Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 167 (Alm. del) af 18. april
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vi ministeren angive, hvor meget større råderummet frem mod 2025 år-for-år vil
være, hvis man valgte at lempe det mellemliggende mål for den strukturelle saldo
til hhv. ¼ pct. af BNP som ved offentliggørelse af 2025-planen eller �½ pct. af
BNP som ved offentliggørelse af 2020-planen i stedet for at sigte mod balance i
2025?
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage forud for besvarelsen af samråds-
spørgsmål C
Svar
I svaret lægges det til grund, at spørgeren ønsker en opgørelse af det finanspoliti-
ske råderum, hvis der alternativt forudsættes en målsætning om strukturelt under-
skud på 0,25 pct. af BNP eller 0,5 pct. af BNP i 2025 som et alternativ til en mål-
sætning om strukturel balance i 2025.
I svaret tages der desuden afsæt i den tidligere regerings 2030-plan fra september
2022, hvor der bl.a. indgik en målsætning om balance i 2025. Her var det finans-
politiske råderum i 2025 opgjort til 17¼ mia. kr. målt i forhold til 2023.
Hvis der alternativt forudsættes en målsætning om strukturelt underskud i 2025 på
0,25 pct. af BNP eller 0,5 pct. af BNP, ville det øge det finanspolitiske råderum
frem mod 2025 med 7 mia. kr. eller 14 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Dette ville svare til en
fremrykning af råderumsvækst til årene 2024 og 2025 og indebære en tilsvarende,
men dog lidt større reduktion i råderummet i de efterfølgende år frem mod 2030
(herunder for at dække renteudgifter på den højere offentlige gæld).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K