Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2700279_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 18. april
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne det demografiske- og velstandskorrigerede træk fra 2010 til
2023, dvs. det offentlige forbrug, der både følger det beregnede demografiske træk
og lønudviklingen? Ministeren bedes opgøre det demografiske- og velstandsregu-
lerede træk i mia. kr. med 2010 som basisår og som en årlig vækstrate og sammen-
ligne dette med udviklingen i det offentlige forbrug?
Ministeren bedes korrigere for ekstraordinære udgifter knyttet til indsatser vedrø-
rende covid-19 og udgifter relateret til den russiske invasion af Ukraine herunder
tilstrømning af fordrevne. Udgifter relateret til Ukraine bedes afgrænset som den
type af udgifter, der ved bekendtgørelse nr. 709 af 24. maj 2022 (Bekendtgørelse
om undtagelse af udgifter fra udgiftslofterne i 2022 afledt af den russiske invasion)
er undtaget udgiftslofterne i 2022. Udgifter relateret til Covid-19 bedes afgrænset
på samme måde som i analysen af det offentlige forbrug i kapitel 8.4 i Økonomisk
Redegørelse fra marts 2023.
Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage forud for besvarelsen af samråds-
spørgsmål C
Svar
Finansministeriets beregningstekniske princip til fremskrivning af det offentlige
forbrug i perioden efter den mellemfristede planlægningshorisont (dvs. efter 2030)
tager udgangspunkt i, at det offentlige forbrug vil udgøre en uændret andel af
BNP efter 2030
i en ”steady state”-situation,
hvor befolkningssammensætningen
på alder, herkomst mv. er uændret. I fremskrivningerne antages antallet af brugere
af den offentlige service at følge det beregnede demografiske træk, og de nomi-
nelle udgifter pr. bruger antages at følge lønudviklingen, som forudsættes ens i
den private og den offentlige sektor. Tilsvarende principper anvendes i holdbar-
hedsvurderinger fra DØR, DREAM, EU m.fl.
Det langsigtede fremskrivningsprincip svarer omtrent
–
ved gældende antagelser
om varekøbskvoten i det offentlige forbrug og om produktivitetsvæksten i de pri-
vate erhverv, der leverer til offentligt varekøb mv.
–
til, at væksten i det offentlige
forbrug med det beregningstekniske princip er ca. �½ pct.-point højere pr. år end
væksten i det demografiske træk. Denne approksimation vurderes dækkende for
perioden efter 2000 og anvendes i det følgende.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om det demografiske- og velstandskorrigerede træk fra 2023 til 2030
2700279_0002.png
Side 2 af 4
I spørgsmålet ønskes udviklingen i det offentlige forbrug fra 2010 til 2023 sam-
menholdt med Finansministeriets langsigtede fremskrivningsprincip anvendt på
perioden. Perioden indtil 2010 var imidlertid kendetegnet ved gentagne overskri-
delser af den planlagte og budgetterede årlige udgiftsvækst, som bidrog til at
bringe det offentlige forbrugs andel af BNP op på et historisk højt niveau i 2010.
Der var blandt andet en meget høj vækst i forbrugsudgifterne i 2008-2010, hvor
den globale finanskrise satte ind,
jf. figur 1.
I de efterfølgende år 2011-2013 blev
udgifterne korrigeret ned mod det tidligere planlagte niveau. I det hele taget har
der været betydelige årlige udsving i realvæksten, og fx i 2020 var realvæksten ne-
gativ (ekskl. midlertidige udgifter relateret til Covid-19), idet coronapandemien
vanskeliggjorde øvrig drift og almindelig løbende medarbejderudskiftning mv.
Figur 1
Udviklingen i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger og korrigeret for covid-udgifter, fra 2000 til
2023
Pct.-realvækst (å/å)
4
3
2
Pct.-realvækst (å/å)
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
1
0
-1
-2
-3
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. I 2022 er det beregningsteknisk
forudsat, at det offentlige forbrug inkl. afskrivninger og det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger er ens.
Det offentlige forbrug er korrigeret for midlertidige udgifter relateret til covid-19 baseret på
Økonomisk
Redegørelse,
marts 2023. Danmarks Statistik har d. 31. marts offentliggjort revidere nationalregnskabstal for
realvæksten i det offentilige forbrug i 2022.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023,
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august
2022 og egne beregninger.
Ser man på hele perioden 2000-2023 under ét, svarer realvæksten i det offentlige
forbrug (ekskl. afskrivninger) til i gennemsnit 1 pct. om året, hvilket er på linje
med væksten svarende til det beregningstekniske princip (ligeledes 1 pct. pr. år),
jf.
tabel 1.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om det demografiske- og velstandskorrigerede træk fra 2023 til 2030
2700279_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Udviklingen i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) og væksten i det demografiske træk
med/uden beregningsteknisk velstandsopskrivning svarende til det langsigtede beregningstekniske
princip
2000-2023
Pct.
(1) Gns. realvækst i det offentlige forbrug
(korrigeret for midlertidige COVID-19 udgifter)
(2) Gns. vækst i det demografiske træk
(3) Gns. vækst i det demografiske træk
tillagt beregningsteknisk velstandsopskrivning
- forskel (pct.-point) (1)-(2)
- forskel (pct.-point) (1)-(3)
1,0
0,5
1,0
0,5
0,0
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. I 2022 er det beregningsteknisk
forudsat, at det offentlige forbrug inkl. afskrivninger og det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger er ens.
Det offentlige forbrug er korrigeret for midlertidige udgifter relateret til covid-19 baseret på
Økonomisk
Redegørelse,
marts 2023. Danmarks Statistik har d. 31. marts offentliggjort revidere nationalregnskabstal for
realvæksten i det offentilige forbrug i 2022.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023,
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august
2022 og egne beregninger.
I spørgsmålet ønskes udviklingen fra 2010 til 2023 belyst. Denne fremgår af
tabel
2,
hvor udviklingen i det offentlige forbrug (korrigeret for midlertidige udgifter re-
lateret til covid-19) er sammenholdt med væksten i det demografiske træk samt
væksten med det langsigtede beregningstekniske princip.
Der udarbejdes ikke skøn for den offentlige forbrugsvækst i 2022 og 2023 ekskl.
midlertidige udgifter vedr. håndteringen af situationen i Ukraine i forbindelse med
Økonomisk Redegørelse.
Merudgifterne forbundet med håndteringen af situationen i
Ukraine skønnes med betydelig usikkerhed at øge de offentlige forbrugsudgifter
med ca. 1 pct. (svarende til ca. 5-6 mia. kr.) i 2022 og 2023,
jf. også Svar på Finansud-
valgets spørgsmål nr. 6 (L 65) af 27. marts 2023.
For historiske år skal væksten i det demografiske træk fortolkes som det øgede ud-
giftstræk i fx 2015, ændringer i befolkningen i 2015 isoleret set ville medføre, hvis
de reale offentlige forbrugsudgifter pr. bruger fastholdes på 2021-niveau, og med
den aktuelle fordeling på udgiftsområder mv.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om det demografiske- og velstandskorrigerede træk fra 2023 til 2030
2700279_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 2
Udviklingen i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) og væksten i det demografiske træk
med/uden beregningsteknisk velstandsopskrivning svarende til det langsigtede beregningstekniske
princip, fra 2010 til 2023
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Pct.
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug (korri-
geret for midlertidige
covid-19 udgifter)
(2) Vækst i det demo-
grafiske træk
(3) Vækst i det demo-
grafiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
- forskel (1)-(2)
- forskel (1)-(3)
-2,1
0,4
1,1
0,4
-0,6
0,4
0,6
0,5
0,8
0,7
0,2
0,8
0,6
0,7
0,9
0,5
0,2
0,5
-1,1
0,5
1,8
0,5
-0,1
0,5
1,7
0,4
0,9
-2,4
-2,9
0,9
0,7
0,2
0,9
-1,0
-1,5
1,0
0,1
-0,4
1,2
0,0
-0,5
1,3
-0,6
-1,1
1,2
-0,1
-0,6
1,0
0,4
-0,1
1,0
-0,2
-0,7
1,0
-1,6
-2,1
1,0
1,3
0,8
1,0
-0,6
-1,1
0,9
1,3
0,8
Akk. vækst, mia. kr.
(2023-priser)
(1) Realvækst i det
offentlige forbrug (korri-
geret for midlertidige
covid-19 udgifter)
(2) Vækst i det demo-
grafiske træk
(3) Vækst i det demo-
grafiske træk tillagt
beregningsteknisk
velstandsopskrivning
- forskel (1)-(2)
- forskel (1)-(3)
-11�½
-5�½
-8¾
-5¾
-1�½
-�½
2¾
7¾
9
2¾
12¼
11�½
21
2
4�½
-13¼
3¾
9
5¾
13¾
8�½
19
12�½
25�½
16¾
32�½
20�½
38¾
23¼
44¼
25¾
49�½
28¼
54¾
30¾
60
33�½
65�½
35¾
70�½
-9¼ -14¾ -14¼
-14 -17¼ -17¾ -15�½ -16¾ -25�½ -18�½
-27
-33
-36 -36�½ -40�½
-52 -47¾
-22 -14¾
-54 -49�½
-16 -14�½ -22�½ -24¾
Anm.: Væksten i det demografiske træk er beregnet på baggrund af det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger. Det
offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger. I 2022 er det beregningsteknisk
forudsat, at det offentlige forbrug inkl. afskrivninger og det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger er ens.
Det offentlige forbrug er korrigeret for midlertidige udgifter relateret til covid-19 baseret på
Økonomisk
Redegørelse,
marts 2023. Danmarks Statistik har d. 31. marts offentliggjort revidere nationalregnskabstal for
realvæksten i det offentilige forbrug i 2022.
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023,
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august
2022 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister