Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2709455_0001.png
Bilag 1 – Oversigt over fordeling af de enkelte delmål på ministerier
Tabel 1
Fordeling af de enkelte delmål på ministerier
Delmål
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
1.1
Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være udryddet for alle mennesker overalt i
verden, for øjeblikket målt som mennesker, der lever for mindre end USD 1,25
om dagen.
Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i
fattigdom i alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner.
Der skal gennemføres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og
foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås en
substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper.
Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte,
har lige ret til de økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser,
ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, arv,
naturressourcer, passende ny teknologi og finansielle tjenesteydelser herunder
mikrofinansiering.
Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges hos de fattige og hos
mennesker, der lever i udsatte situationer, og deres eksponering og sårbarhed
over for klimarelaterede ekstreme hændelser og andre økonomiske, sociale og
miljømæssige chok og katastrofer skal reduceres.
Der skal sikres en betydelig mobilisering af ressourcer fra en række forskellige
kilder, herunder gennem øget udviklingssamarbejde, med henblik på at
tilvejebringe tilstrækkelige og forudsigelige midler til udviklingslandene, i
særdeleshed de mindst udviklede lande, til gennemførelse af programmer og
politikker for at udrydde fattigdom i alle dens dimensioner.
Der skal skabes solide politiske rammer på nationalt, regionalt og internationalt
plan baseret på udviklingsstrategier med særlig fokus på de fattige og på
ligestilling for at støtte fremskyndelse af investeringer i tiltag til udryddelse af
fattigdom.
Verdensmål 2: Stop sult
Inden 2030 skal sult være udryddet og alle mennesker - især de fattige og de
mest sårbare, herunder småbørn, - skal sikres adgang til sikker, ernæringsrig og
tilstrækkelig mad hele året rundt.
Inden 2030 skal alle former for fejlernæring udryddes, herunder skal de
internationalt aftalte delmål for væksthæmning og afmagring hos børn under 5
år nås inden 2025, og ernæringsbehovet hos unge piger, gravide og ammende
kvinder samt ældre mennesker skal håndteres.
Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og indkomsterne for små-skala
fødevareproducenter fordobles, særligt for kvinder, oprindelige folk,
familielandbrug, husdyrbrug og fiskere, herunder gennem sikret og lige adgang
til jord, andre produktionsressourcer og tilførsler, viden, finansielle tjenester,
Ministerium
SBÆM
1.2
1.3
SBÆM
SBÆM
1.4
SBÆM
1.5
SBÆM
1.a
UM
1.b
UM
2.1
ISM
2.2
ISM
2.3
FVM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0002.png
2.4
2.5
2.a
2.b
2.c
markeder og muligheder for værditilvækst, samt beskæftigelse uden for
landbruget.
Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og
implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet
og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for
tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og
andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af land og jordkvalitet.
Inden 2020 skal den genetiske diversitet bevares for såsæd, kultiverede planter,
landbrugsopdræt og husdyr, samt deres relaterede vilde arter, herunder gennem
fornuftigt forvaltede og diversificerede såsæd- og plantegenbanker på nationalt,
regionalt og internationalt niveau og der skal fremmes adgang til samt lige
fordeling af fordelene ved udnyttelse af de genetiske ressourcer og den
associerede traditionelle viden som internationalt aftalt.
Investeringer skal øges bl.a. gennem forbedret internationalt samarbejde i
landdistrikternes infrastruktur, i landbrugsforskning og konsulenttjenester, i
teknologiudvikling samt i genbanker for planter og husdyr for at forbedre
landbrugets produktivitetskapacitet i udviklingslande, især i de mindst udviklede
lande.
Handelsbarrierer og forvridninger i de globale landbrugsmarkeder skal
korrigeres og forebygges, herunder via parallel afskaffelse af alle former for
eksportstøtte til landbruget og alle eksportforanstaltninger med tilsvarende
effekt i overensstemmelse med mandatet fra Doha-udviklingsrunden.
Der skal vedtages tiltag, der skal sikre, at fødevaremarkederne og de heraf
afledte markeder fungerer ordentligt, og som er med til at sikre rettidig adgang
til markedsinformationer, herunder fødevarelagre, for derved at hjælpe med at
begrænse ekstreme udsving i fødevarepriserne.
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
Inden 2030 skal den globale mødre dødelighed reduceres til under 70 dødsfald
pr. 100.000 levendefødte børn.
Inden 2030 skal der sættes en stopper for forebyggelige dødsfald blandt nyfødte
og børn under 5 år med en målsætning i alle lande om at reducere den neonatale
dødelighed til maksimalt 12 dødsfald pr. 1000 levendefødte børn og reducere
dødelighed hos børn under 5 år til maksimalt 25 dødsfald pr. 1.000 levendefødte
børn.
Inden 2030 skal epidemierne af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede
tropiske sygdomme afsluttes og hepatitis, vandbårne sygdomme og andre
smitsomme sygdomme skal bekæmpes.
Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme,
reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling samt mental
sundhed og trivsel skal fremmes.
Forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, herunder narkotikamisbrug og
skadelig brug af alkohol skal styrkes.
Inden 2020 skal antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af
trafikulykker halveres.
Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive
sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse og
integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer
Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod
økonomiske risici, adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet, og
adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en
overkommelig pris for alle.
FVM
FVM
UM
FVM
FVM
3.1
3.2
ISM
ISM
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
ISM
ISM
ISM
TRM
ISM
ISM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0003.png
3.9
3.a
3.b
3.c
3.d
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse
for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres.
Implementeringen af Verdenssundhedsorganisationens Rammekonvention
vedrørende Tobakskontrol skal styrkes i alle lande, hvor det er relevant.
Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og
ikkesmitsomme sygdomme, der primært påvirker udviklingslande skal støttes og
der skal sikres adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i
overensstemmelse med Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og Folkesundhed,
som bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt omfang at anvende
bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Aspekter af Intellektuelle
Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af folkesundheden,
og især skal der sikres adgang til medicin for alle.
Der skal opnås en væsentlig forøgelse af sundhedsfinansiering og rekruttering,
udvikling, uddannelse og fastholdelse af sundhedsarbejdsstyrken i
udviklingslande, især i de mindst udviklede lande og de små udviklingsøstater.
Alle lande og især udviklingslandene skal styrke deres kapacitet for tidlig
varsling, risikoreduktion og håndtering af nationale og globale sundhedsrisici.
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis,
inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der
fører til relevante og effektive læringsresultater.
Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så
de er klar til grundskolen.
Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og
videregående uddannelse, herunder universiteter af høj kvalitet og til en
overkommelig pris.
Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder,
herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer for
beskæftigelse, gode job og iværksætteri, øges væsentligt.
Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelser afskaffes, og der skal
sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for
de mest udsatte grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og
børn i udsatte situationer.
Inden 2030 skal alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder,
have opnået færdigheder i at læse og regne.
Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er
nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem
undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder,
ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt
medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens
bidrag til bæredygtig udvikling.
Uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til
barnets tarv, handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt,
inkluderende og effektivt læringsmiljø for alle.
Inden 2020 skal antallet af stipendier til udviklingslande øges væsentligt globalt,
især til de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og afrikanske lande til
brug for indskrivning på højere uddannelser, herunder erhvervsuddannelse og
informations- og kommunikationsteknologi, tekniske, ingeniør- og
videnskabelige programmer i udviklede lande og andre udviklingslande.
Inden 2030 skal antallet af uddannede lærere øges væsentligt, bl.a. gennem
internationalt samarbejde om læreruddannelse i udviklingslande, især de mindst
udviklede lande og små udviklingsøstater.
MIM
ISM
UM
UM
ISM
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
BUVM
BUVM
BUVM
BUVM
BUVM
4.6
4.7
BUVM
BUVM
4.a
4.b
BUVM
UM
4.c
UM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0004.png
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
5.1
5.2
5.3
5.4
Alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt skal stoppes.
Alle former for vold mod alle kvinder og piger i de offentlige og private rum
skal elimineres, herunder menneskehandel og seksuel og andre former for
udnyttelse.
Alle skadelige skikke som børneægteskaber, tidlige ægteskaber og
tvangsægteskaber samt kvindelig omskæring skal elimineres.
Ulønnet omsorgsarbejde og arbejde i hjemmet skal anerkendes og værdsættes
gennem tilgængelighed af offentlige serviceydelser, infrastruktur og politikker for
social beskyttelse samt ved at fremme delt ansvar i hjemmet og familien som
nationalt passende.
Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab
på alle niveauer i beslutningsprocesser inden for politik, økonomi og det
offentlige liv.
Der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og
reproduktive rettigheder i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den
Internationale Konference om befolkning og Udvikling samt Beijing-
handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne.
Der skal gennemføres reformer for at give kvinder lige rettigheder til
økonomiske ressourcer samt adgang til ejerskab og kontrol over jord og andre
former for ejendom, finansielle tjenester, arv og naturressourcer i henhold til
nationale love.
Brugen af teknologi som hjælpemiddel især informations- og
kommunikationsteknologi skal øges for at fremme kvinders rettigheder og
muligheder.
Velfunderede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer
ligestilling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og
muligheder på alle niveauer, skal vedtages og styrkes.
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
Inden 2030 skal der opnås universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en
overkommelig pris for alle.
Inden 2030 skal der opnås lige adgang til egnet sanitet og hygiejne for alle og
ordentlige toilet forhold for alle med særlig opmærksomhed på kvinder og pigers
behov og på mennesker i sårbare situationer.
Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe
affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, halvere
andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker
genbrug globalt.
Inden 2030 skal effektiviteten af vandanvendelsen indenfor alle sektorer øges
væsentligt, og der skal sikres bæredygtig indvinding af og forsyning med
ferskvand for at imødegå vandknaphed, og væsentligt reducere antallet af
mennesker, der lider af vandmangel betydeligt.
Inden 2030 skal forvaltning af vandressourcer integreres på alle niveauer,
herunder gennem samarbejde på tværs af landegrænser, som det er relevant.
Inden 2020 skal vandrelaterede økosystemer, herunder bjerge, skove,
vådområder, floder, grundvandsbassiner og søer beskyttes og gendannes.
Inden 2030 skal det internationale samarbejde og støtte til kapacitetsopbygning i
udviklingslande udvides indenfor vand- og sanitetsrelaterede aktiviteter og
programmer, herunder indvinding af vand, afsaltning, vandeffektivitet,
spildevandsbehandling, genbrug og genanvendelsesteknologier.
Støtte og styrke lokalsamfundenes deltagelse i at forbedre forvaltningen af vand-
og sanitet.
DLM
DLM
SBÆM
BM
5.5
5.6
DLM
ISM
5.a
DLM
5.b
5.c
DLM
DLM
6.1
6.2
6.3
MIM
MIM
MIM
6.4
MIM
6.5
6.6
6.a
MIM
MIM
UM
6.b
UM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0005.png
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
7.1
7.2
7.3
7.a
Inden 2030 skal der sikres universel adgang til pålidelig og moderne
energiforsyning til en overkommelig pris.
Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges
væsentligt.
Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten
fordobles.
Inden 2030 skal det internationale samarbejde styrkes for at lette adgang til
forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi,
energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer,
og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi.
Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne
levere moderne og bæredygtig energiforsyning til alle i udviklingslandene, især de
mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og udviklingslande uden adgang
til havet i overensstemmelse med deres respektive støtteprogrammer.
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Den årlige økonomiske vækst pr. indbygger skal fastholdes i overensstemmelse
med nationale forhold og især på mindst 7 procent vækst i
bruttonationalproduktet (BNP) pr. år i de mindst udviklede lande.
Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering,
teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj
værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer.
Der skal fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive
aktiviteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og
som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-, små- og mellemstore
virksomheder, gennem bl.a. adgang til finansielle tjenesteydelser.
Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og
produktion løbende forbedres, og det skal bestræbes at afkoble økonomisk
vækst fra miljøforringelse i overensstemmelse med de 10‑årige
rammeprogrammer for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre med de
udviklede lande i spidsen.
Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde
for alle kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og
med lige løn for arbejde af samme værdi
Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse væsentligt reduceres.
Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde
tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod
og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og
anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former
inden 2025.
Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø
for alle arbejdstagere skal fremmes, herunder for migrantarbejdere, især
kvindelige migranter og dem i usikre beskæftigelsesforhold.
Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer
bæredygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og
produkter.
Indenlandske finansielle institutioners kapacitet for at fremme og udvide adgang
til bankforretninger, forsikring og finansielle tjenesteydelser for alle skal styrkes.
Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst
udviklede lande, bl.a. gennem den Styrkede Integrerede Ramme for
Handelsrelateret Faglig Bistand til de Mindst Udviklede Lande.
KEFM
KEFM
KEFM
KEFM
7.b
UM
8.1
8.2
8.3
UM
EM
EM
8.4
MIM
8.5
8.6
8.7
BM
BM
UM
8.8
8.9
8.10
8.a
BM
EM
EM
UM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0006.png
8.b
Inden 2020 skal der udvikles og igangsættes en global strategi for at få unge i
arbejde og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) Globale Jobpagt skal
gennemføres.
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet,
herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur for at støtte den
økonomiske udvikling og menneskelig trivsel med fokus på lige adgang for alle
til en overkommelig pris.
En inklusiv og bæredygtig industrialisering skal fremmes og industriens andel af
beskæftigelsen og bruttonationalproduktet skal øges i betydelig grad inden 2030 i
overensstemmelse med nationale forhold. I de mindst udviklede lande skal
industriens markedsandel fordobles.
Små industri- og andre virksomheders adgang til finansielle tjenesteydelser,
herunder lånemuligheder til en overkommelig pris skal øges, især i
udviklingslandene, og de skal integreres bedre i værdikæder og markeder.
Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes for at gøre
dem bæredygtige med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af
rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle
ud fra deres respektive kapacitet.
Videnskabelig forskning skal styrkes og den teknologiske kapacitet i de
industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved
bl.a. inden 2030 at fremme innovation og væsentligt forøge det samlede antal
forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere samt ved at øge
de offentlige og private midler til forskning og udvikling.
Der skal faciliteres en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i
udviklingslandene gennem øget økonomisk, teknologisk og teknisk støtte til
afrikanske lande, de mindst udviklede lande, udviklingslande uden adgang til
havet og små udviklingsøstater.
National teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande skal
støttes, herunder ved at sikre et gunstigt politisk miljø for bl.a. industriel
diversificering og højere merværdi for varer.
Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt og
det skal tilstræbes at tilbyde alle adgang til Internettet, til en overkommelig pris, i
de mindst udviklede lande, inden 2020.
Verdensmål 10: Mindre ulighed
Inden 2030 skal der opnås og fastholdes en gradvis indkomststigning for de
nederste 40 procent af befolkningen, der er højere end landsgennemsnittet.
Inden 2030 skal enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse,
religion eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i sociale,
økonomiske og politiske beslutninger.
Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsagede uligheder skal
reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke, og ved
at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til at
imødegå dette.
Der skal vedtages politikker, især finans-, løn- og socialpolitik, og gradvist opnås
større lighed.
Regulering og overvågning af de globale finansielle markeder og institutioner
skal forbedres og implementering af disse regulativer skal styrkes.
Udviklingslandene skal sikres øget repræsentation og stemme i
beslutningstagning i de internationale økonomiske og finansielle institutioner
med henblik på at opnå mere effektive, troværdige, ansvarlige og legitime
institutioner.
BM
9.1
TRM
9.2
EM
9.3
9.4
UM
MIM
9.5
UFM
9.a
UM
9.b
9.c
UM
UM
10.1
10.2
10.3
FM
SBÆM
SBÆM
10.4
10.5
10.6
SBÆM
EM
UM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0007.png
10.7
10.a
10.b
10.c
Der skal faciliteres en velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og
mobilitet for personer, herunder gennem implementering af planlagte og
velforvaltede migrationspolitikker.
Princippet om særlig og differentieret behandling skal implementeres for
udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med
aftaler i Verdenshandelsorganisationen.
Der skal opmuntres til at give officiel udviklingsbistand og finansielle tilførsler,
herunder direkte udenlandske investeringer, til lande, hvor behovet er størst, og
især til de mindst udviklede lande, de afrikanske lande, udviklingslande uden
adgang til havet, og små udviklingsøstater. Bidrag og investeringer skal gives i
overensstemmelse med udviklingslandenes nationale planer og programmer.
Inden 2030 skal omkostninger i forbindelse med migranters pengeoverførsler
reduceres til mindre end 3 procent og overførselsveje med omkostninger over 5
procent skal elimineres.
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en
overkommelige pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser og
slumkvarterer skal opgraderes.
Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre tilgængelige og bæredygtige
transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres
bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos
sårbare befolkningsgrupper, herunder kvinder, børn, personer med handicap og
de ældre.
Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og
kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og
forvaltning i alle lande skal styrkes.
Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og antallet af berørte personer samt
reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold til det globale
bruttonationalprodukt som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede
katastrofer, reduceres betydeligt med fokus på beskyttelse af de fattige og
mennesker i sårbare situationer.
Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder
ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden
affaldsforvaltning.
Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige,
grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for
personer med handicap.
Positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland
og landdistrikter skal støttes ved at styrke den nationale og regionale
udviklingsplanlægning.
Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der
vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod
inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer,
modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører
helhedsorienteret katastroferisikostyring på alle niveauer, i overensstemmelse
med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse (Sendai Framework
for Disaster Risk Reduction 2015-2030).
De mindst udviklede lande skal støttes, bl.a. gennem finansiel og teknisk bistand,
til at bygge bæredygtige og robuste bygninger med anvendelse af lokale
materialer.
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
UIM
UM
UM
UM
11.1
11.2
SBÆM
TRM
11.3
11.4
11.5
KM
KUM
MIM
11.6
11.7
11.a
11.b
MIM
MIM
KM
MIM
11.c
UM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0008.png
12.1
12.2
12.3
12.4
12.5
12.6
12.7
12.8
12.a
12.b
12.c
Det 10-årige Rammeprogram for Bæredygtige Forbrug- og Produktionsmønstre
skal gennemføres, og alle lande skal tage handling, med de udviklede lande i
spidsen, under hensyntagen til udviklingslandenes udvikling og kapaciteter.
Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af
naturressourcer.
Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger
halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af
afgrøder efter høst, skal reduceres.
Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og
affald i hele deres livscyklus, i overensstemmelse med de aftalte internationale
rammer, og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at
minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse,
reduktion, genvinding og genbrug.
Virksomheder, især store og transnationale virksomheder, skal opfordres til at
benytte bæredygtig praksis og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i
deres rapporteringscyklus.
Der skal fremmes bæredygtige offentlige indkøbspraksis i overensstemmelse
med nationale politikker og prioriteter.
Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder har den relevante
information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.
Udviklingslande skal støttes i at styrke deres videnskabelige og teknologiske
kapacitet til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre.
Der skal udvikles og indføres værktøjer til at overvåge indvirkningerne af
bæredygtig udvikling på bæredygtig turisme, der skaber arbejdspladser og
fremmer lokal kultur og lokale produkter.
Ineffektive fossile brændstofsubsidier, der tilskynder unødvendigt forbrug, skal
rationaliseres ved at fjerne markedsforvridninger i overensstemmelse med
nationale forhold, herunder ved omlægning af beskatningsregler og udfasning af
skadelige subsidier, hvor de eksisterer, for at afspejle deres miljøpåvirkninger
under fuld hensyntagen til de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende for
udviklingslande, og minimere eventuelle negative virkninger på deres udvikling
på en måde, der beskytter de fattige og de berørte samfund.
Verdensmål 13: Klimaindsats
Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i
alle lande skal styrkes.
Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og
planlægning.
Undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet skal
forbedres ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling af
klimaændringer.
De udviklede landes forpligtelse, som underskrivere af FN's Rammekonvention
om Klimaændringer, skal indfris, til målet om i fællesskab at mobilisere 100 mia.
USD årligt inden 2020 fra alle kilder, for at imødekomme udviklingslandenes
behov for meningsfulde modvirkningstiltag og gennemskuelighed ved
gennemførelse. Den Grønne Klimafond skal kapitaliseres snarest muligt.
Der skal fremmes mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning
og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande
og små udviklingsøstater, og med fokus på kvinder, unge samt lokale og
marginaliserede samfund.
MIM
MIM
MIM
MIM
MIM
EM
MIM
UFM
UM
EM
KEFM
13.1
13.2
13.3
13.a
MIM
KEFM
KEFM
UM
13.b
UM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0009.png
Verdensmål 14: Livet i havet
14.1
14.2
Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder
havaffald og forurening med næringsstoffer.
Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes
bæredygtigt for at undgå væsentlige negative indvirkninger, bl.a. ved at styrke
deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive
have.
Indvirkningen af forsuringen af havene skal minimeres og håndteres, bl.a.
gennem øget videnskabeligt samarbejde på alle niveauer.
Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for
overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive
fiskerimetoder. Der skal implementeres videnskabeligt baserede
forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt, og som
minimum til niveauer, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet efter deres
biologiske karakteristika.
Inden 2020 skal mindst 10 procent af kyst- og havområder være beskyttet i
overensstemmelse med national og international lovgivning og baseret på den
bedst tilgængelige videnskabelige information.
Inden 2020 skal bestemte former for fiskeristøtte, der forårsager overkapacitet
og overfiskeri, forbydes, og støtte, der bidrager til ulovlig, urapporteret og
ureguleret fiskeri, skal fjernes, og der skal afstås fra at indføre nye lignende
støtteordninger, idet det erkendes at passende og effektiv speciel- og
differentieret behandling af udviklingslande og de mindst udviklede lande bør
være en integreret del af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om
fiskeristøtteordninger.
Inden 2030 skal de økonomiske fordele øges for små udviklingsøstater og de
mindst udviklede lande, som stammer fra bæredygtig brug af havets ressourcer,
herunder bæredygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme.
Den videnskabelige viden, forskningskapacitet og overførsel af havteknologi skal
øges, idet der tages hensyn til "the Intergovernmental Oceanographic
Commission Criteria and Guidelines on the Transfer of Marine Technology",
for at forbedre havenes sundhedstilstand og for at øge havbiodiversitetens
bidrag til udviklingen i udviklingslande, især små østater under udvikling og de
mindst udviklede lande
Småfiskere skal gives adgang til havets ressourcer og markeder
Beskyttelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer skal øges ved at
implementere den internationale lovgivning, som afspejlet i De Forenede
Nationers Havretskonvention (UNCLOS), som angiver de juridiske rammer for
bevarelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer, som anført i
paragraf 158 i "The future we want”.
Verdensmål 15: Livet på land
Inden 2020 skal der sikres bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af
økosystemer på land og i ferskvand og deres tjenesteydelser, specielt skove,
vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under
internationale aftaler.
Inden 2020 skal bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes,
skovrydning skal stoppes, forringede skove skal genskabes og skovrejsning og
skovtilplantning skal væsentligt øges set.
Inden 2030 skal ørkendannelse bekæmpes, forringet land og jord genoprettes,
herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og det skal
forsøges at opnå en jordforringelsesneutral verden.
MIM
MIM
14.3
14.4
MIM
FVM
14.5
14.6
MIM
FVM
14.7
14.a
UM
MIM
14.b
14.c
FVM
MIM
15.1
MIM
15.2
15.3
MIM
MIM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0010.png
15.4
15.5
15.6
15.7
15.8
15.9
15.a
15.b
15.c
Inden 2030 skal der sikres beskyttelse af bjergøkosystemer, herunder deres
biodiversitet, for at kunne øge deres evne til at bidrage til bæredygtig udvikling.
Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af
naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og
forhindre udryddelse af truede arter
Der skal fremmes retfærdig og ligelig fordeling af fordelene ved udnyttelse af
genetiske ressourcer og fremmes en rimelig adgang til sådanne ressourcer, som
aftalt internationalt.
Der skal tages omgående handling for at stoppe krybskytteri og ulovlig handel
med beskyttede dyr- og plantearter og adressere både efterspørgsel og udbud af
ulovlige produkter af vilde dyr.
Inden 2020 skal der introduceres foranstaltninger for at forhindre indførelsen og
væsentligt begrænses indvirkningen af invasive arter på land- og i
vandøkosystemer, og der skal kontrolles eller udryddes de prioriterede arter.
Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og
lokal planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier
og redegørelser.
De finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og
økosystemer bæredygtigt skal mobiliseres og øges betydeligt
Der skal mobiliseres betydelige ressourcer fra alle kilder og alle niveauer til at
finansiere bæredygtig skovforvaltning og til at give tilstrækkelige incitamenter for
udviklingslande til at fremme denne form for forvaltning, herunder beskyttelse
og genplantning af fældede skovområder.
Den globale støtte til kampen mod krybskytteri og ulovlig handel med
beskyttede arter, bl.a. gennem styrkelse af lokale samfunds muligheder for at
forfølge en bæredygtig levevis, skal øges.
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Alle former for vold og voldsrelaterede dødsfald skal reduceres væsentligt
overalt.
Mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold og tortur
mod børn skal stoppes.
Retssikkerheden skal fremmes på nationalt og internationalt niveau, og der skal
sikres lige adgang til en retfærdig rettergang for alle.
Inden 2030 skal ulovlige penge- og våbenstrømme væsentligt reduceres, og
indsatsen for inddrivelse og tilbagelevering af stjålne værdier og bekæmpelse af
alle former for organiseret kriminalitet skal styrkes.
Alle former for korruption og bestikkelse skal nedbringes betydeligt.
Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle
niveauer.
Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative
beslutningsprocesser på alle niveauer.
Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal
udbygges og styrkes.
Inden 2030 skal der gives en retlig identitet til alle, herunder fødselsregistrering.
Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale
frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler.
Relevante nationale institutioner skal styrkes, bl.a. gennem internationalt
samarbejde, for at opbygge kapacitet på alle niveauer, og i særdeleshed i
udviklingslande, for at forhindre vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.
Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling
skal fremmes og håndhæves.
MIM
MIM
MIM
MIM
MIM
MIM
MIM
UM
UM
16.1
16.2
16.3
16.4
16.5
16.6
16.7
16.8
16.9
16.10
16.a
16.b
JM
JM
JM
JM
JM
FM
FM
UM
ISM
JM
UM
SBÆM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0011.png
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
17.1
17.2
National ressourcemobilisering skal styrkes, bl.a. gennem international støtte til
udviklingslande, for at forbedre den nationale kapacitet til skatte- og andre
indtægtsopkrævninger.
Udviklede lande skal leve fuldt op til deres officielle forpligtelser til at give
udviklingsbistand, herunder mange udviklede landes løfte om at nå målet på
0,7procent af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand (ODA/BNI) til
udviklingslande og 0,15 procent til 0,20 procent af ODA/BNI til de mindst
udviklede lande. ODA-ydere tilskyndes til at sætte et mål om at give
mindst 0,20 procent af ODA/BNI til de mindst udviklede lande.
Der skal mobiliseres yderligere finansielle ressourcer til udviklingslande fra
forskellige kilder.
Udviklingslande skal hjælpes til at opnå langsigtede og bæredygtig gæld gennem
koordinerede politikker, der skal fremme finansiering, sanering og
restrukturering af gæld, alt efter hvad der er passende, og den eksterne gæld for
meget gældsatte fattige lande skal adresseres med henblik på at nedsætte
gældspresset.
Der skal vedtages og implementeres investeringsfremmende tiltag for de mindst
udviklede lande.
Der skal forbedres Nord-Syd-, Syd-Syd- og det regionale triangulære samarbejde
samt det internationale samarbejde omkring og adgang til videnskab, teknologi
og innovation, og øges vidensdeling igennem gensidige aftalte vilkår, herunder
forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN-niveau, og
gennem en global teknologifaciliteringsmekanisme.
Udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljøtilpassede teknologier til
udviklingslande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede
vilkår, skal fremmes, efter gensidig aftale.
Teknologibanken og videnskab-, teknologi- og
innovationskapacitetsopbygningsmekanismer skal igangsættes for de mindst
udviklede lande inden 2017, og der skal ske en øget brug af støtteteknologier,
især informations- og kommunikationsteknologier.
International støtte til implementering af effektiv og målrettet
kapacitetsopbygning i udviklingslande skal styrkes for at støtte nationale planer
til implementering af verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder gennem
Nord-Syd-, Syd-Syd- og triangulært samarbejde.
Der skal fremmes et universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og
retfærdigt multilateralt handelssystem under Verdenshandelsorganisationen, bl.a.
gennem forhandlingskonklusionerne fra "Doha-udviklingsdagsordenen”.
Udviklingslandenes eksport skal øges betydeligt, og der skal særligt stiles efter at
fordoble de mindst udviklede landes andel af den globale eksport inden 2020.
Der skal implementeres rettidig toldfri og kvotefri markedsadgang for alle de
mindst udviklede lande, i overensstemmelse med
Verdenshandelsorganisationens beslutninger, bl.a. ved at sikre at regler
vedrørende præferenceoprindelsesland, gældende for import fra de mindst
udviklede lande, er gennemsigtige og enkle, og bidrager til at give lettere
markedsadgang.
Den globale makroøkonomiske stabilitet skal forbedres, bl.a. gennem
koordination og kohærens af politikker.
Politikkohærens for bæredygtig udvikling skal styrkes.
Der skal udvises respekt for hvert lands politiske handlerum og lederskab i
forhold til at indføre og implementere politikker til udryddelse af fattigdom og
bæredygtig udvikling.
UM
UM
17.3
17.4
UM
UM
17.5
17.6
UM
UM
17.7
17.8
UM
UM
17.9
UM
17.10
17.11
17.12
UM
UM
UM
17.13
17.14
17.15
FM
UM
UM
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: MFU spm. om en opdateret oversigt over, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar for FN’s 17 verdensmål
2709455_0012.png
17.16
17.17
17.18
17.19
Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes, suppleret af
partnerskaber med mange forskellige interessenter, der mobiliserer og deler
viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer, for at støtte alle lande i at
nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, især udviklingslandene.
Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-
private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer
og ressourcestrategier fra partnerskaber.
Inden 2020 skal støtten til kapacitetsopbygning i udviklingslandene øges,
herunder til de mindst udviklede lande små udviklingsøstater, for i væsentlig
grad at øge tilgængeligheden af høj kvalitet, opdatereret og pålidelig data, der er
disaggregeret efter indkomst, køn, alder, race, etnicitet, migrationsstatus,
handicap, geografisk placering og andre relevante karakteristika i en national
kontekst.
Inden 2030 skal der bygges videre på eksisterende initiativer for at udvikle
måling af fremskridt mod bæredygtig udvikling, som supplerer
bruttonationalproduktet og den statistiske kapacitetsopbygning i
udviklingslandene skal støttes.
UM
EM
UM
UM
Anm: Ministeriernes forkortelser er følgende: BM (Beskæftigelsesministeriet), BUVM (Børne- og Undervisningsministeriet),
DLM (Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet), EM (Erhvervsministeriet), FM (Finansministeriet), FVM
(Fødevareministeriet), ISM (Indenrigs- og Sundhedsministeriet), JM (Justitsministeriet), KEFM (Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet), KM (Kirkeministeriet), KUM (Kulturministeriet), MIM (Miljøministeriet), SBÆM (Social-, Bolig- og
Ældreministeriet), TRM (Transportministeriet), UFM (Uddannelses- og Forskningsministeriet), UIM (Udlændinge- og
Integrationsministeriet) og UM (Udenrigsministeriet).