Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2700277_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 18. april
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren begrunde, hvorfor regeringen har valgt ikke at lempe det mellemlig-
gende mål for den strukturelle saldo for 2025, da man udvidede den mellemfri-
stede periode fra 2025 til 2030? Dette begrænser råderummet og står i modsæt-
ning til den hidtidige praksis ved udvidelse af den mellemfristede periode ved of-
fentliggørelse af 2020 og 2025-planen. Således blev kravet til den strukturelle saldo
i 2015 lempet i forbindelse med offentliggørelsen af 2020-planen og kravet til sal-
doen i 2020 blev lempet i forbindelse med offentliggørelse af 2025- planen.
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage forud for besvarelsen af samråds-
spørgsmål C
Svar
Regeringen har siden sin indtrædelse ikke fremlagt en mellemfristet plan. Som det
fremgår af
Ansvar for Danmark, december 2022,
vil regeringen fremlægge en ny og
opdateret 2030-plan, hvor den samlede økonomiske politik frem mod 2030 vil
fremgå, herunder også en sti for den strukturelle saldo frem mod det mellemfri-
stede mål på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Hovedudfordringen for dansk økonomi her og nu er at nedbringe den alt for høje
inflation. Det kræver en tilbageholdende finanspolitik, der bidrager til at dæmpe
efterspørgselspresset. Set i forhold til det nuværende skøn om et strukturelt over-
skud i 2024 ville et mål om strukturelt underskud i 2025 indebære, at finanspolitik-
ken pustede til inflationspresset og dermed modvirke centralbankernes bestræbel-
ser på at genoprette prisstabilitet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K