FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. marts 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af 23.

marts 2023

Spørgsmål

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 13. januar 2023 om det

europæiske semester 2023, jf. FIU alm. del - samrådsspm. A?

Svar

Talepapir til samråd 13. januar 2023 er vedlagt i bilag 1.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fung. økonomiminister

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 2 af 15

Bilag 1

–

Økonomiministerens talepapir til samråd i FIU 13. januar 2023

Indledning

•

Tak for invitationen til dette samråd om det europæiske se-

mester. Som ny økonomiminister har jeg fået ansvaret for

det internationale økonomiske område. Jeg ser frem til

samarbejdet med jer i udvalgene.

•

Samrådet følger (som bekendt) af udvalgenes beretning om

et nationalt semester fra 2013, der giver mulighed for drøf-

telser af det europæiske semester mellem regeringen og

Folketinget.

•

I dag vil jeg komme omkring følgende hovedpunkter:

- En kort introduktion til det europæiske semester og dets

udvikling de seneste år.

- Herefter en redegørelse for Kommissionens udspil, dvs.

strategi for bæredygtig vækst for 2023, anbefalinger til euroområ-

det som helhed,

varslingsrapport

om makroøkonomiske

ubalancer.

- Til sidst vil jeg give regeringens vurdering af Kommissi-

onens udspil og kort opsummere, hvad der er gjort for

at følge op på de

landespecifikke anbefalinger

til Danmark

fra i sommer.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 3 af 15

•

Først til introduktionen til det europæiske semester:

•

Det europæiske semester sætter rammen for samarbejdet

om økonomisk politik i EU, herunder analyser og drøftel-

ser af den økonomiske politik. Semesteret er en fast, årlig

proces, der blev indledt i november sidste år med blandt

andet Kommissionens økonomiske prioriteter for 2023, og

ender med Rådets vedtagelse af anbefalinger til de enkelte

EU-lande til sommer.

•

Semesteret blev etableret i 2011, hvor finanskrisen og den

efterfølgende statsgældskrise påvirkede de europæiske øko-

nomier. Mange lande var plaget af lav vækst, svage offent-

lige finanser, høj arbejdsløshed, udfordringer i den finan-

sielle sektor og forskellige makroøkonomiske ubalancer.

EU-landene aftalte derfor det europæiske semester for at

hjælpe hinanden i den rigtige retning mod mere sunde og

holdbare økonomier.

•

I årene, der fulgte, fik mange lande gradvist bedre styr på

økonomien. Det var blandt andet reformer anbefalet under

det europæiske semester, der var med til at forbedre de eu-

ropæiske økonomier.

•

Det europæiske semester er over årene løbende blevet til-

passet den økonomiske udvikling. Efter at have haft et

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 4 af 15

stærkt fokus på krisehåndtering i de første år, fik semesteret

gradvist større fokus på nye udfordringer, herunder de øko-

nomiske aspekter af den grønne omstilling.

•

De seneste år har vi igen stået over for kriser, herunder

pandemien, hvilket har øget semesterets fokus på krise-

håndtering og økonomisk genopretning.

•

Siden 2020 har semesteret således spillet en central rolle i

implementeringen af genopretningsfaciliteten, som blev

vedtaget under pandemien, og som yder direkte støtte og

lån til EU-landene i takt med implementering af aftalte re-

former og investeringer.

•

Vi ser også, at krigen i Ukraine og den medfølgende ener-

gikrise i disse år sætter sine tydelige spor i semesteret.

Blandt andet modtog alle EU-landene i 2022 anbefalinger

om at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.

•

Og der er et generelt fokus på håndteringen af de negative

effekter af krigen for europæisk økonomi, som foruden de

stigende energipriser også kommer til udtryk ved stor usik-

kerhed, svækket forbrugertillid og lavere samhandel.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 5 af 15

•

De turbulente år, som europæisk økonomi befinder sig i,

har samtidig givet de traditionelle fokusområder øget rele-

vans, herunder arbejdet med at få nedbragt skadelige uba-

lancer og sikret økonomierne mod nye kriser.

•

De økonomiske udfordringer, vi står overfor i EU, afspej-

les generelt i Kommissionens pakke, som indleder det eu-

ropæiske semester for 2023, herunder Kommissionens år-

lige

strategi for bæredygtig vækst.

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst

•

Kommissionens

strategi for bæredygtig vækst

fremlægger fire

prioriteter for det økonomiske samarbejde og det europæ-

iske semester i 2023:

Bæredygtighed

Produktivitet

Social retfærdighed

Makroøkonomisk stabilitet

•

Kommissionen fremhæver, at prioriteringen af

bæredyg-

tighed

på kort sigt handler om at håndtere konsekvenserne

af de stigende energipriser som følger af krigen i Ukraine

uden at svække incitamenterne til at reducere energiforbru-

get og udrulle bæredygtig energi. Det handler blandt andet

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 6 af 15

om at reducere afhængigheden af russisk energi og gen-

nemføre støttetiltag målrettet dem, der er hårdest ramt af

krisen, uden at øge inflationspresset.

•

Derudover bør EU-landene prioritere målsætningerne i

den europæiske grønne pagt og fit-for-55 pakken. Det

handler blandt andet om at fortsætte implementeringen af

EU-landenes genopretningsplaner, prioritere grønne inve-

steringer og forbedre rammebetingelserne for den grønne

omstilling. EU-landene bør fx prioritere reformer af skat-

tesystemet, der i højere grad tilpasser skatter og afgifter til

klimamålsætningerne.

•

Prioriteringen af

produktivitet

lægger op til, at EU og EU-

landene på kort sigt skal håndtere virksomhedernes udfor-

dringer som følge af forstyrrelser af de globale forsynings-

kæder ved bl.a. at diversificere handlen med tredjelande.

•

Derudover bør produktiviteten styrkes ved at sikre et vel-

fungerende indre marked, mindske administrative byrder

samt fremme investeringer i arbejdsstyrkens færdigheder,

digitalisering samt forskning og udvikling.

•

Prioriteringen af

social retfærdighed

handler på kort sigt

om at håndtere de sociale konsekvenser af de stigende

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 7 af 15

energipriser ved støttetiltag, der er målrettede og ikke

mindsker incitamenterne til at reducere energiforbruget.

•

Derudover handler det sociale fokus om at fremme beskæf-

tigelsen ved at forbedre arbejdsstyrkens færdigheder og

gennem effektive arbejdsmarkedspolitiker. EU-landene

bør også forbedre dækningsgraden og effektiviteten af de

sociale sikkerhedsnet.

•

Prioriteringen af

makroøkonomisk stabilitet

handler om

at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, styrke øko-

nomiernes modstandsdygtighed og fremme sunde investe-

ringer. Finanspolitikken bør være overordnet neutral i

2023, ikke øge inflationspresset og tage højde for de for-

skellige nationale udgangspunkter. EU-lande med høj gæld

skal fx have en forsigtig tilgang til finanspolitikkerne.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed

•

Euroanbefalingerne

afspejler flere af de samme temaer.

•

Eurolandene anbefales blandt andet at føre holdbar finans-

politik, der ikke øget inflationspresset, og koordinere even-

tuelle støttetiltag i lyset af energikrisen. Derudover anbefa-

les eurolandene at sikre finansiel stabilitet, fremme grønne

og digitale investeringer, at fortsætte arbejdet at fremme

den finansielle integration.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 8 af 15

•

Anbefalingerne vil sætte retning for de senere

landespecifikke

anbefalinger

til de enkelte eurolande, som godkendes af

ECOFIN i juni.

Varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer

•

Kommissionens

varslingsrapport om makroøkonomiske ubalan-

cer

vil også være med til at sætte retning for de landespeci-

fikke anbefalinger, der skal godkendes i juni.

•

Varslingsrapporten indleder hvert år samarbejdet om

makroøkonomiske ubalancer. Samarbejdet har til formål at

forebygge økonomiske ubalancer i EU-landene, før de ud-

vikler sig og eventuelt medfører kriser, samt håndtere uba-

lancerne, hvis de alligevel opstår.

•

Hvis varslingsrapporten vurderer, at EU-lande har poten-

tielle ubalancer, vil Kommissionen i maj eller juni 2023

fremlægge

dybdegående analyser

for hvert af disse lande. Her

vurderes det, om landene har ubalancer eller har risiko for

det og derfor bør modtage konkrete landespecifikke anbe-

falinger om at korrigere eller forebygge dem.

•

Varslingsrapporten for 2023 konkluderer overordnet, at

der er risici relateret til ubalancer i en række lande, og at der

skal udarbejdes dybdegående analyser om 17 lande.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 9 af 15

•

Det er bl.a. andet tilfældet for de 10 lande, som oplevede

makroøkonomiske ubalancer sidste år, og som fortsat op-

lever flere af de samme risici. Der er bl.a. tale om høj of-

fentlig og privat gæld, svagheder i den finansielle sektor og

svag konkurrenceevne. Derudover udpeges syv nye lande

til dybdegående analyser på grund af især bekymrende ud-

viklinger i konkurrenceevnen og på boligmarkederne.

•

Kommissionen vurderer, at der

ikke

er risiko for ubalancer

i Danmark.

•

Kommissionen bemærker bl.a., at overskuddet på beta-

lingsbalancen fortsat er højt, men ventes at falde i de kom-

mende år. Overskuddet skyldes bl.a. afkast fra store for-

muer i udlandet. Det fremhæves, at Danmark generelt ikke

er udfordret i forhold til konkurrenceevnen, men at en-

hedslønomkostningerne ventes at stige i 2023.

•

Kommissionen fremhæver også, at der er høj privat brut-

togæld i Danmark, og at boligpriserne er høje og har været

stigende i 2021 og begyndelsen af 2022. Kommissionen

nævner dog samtidig vendingen i udviklingen i boligpri-

serne.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 10 af 15

Regeringens holdning

•

Regeringen deler generelt vurderingerne og prioriteterne i

Kommissionens udspil.

•

Det er vigtigt, at EU-samarbejdet bidrager til at sikre an-

svarlig økonomisk politik i EU-landene. EU-landene skal

føre sund finanspolitik, nedbringe ubalancer og arbejde for

at styrke beskæftigelse og produktivitet gennem reformer.

Det sikrer vækst og beskæftigelse og giver os de bedste for-

udsætninger for at håndtere kriser og de økonomiske

muskler til at stå stærkt internationalt.

•

Sunde europæiske økonomier giver os også mulighed for

at prioritere den grønne omstilling. Det er vigtigt, at den

grønne omstilling har en central plads i EU-samarbejdet, så

vi i fælleskab kan finde de mest effektive redskaber til at nå

vores klimamålsætninger.

•

For regeringen er det også vigtigt, at den økonomiske poli-

tik bidrager til social balance, og at de sociale konsekvenser

af den aktuelle krise også håndteres på en rimelig måde.

•

Regeringen er tilfreds med, at Kommissionen vurderer, at

Danmark ikke har større ubalancer og derfor ikke vil udar-

bejde en dybdegående analyse af Danmark i 2023.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 11 af 15

Videre proces

•

Kigger vi fremad, så skal ECOFIN den 17. januar vedtage

konklusioner om Kommissionens undersøgelse for bære-

dygtig vækst og varslingsrapporten. Samtidig godkender

eurolandene anbefalingerne til euroområdet som helhed.

•

Udkastene til ECOFIN’s konklusioner støtter generelt

Kommissionens prioriterer og analyser og opfordrer EU-

landene til at føre sund økonomisk politik og fremme den

grønne omstilling.

•

Kommissionens pakke og ECOFIN’s konklusioner ventes

at danne baggrund for drøftelsen af økonomiske temaer på

EU-topmødet (Det Europæiske Råd) 23.-24. marts 2023.

•

Det er tanken, at landene herefter skal tage højde for ECO-

FIN’s

konklusioner

og DER’s

drøftelse i deres

stabilitets- el-

ler konvergensprogrammer

samt

nationale reformprogrammer,

som

bliver fremlagt i løbet af marts og april.

•

Kommissionens udspil samt de politiske drøftelser og kon-

klusioner vil sammen med landenes programmer danne

baggrund for Kommissionens udkast til

landespecifikke anbe-

falinger,

der ventes offentliggjort i maj eller juni sammen

med Kommissionens

landerapporter

dybdegående analyser

ubalancer.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 12 af 15

Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger til DK

•

Afslutningsvis vil jeg kort redgøre for opfølgningen på de

fire

landespecifikke anbefalinger,

som Danmark fik i sommer.

•

Den første anbefaling vedrører finanspolitikken, boligmar-

kedet og investeringer i grøn og digital omstilling. Her an-

befales Danmark overordnet set at føre neutral finanspoli-

tik, at implementere det nye ejendomsskattesystem, styrke

udbuddet af billige boliger og generelt fremme investerin-

ger i grøn og digital omstilling.

•

Den anden anbefaling handler om, at Danmark skal gen-

nemføre sin genopretningsplan.

•

Den tredje anbefaling anbefaler Danmark at fremme cirku-

lær økonomi og sikre bedre affaldshåndtering.

•

Og den fjerde anbefaling handler om at reducere afhængig-

heden af fossile brændstoffer og udledningen af drivhus-

gasser.

•

Anbefalingerne til Danmark flugter generelt godt med re-

geringens dagsorden.

•

Kigger vi på den første anbefaling og dens fokus på finans-

politikken, så taler den høje økonomiske aktivitet sammen

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 13 af 15

med den høje inflation for en stram finanspolitik. Finans-

politikken er strammet i 2022 og regeringen finder det cen-

tralt, at nye prioriteter på finansloven for 2023 skal være

fuldt finansierede inden for ansvarlige rammer.

•

I forhold til anbefalingens fokus på boligmarkedet, vil det

nye ejendomsskattesystem træde i kraft i 2024. Det skal øge

stabiliteten på boligmarkedet, fordi ejendomsskatterne vil

følge udviklingen i boligpriserne og dermed dæmpe udsvin-

gene i ejendomspriserne.

•

For så vidt angår anbefalingens opfordring til at fremme

opførelse af boliger til overkommelige priser er der med

fonden for blandede byer afsat et betydeligt beløb til etab-

lering af flere nye almene boliger i de kommende år. Det er

i god tråd med regeringens generelle ønske om et boligmar-

ked, hvor der er et blandet udbud af ejerboliger, almene

boliger, andelsboliger og privat udlejning.

•

Anbefalingen om digitale og grønne investeringer stemmer

også overens med regeringens prioriteter. Regeringen vil

udvikle og fastholde Danmark som et digitalt foregangs-

land, hvor digitalisering skaber værdi for borgere, virksom-

heder, vores personale i den offentlige sektor og for landet

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 14 af 15

som helhed. Derfor vil regeringen bl.a. fortsætte de ambi-

tiøse investeringer i digitalisering og automatisering på

tværs af både den offentlige og private sektor.

•

Og den grønne omstilling og grønne investeringer er gene-

relt en kerneprioritet for regeringen.

•

Det gælder fx også i forhold til den anden anbefaling om

fortsat implementering af den danske genopretningsplan,

som er blandt de grønneste i EU. Implementeringen af ini-

tiativerne i genopretningsplanen er i fuld gang, og Danmark

sendte i december dokumentation for opfyldelse af de før-

ste 25 af i alt 77 mål og milepæle.

•

I forhold til den tredje anbefaling, som vedrører

cirkulær

økonomi og affaldshåndtering,

vil jeg fremhæve aftalerne om

øget genanvendelse af affald, der er indgået i efteråret 2022.

Særligt implementeringen af affaldssortering i 10 fraktioner

og aftalen om at indføre udvidet producentansvar for em-

ballage og engangsprodukter ventes at bidrage væsentligt til

øget genanvendelse.

•

Desuden vil en række ændringer i reguleringen af fjernvar-

mesektoren understøtte omstillingen til billigere og grøn-

nere varme, ligesom rumvarmeafgiften er ændret, så fossile

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om talepapir fra samrådet den 13/1-23 om det europæiske semester 2023

Side 15 af 15

brændsler beskattes relativt hårdere end CO

-lette brænds-

ler.

•

Samtidig er der er indgået aftale om at nedbringe forbræn-

dingskapaciteten for affald i de kommende år, idet affalds-

forbrændingen erstattes af grønnere løsninger.

•

I forhold til den fjerde anbefaling om

reduktion af afhængighed

af fossile brændstoffer,

er der det seneste år indgået en række

store klimaaftaler med et bredt flertal i Folketinget, som har

leveret væsentlige drivhusgasreduktioner.

•

Regeringen har lavet et nyt regeringsgrundlag med ambiti-

øse mål for klimaet, hvor der også er særligt fokus på at

blive uafhængig af fossile brændsler.

•

Tak for ordet

–

og så står jeg selvfølgelig til rådighed for

spørgsmål.