Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2689402_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. april 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 146 (Alm. del) af 16.
marts 2023 stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange midler, man kan omprioritere fra investerings-
rammen uden, at konkrete igangværende eller planlagte anlægsprojekter indstilles
eller udskydes i hvert af årene fra 2023 til 2030? Endvidere bedes oplyse, hvor
mange af disse midler, der kan anvendes til skattelettelser, og hvor mange af disse
midler der kan anvendes til offentligt forbrug ved en omprioritering til delloft for
driftsudgifter ligesom den tidligere regering omprioriterede 4 mia. kr. fra investe-
ringsrammen til delloft for driftsudgifter i 2023 i deres finanslovsforslag for 2023
jf. svar på L 207
spørgsmål 107 (folketingsåret 2021-22).
Svar
Det bemærkes, at regeringen endnu ikke har taget stilling til niveauet for den of-
fentlige investeringsramme frem mod 2030. Rammen fastsættes i forbindelse med
regeringens kommende 2030-plan.
Den offentlige investeringsramme skal foruden allerede planlagte og igangsatte in-
vesteringer også finansiere nye politiske prioriteringer frem mod 2030. Rammen er
således udtryk for et samlet finansieret niveau for både statslige, kommunale og
regionale investeringer i bygninger og anlæg.
Generelt gælder det, at udmøntningen af rammen til offentlige investeringer i byg-
ninger og anlæg sker løbende, bl.a. i forbindelse med de årlige finanslove samt
økonomiforhandlinger med kommuner og regioner mv. De samlede offentlige ud-
gifter til investeringer i bygninger og anlæg er således kun planlagt ét år frem, hvil-
ket blandt andet afspejler, at økonomiaftalerne med kommuner og regioner er 1-
årige, hvormed der aktuelt ikke er planlagt kommunale og regionale anlægsrammer
længere frem end 2023.
En eventuel omprioritering fra investeringsrammen til fx skattelettelser eller øget
råderum under delloft for driftsudgifter vil således være et politisk valg, herunder i
lyset af vurderingen af behovet for fremtidige anlægsinvesteringer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om, hvor mange midler, man kan omprioritere fra investeringsrammen uden, at konkrete igangværende eller planlagte anlægsprojekter indstilles eller udskydes i hvert af årene fra 2023 til 2030
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister