Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. april 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 141 (Alm. del) af 13.
marts 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorledes hhv. 1) indkomstoverførsler mv., jf. f.eks.
Økonomisk Redegørelse, august 2022, tabel B. 6, side 215, 2) lønudvikling og 3)
inflation har udviklet sig og forventes at udvikle sig i hvert årene i perioden 2019-
2025? Opgørelsen bedes udformet i tabelform med en række for hver af de an-
givne parametre med angivelse af procentstigning for hvert år. Desuden bedes ud-
formet i tabelform udviklingen for hver af parametrene i hvert af årene i perioden
2019-2025, hvor udviklingen er angivet ved indeks (2019=100). Endelig bedes mi-
nisteren redegøre for den forventede udhuling af købekraften i 2024 og 2025 ift.
til 2021 for personer, der modtaget hhv. folkepension (grundbeløb og pensionstil-
læg), førtidspension, seniorpension, ressourceforløb, kontanthjælp, efterløn og SU
i perioden.
Svar
Nedenfor er anvendt skøn for udvikling i løn og inflation frem til 2024 baseret på
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023. På den baggrund kan der også skønnes over re-
guleringen af overførselsindkomster frem til 2026, idet de i udgangspunktet regu-
lereres i forhold til lønudviklingen to år forinden.
For udviklingen i løn og inflation i 2025 og 2026,
jf. også Finansudvalgets spørgsmål nr.
142 (Alm. del) af 13. marts 2023,
er der taget udgangspunkt i den seneste mellemfri-
stede fremskrivning –
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022.
Der er usikkerhed ud over det normale knyttet til disse skøn, da de ikke tager
højde for ændrede skøn for årene forinden i
Økonomiske Redegørelse,
marts 2023.
Skønnene for 2025 og 2026 afspejler en lønstigningstakt, der er gradvist aftagende
frem mod et langsigtsniveau på ca. 3 pct. årligt, og en inflation lidt under ECB’s
mellemfristede inflationsmål på 2 pct. årligt.
De anvendte lønskøn er for timelønnen i den private sektor. Afskaffelsen af store
bededag som helligdag vil i udgangspunktet ikke påvirke timelønningerne og der-
med vil afskaffelsen af store bededag ikke påvirke skønnene for lønudviklingen.
For betydningen af afskaffelse af store bededag som helligdag henvises til Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 142 (Alm. del) af 13. marts 2023.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K