilde: Egne beregninger.
Det skal bemærkes, at der i vurderingen af den offentlige saldo er set bort fra, at
en ekstra helligdag også vil kunne medføre besparelser. Det gør sig fx gældende i
forhold til udgifter til sygedagpenge, der umiddelbart vil blive mindre, fordi der
ikke udbetales sygedagpenge på helligdage. Der vil ligeledes kunne være besparel-
ser på udgifter til daginstitutioner, hvis de holder lukket på den nye helligdag.
Det årlige antal arbejdsdage varierer fra år til år som følge af både skudår og de
helligdage, der både kan falde på hverdage og weekenddage. Der er ikke noget,
der tyder på, at der er en sammenhæng mellem antallet af årlige arbejdsdage og
omfanget af sygemeldinger. En ekstra årlig fridag forventes derfor ikke at påvirke
omfanget af sygemeldinger.
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvorvidt transportomfanget vil ændre
sig ved indførelse af en ekstra fridag. Det vil reducere transport mellem hjem og
arbejde, men omvendt kan der være et betydeligt transportomfang i forbindelse
med helligdage både på tværs af landet og til og fra sommerhusområder mv.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister