Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. maj 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 161 (Alm. del) af 17. april
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i lyset af ”Aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og
indsats mod social dumping” af 30. marts 2023, opdatere svar på FIU –
alm. del
spørgsmål 109 (folketingsåret 2021-22) over de samlede bevillinger og indsatser
(afsat i Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Politiet samt øvrige myndigheder) til
bekæmpelse af social dumping i henholdsvis 2022, 2023, 2024, 2025, 2026 og
2027?
Svar
Med
Aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping
af 30.
marts 2023 er der aftalt en økonomisk ramme på godt 319 mio. kr. i perioden
2023 til 2026 til arbejdsmiljøindsatsen og indsatsen mod social dumping. Heraf
udmøntes over halvdelen af den afsatte bevilling til indsatsen mod social dum-
ping.
Regeringen har derudover prioriteret, at der fra 2027 og frem varigt afsættes godt
200 mio. kr. årligt til området. Over halvdelen af bevillingen afsat fra 2027 forven-
tes udmøntet til indsatsen mod social dumping.
På den senest vedtagne finanslov for 2022 er arbejdsmiljøaftalen fra 2023 ikke
indbudgetteret. En opgørelse over de samlede bevillinger og indsatser til bekæm-
pelse af social dumping i perioden 2022 til 2026 vil derfor blive fremsendt i for-
længelse af finansloven for 2023 vedtages.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K