Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Torsten Gejl (ALT)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr.
31. marts 2023
FIU har i brev af 14. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 144 (alm. del), som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af FIU (MFU) Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 144:
”Vil
ministeren redegøre for den årlige ekstraomkostning ved at ændre alle løn-
kompenserende ydelser
–
folkepension, kontanthjælp, SU, førtidspension, dag-
penge og efterløn
–
til et skattefrit beløb på 9.000 kr. pr. måned.”
Svar:
Såfremt modtagere af folkepension, kontanthjælp, SU, førtidspension, dagpenge og
efterløn i stedet for de nævnte ydelser modtager et skattefrit beløb på 9.000 kr. pr.
måned, vil det dels have direkte økonomiske konsekvenser og dels nogle adfærds-
mæssige konsekvenser. For nogle modtagere af de nævnte ydelser vil et skattefrit
beløb på 9.000 kr. pr. måned være højere, end det beløb, de i dag modtager efter
gældende regler, mens det for andre vil være lavere. Det afhænger af det konkrete
ydelsesniveau, som - afhængig af ydelse
–
varierer med fx alder, hidtidigt ind-
komstniveau, øvrig indkomst/formue og/eller ægtefælle/samlevers indkomst og
formue.
Afhængig af om der er tale om der i gennemsnit vil være tale om et højere eller la-
vere ydelsesniveau, vil forslaget medføre direkte mere- eller mindreudgifter til for-
sørgelse. Nogle af de nævnte ydelsesgrupper forventes desuden at ændre adfærd,
hvilket bl.a. kan afspejle ændrede økonomiske incitamenter til fx at søge beskæfti-
gelse.
En overgang til et enkelt beløb for alle borgere på tværs af ydelser vil desuden de
facto indebære en afskaffelse af fx alle optjeningsregler, regler for målretning af
offentlige ydelser efter borgernes behov, afskaffelse af principper for forskel i sat-
ser til hhv. forsørgere og ikke-forsørgere, enlige og samlevende/gifte mv.
At skønne over de konkrete økonomiske konsekvenser af forslaget vil derfor kræve
stillingtagen til en række forhold, herunder betingelser for udbetaling af de forskel-
lige ydelser, regler ift. samspil med øvrige indtægter og formue, rådighed, opholds-
tid i riget mv. Desuden kræver nogle af de nævnte ydelser, at borgeren visiteres til
ydelsen. Der vil også skulle tages stilling til adgangen til andre indkomstafhængige