Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2685569_0001.png
23. februar 2023
Dok.nr.: 529172
FIU SAMRÅDSSPØRGSMÅL B VEDR. RIGSREVISIONENS BE-
RETNINGER OM OPBYGNING AF BRIGADEN OG ØKONOMI-
STYRING AF FORLIGSMIDLER TIL BESVARELSE 23. FE-
BRUAR 2023
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen retter kritik af Forsvarsmi-
nisteriets styring af opbygningen af en brigade og økonomi-
styring af forligsmidler i forbindelse med indeværende for-
svarsforlig (2018-2023).
Rigsrevisionen konkluderer, at Forsvarsministeriet ikke har
sikret en effektiv styring af brigaden, samt at Forsvarsmini-
steries økonomistyring ikke giver gennemsigtighed i anven-
delsen af forligsmidler.
Lad mig indledningsvis gøre det meget klart.
Jeg ser på kritikken med stor alvor.
Som tidligere medlem af statsrevisorerne har jeg selv været
med til at sætte gang i disse undersøgelser. Og jeg finder det
derfor selvsagt yderst vigtigt, at vi får samlet godt op på
disse undersøgelser.
Derfor har jeg også som fungerende forsvarsminister bedt om
at vi får en opfølgende dialog med statsrevisorerne og rigsre-
visor medio marts, således jeg i videst muligt omfang har
mulighed for at tage højde for deres betragtninger i minister-
redegørelserne.
DET TALTE ORD GÆLDER
Side 1 af 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/2-23 om kritikken af Forsvarsministeriets økonomistyring
DET TALTE ORD GÆLDER
Derudover er der behov for, at vi får afsluttet det igangsatte
”kasseeftersyn” på Forsvarsministeriets område. Der er brug
for et klart overblik over Forsvarets samlede økonomi, dvs.
hvilket økonomisk fundament vi starter på i et nyt forlig.
Og at vi i det hele taget får lavet en grundig analyse af, hvor-
dan vi sikrer styring, opfølgning og implementering af et nyt
og historisk stort forsvarsforlig.
For der skal selvfølgelig være fuldstændig vished om, hvor-
dan Forsvarsministeriet efterlever de målsætninger for For-
svaret, som man politisk har besluttet.
Vi står overfor at skulle styrke Forsvaret markant, så vi kan
leve op til NATOs målsætning om at bruge 2 pct. af BNP på
forsvar og sikkerhed. Regeringen vil gerne, vi allerede lever
op til målsætningen i 2030.
Det er et kæmpe ansvar, og det skal Forsvarsministeriet som
organisation være klar til løfte.
Derfor er det helt afgørende for mig, at der fremover bliver
en stærkere styring, gennemsigtighed og opfølgning på de
politiske målsætninger for Forsvaret – så vi lever op til stats-
revisorernes, Folketingets og forligskredsens forventninger.
Det vil være afgørende for regeringen i forbindelse med ind-
gåelse af det kommende forsvarsforlig – det kommer jeg
nærmere ind på senere.
Sagsnr.: 2023/002853
Dok.nr.: 529172
Side 2 af 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/2-23 om kritikken af Forsvarsministeriets økonomistyring
DET TALTE ORD GÆLDER
***
Indledningsvis vil jeg gerne overordnet kommentere på de
væsentligste kritikpunkter i de to beretninger.
Der skal grundlæggende skelnes mellem kritik af forligsstyrin-
gen og kritik af økonomistyringen af de midler, der blev afsat
i forliget.
[Forligsstyringen]
Kritikken af forligsstyringen fremgår af beretningen om op-
bygningen af brigaden.
Kritikken af forligsstyringen går grundlæggende på, at styrin-
gen af fremdriften i implementeringen og opfølgningen herpå
ikke har været tilstrækkelig.
Der har bl.a. ikke været tilstrækkelige styringsrelevante tids-
planer med milepæle, der understøtter styringen, og tidspla-
ner som tager højde for interne afhængigheder mellem per-
sonel, materiel og bygninger.
Forsvarsministeriet anerkender, at styringen og afrapporte-
ringen af forligsinitiativer kan og skal styrkes, da de konstate-
rede udfordringer i implementeringen med fordel kunne være
blevet erkendt tidligere i forligsperioden.
Sagsnr.: 2023/002853
Dok.nr.: 529172
Side 3 af 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/2-23 om kritikken af Forsvarsministeriets økonomistyring
DET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministeriet er derfor optaget af at udvikle og styrke
ministerområdets tværgående styring, planlægning og imple-
mentering af politiske målsætninger i kommende forsvarsfor-
lig.
[Økonomistyringen af forligsmidler]
Kritikken af økonomistyringen af forligsmidler fremgår af
begge beretninger.
Kritikken går på, at Forsvarsministeriet ikke kan redegøre for,
hvordan ministeriet har anvendt forligsmidlerne til at løse de
opgaver og nå de mål, som er indeholdt i forsvarsforliget –
bortset fra materielanskaffelser og bygge- og anlægsprojekter,
som er omfattet af aktstykker.
Forligsmidler er det generelle bevillingsløft i medfør af for-
svarsforlig 2018-2023. Det fremgår af beretningen om økono-
mistyringen af forligsmidler, at bevillingsløftet udgør ca. 9 pct.
af Forsvarsministeriets samlede bevillinger i forligsperioden på
finansloven.
Rigsrevisionen har dermed ikke undersøgt økonomistyringen
på andre områder som fx anskaffelsen af F-35 kampfly, hvor
der følges særskilt op den økonomiske ramme for anskaffelsen
overfor for forligskredsen og Finansudvalget.
Det fremgår også af beretningen, at Rigsrevisionen har foku-
seret på departementets rolle i forhold til at tilrettelægge en
Sagsnr.: 2023/002853
Dok.nr.: 529172
Side 4 af 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/2-23 om kritikken af Forsvarsministeriets økonomistyring
DET TALTE ORD GÆLDER
gennemsigtig økonomistyring af implementeringen af for-
svarsforliget.
Rigsrevisionen har dermed valgt ikke at undersøge den øko-
nomistyring, der foregår i de enkelte styrelser, hvor forligsini-
tiativerne implementeres og bevillingerne disponeres i prak-
sis.
Rigsrevisionen lægger til grund, at Forsvarsministeriets depar-
tement ud fra generelle betragtninger om principper for god
statslig økonomistyring bør følge særskilt op på anvendelsen
af forligsmidler. God statslig økonomistyring er her overordnet
forstået ud fra, at der skal kunne følges op som var midlerne
afsat som traditionelle bevillinger på finansloven.
Det fremgår dog også af beretningen, at der ikke er politiske
eller juridiske forpligtigelser til økonomisk opfølgning på for-
ligsmidlerne ud fra disse principper.
Det fremgår af aftalen om forsvarsforliget for 2018-2023, at
der er tale om et rammeforlig, som implementeres inden for
Forsvarsministeriets samlede økonomiske ramme.
Forligsmidlerne er med afsæt i rammeforliget blevet tildelt som
et generelt bevillingsløft på de enkelte hovedkonti på de årlige
finanslove i forligsperioden og ikke som øremærkede midler til
formål og initiativer i forsvarsforliget. Dvs. at midlerne skal ses
i sammenhæng med den resterende del af Forsvarsministeriets
virksomhed ligesom initiativerne i et nyt forlig er finansieret
Sagsnr.: 2023/002853
Dok.nr.: 529172
Side 5 af 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/2-23 om kritikken af Forsvarsministeriets økonomistyring
DET TALTE ORD GÆLDER
gennem dels bevillingsløftet (forligsmidlerne) og forsvarets ek-
sisterende rammer. Dette er også baggrunden for, at det i sin
tid blev besluttet, at forligsøkonomien blev implementeret og
udmøntet ud i rammerne i tilknytning til den eksisterende virk-
somhed.
Forsvarsministeriet har taget til efterretning, at Rigsrevisionen
lægger til grund, at Forsvarsministeriet ud fra generelle be-
tragtninger om principperne for god statslig økonomistyring
bør følge særskilt op på anvendelsen af forligsmidler.
Forsvarsministeriet vil følge op på kritikken som en del af det
kommende forsvarsforlig.
Det er Forsvarsministeriets faglige vurdering, at økonomisty-
ringen kan sættes op så den umiddelbart kan understøtte øko-
nomisk opfølgning på forligsinitiativer under det kommende
forsvarsforlig – tilsvarende som det fx sker i forbindelse med
anskaffelsen af F-35 kampfly.
[Adressering af kritikken]
Der er for det første brug for et klart overblik over Forsvarets
samlede økonomi.
Det igangsatte ”kasseeftersyn” viser, at det nuværende For-
svar bliver dyrere at drive fremover, end man hidtil har for-
udsat.
Sagsnr.: 2023/002853
Dok.nr.: 529172
Side 6 af 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/2-23 om kritikken af Forsvarsministeriets økonomistyring
DET TALTE ORD GÆLDER
Det er en forudsætning for det markante løft af forsvaret til 2
pct. af BNP i det kommende forligsperiode, at fundamentet
bringes i balance i en ny forligsperiode. Det skal vi have løst
som det første i forbindelse med det nye forlig.
Der er derfor behov for, at vi får afsluttet ”kasseeftersynet”.
Jeg forventer, at vi i april kan fremlægge, hvor meget dyrere
det nuværende forsvar bliver at drive fremover.
Som jeg også understregede i min indledning tager jeg stats-
revisorernes og Rigsrevisionens kritik af styringen af det nu-
værende forsvarsforlig og af forligsmidler alvorligt. Det er af-
gørende, at der er styr på implementeringen og såvel den fag-
lige som økonomiske opfølgning på fremdriften i et nyt forlig.
Det er et kæmpe ansvar at skulle styrke Forsvaret markant,
så vi kan leve op til NATOs målsætning om at bruge 2 pct. af
BNP på forsvar og sikkerhed.
Det er derfor helt centralt, at styringen af det kommende for-
svarsforlig bliver styrket.
Jeg har derfor også medio marts en opfølgende dialog med
statsrevisorerne og rigsrevisor, således jeg i videst muligt om-
fang har mulighed for at tage højde for deres betragtninger i
ministerredegørelserne.
Sagsnr.: 2023/002853
Dok.nr.: 529172
Side 7 af 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/2-23 om kritikken af Forsvarsministeriets økonomistyring
DET TALTE ORD GÆLDER
Mere konkret kan jeg allerede nu sige, at opfølgningen på kri-
tikken bl.a. vil ske gennem en række styringsmæssige tiltag
ud fra følgende principper:
Der skal være en klar placering af ansvar og mandat for
tværgående synkronisering og prioritering af forligsinitiati-
ver og sammenhængen til driften af Forsvaret på tværs af
personel, materiel og bygninger.
Der skal være en klar rolle- og ansvarsdeling gennem ud-
arbejdelse af tydeligere myndighedsinstrukser.
Det skal være et stærkere tilsyn og en tættere opfølgning
med fremdriften i forligsimplementeringen.
Der skal være ekstern kvalitetssikring af Forsvarsministeri-
ets tilrettelæggelse af forligsstyringen.
Samtidig skal økonomistyringen af forligsmidler forbedre for-
ligsstyringen og sikre økonomisk gennemsigtighed i imple-
menteringen af det kommende forsvarsforlig. Det vil bl.a.
omfatte:
Opsætning af registreringsrammen i forhold til forligsinitia-
tiver og kobling til ministeriets generelle økonomistyring,
kontoplan mv.
Egentlig flerårsbudgettering af den faglige planlægning for-
ankret i departementets koncernøkonomi.
Sagsnr.: 2023/002853
Dok.nr.: 529172
Side 8 af 9
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om talepapir fra samrådet den 23/2-23 om kritikken af Forsvarsministeriets økonomistyring
DET TALTE ORD GÆLDER
Særskilt økonomisk opfølgning på anvendelsen af midler til
forligsinitiativer i det omfang det givet mening fagligt set.
Det er helt afgørende for mig som fungerende forsvarsminister,
at der fremover bliver en stærk styring, gennemsigtighed og
opfølgning på de politiske målsætninger for Forsvaret – så vi
lever op til statsrevisorernes, Folketingets og forligskredsens
forventninger.
Det afslutter min besvarelse af samrådsspørgsmålet.
Sagsnr.: 2023/002853
Dok.nr.: 529172
Side 9 af 9