Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2696829_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. april 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 141 (Alm. del) af 13.
marts 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorledes hhv. 1) indkomstoverførsler mv., jf. f.eks.
Økonomisk Redegørelse, august 2022, tabel B. 6, side 215, 2) lønudvikling og 3)
inflation har udviklet sig og forventes at udvikle sig i hvert årene i perioden 2019-
2025? Opgørelsen bedes udformet i tabelform med en række for hver af de an-
givne parametre med angivelse af procentstigning for hvert år. Desuden bedes ud-
formet i tabelform udviklingen for hver af parametrene i hvert af årene i perioden
2019-2025, hvor udviklingen er angivet ved indeks (2019=100). Endelig bedes mi-
nisteren redegøre for den forventede udhuling af købekraften i 2024 og 2025 ift.
til 2021 for personer, der modtaget hhv. folkepension (grundbeløb og pensionstil-
læg), førtidspension, seniorpension, ressourceforløb, kontanthjælp, efterløn og SU
i perioden.
Svar
Nedenfor er anvendt skøn for udvikling i løn og inflation frem til 2024 baseret på
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023. På den baggrund kan der også skønnes over re-
guleringen af overførselsindkomster frem til 2026, idet de i udgangspunktet regu-
lereres i forhold til lønudviklingen to år forinden.
For udviklingen i løn og inflation i 2025 og 2026,
jf. også Finansudvalgets spørgsmål nr.
142 (Alm. del) af 13. marts 2023,
er der taget udgangspunkt i den seneste mellemfri-
stede fremskrivning –
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022.
Der er usikkerhed ud over det normale knyttet til disse skøn, da de ikke tager
højde for ændrede skøn for årene forinden i
Økonomiske Redegørelse,
marts 2023.
Skønnene for 2025 og 2026 afspejler en lønstigningstakt, der er gradvist aftagende
frem mod et langsigtsniveau på ca. 3 pct. årligt, og en inflation lidt under ECB’s
mellemfristede inflationsmål på 2 pct. årligt.
De anvendte lønskøn er for timelønnen i den private sektor. Afskaffelsen af store
bededag som helligdag vil i udgangspunktet ikke påvirke timelønningerne og der-
med vil afskaffelsen af store bededag ikke påvirke skønnene for lønudviklingen.
For betydningen af afskaffelse af store bededag som helligdag henvises til Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 142 (Alm. del) af 13. marts 2023.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, hvordan indkomstoverførsler forventes at udvikle sig fra 2025-2026
Side 2 af 4
I
tabel 1
er der på ovenstående baggrund angivet skøn for udviklingen i løn, ind-
komstoverførsler og inflation 2020-2026. Folkepension med fuldt pensionstillæg
reguleres med lønudviklingen to år forinden. Det samme gør sig gældende for SU
fra 2022. I årene forinden var SU reguleret med satsreguleringsprocenten og desu-
den omfattet af afdæmpet regulering. De øvrige ydelser nævnt i spørgsmålet er
omfattet af reglerne om obligatorisk pensionsopsparingen. Disse ydelser reguleres
med lønudviklingen to år forinden og med et årligt fradrag på 0,3 pct.-point til ob-
ligatorisk opsparing i perioden 2020-2030. Den obligatoriske opsparing er indivi-
duel og dermed reelt også en indkomst for overførselsmodtageren, men den udbe-
tales ikke her og nu. Derfor vises der i tabellen både indkomstudvikling inkl. bi-
drag til obligatorisk pensionsopsparing og ekskl. bidrag. Sidst nævnte er mere rele-
vant i forhold til den aktuelle købekraftsudvikling. Ydelserne har desuden været
omfattet af afdæmpet regulering frem til 2023.
I 2022 var inflationen som følge af høje import- og energiprisstigninger mv. på 7,7
pct., hvilket oversteg stigningen i løn og indkomstoverførsler. I 2022 faldt realind-
komsterne derfor. I
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023 skønnes lønstigningstakten
at tiltage frem mod 2024, hvilket med to års forsinkelse vil øge reguleringen af
indkomstoverførslerne. Set over perioden 2020-2026 skønnes løn og folkepension
med fuldt pensionstillæg i gennemsnit at stige mere end inflationen, hvilket ikke
gør sig gældende for ydelser omfattet af obligatorisk opsparing både inkl. og ekskl.
pensionsbidrag). Det skyldes – foruden fradraget til obligatorisk opsparing – at
ydelserne i årene 2020-2023 har været omfattet af afdæmpet regulering. SU skøn-
nes i perioden 2020-2026 at stige omtrent lige så meget som inflationen.
I
tabel 1
er desuden vist de efterspurgte indekstal for perioden fra 2019 og frem.
Sammenholdes indkomstudviklingen med inflationen over perioden ses bl.a., at
realindkomsten for lønmodtagere i 2024 ventes at være højere end i 2019. For fol-
kepensionister med fuldt pensionstillæg gør det samme sig gældende i 2026. Det
bemærkes, at der i beregningerne ikke er taget højde for de midlertidige tilskud,
der er udbetalt som kompensation for forhøjet inflation. Det drejer sig om tilskud
mv. i
Aftale om kompensation af borgere for stigende priser,
juni 2022,
Aftale om vinterhjælp,
september 2022 og senest
Aftale om inflationshjælp,
februar 2023. Fx blev det senest
i Aftale om inflationshjælp aftalt at udbetale 5.000 kr. skattefrit til de ca. 290.000
folkepensionister, der er berettigede til og får udbetalt ældrecheck for 2023.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, hvordan indkomstoverførsler forventes at udvikle sig fra 2025-2026
2696829_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Skøn for udviklingen i løn, indkomstoverførsler og inflation 2020-2026
2020
Procent
Løn
Folkepension med fuldt
pensionstillæg
1)
Ydelser omfattet af obli-
gatorisk pensionsop-
sparing, heraf:
2)
Inkl. pensionsbidrag
Ekskl. pensionsbidrag
SU
3)
Inflation
Indeks (2019=100)
Løn
Folkepension fuldt pen-
sionstillæg
Ydelser omfattet af obli-
gatorisk pensionsop-
sparing
Inkl. pensionsbidrag
Ekskl. pensionsbidrag
SU
Inflation
101,9
102,2
104,9
104,6
108,6
105,8
113,5
109,0
119,5
112,9
123,6
118,0
127,7
124,2
1,9
2,2
2,9
2,3
3,6
1,2
4,5
3,0
5,3
3,6
2,4
4,5
3,3
5,3
3,6
3,2
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Gnstl.
2020-26
1,45
1,15
1,25
0,4
1,55
1,25
1,25
1,9
0,45
0,15
1,2
7,7
2,25
1,95
3,0
3,9
3,6
3,3
3,6
2,8
4,5
4,2
4,5
1,6
5,3
5,0
5,3
1,8
2,7
2,4
2,9
2,9
101,5
101,2
101,3
100,4
103,0
102,4
102,5
102,3
103,5
102,6
103,7
110,2
105,8
104,6
106,9
114,5
109,6
108,0
110,7
117,7
114,6
112,6
115,7
119,6
120,6
118,2
121,8
121,7
Anm.: Der er anvendt skøn for udviklingen i løn og inflation frem til 2024 baseret på
Økonomisk Redegørelse,
marts
2023. For årene 2025 og 2026 er der anvendt skøn baseret på seneste mellemfristede fremskriving –
2030-
planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022. Der er i ovenstående beregning ikke taget højde for de
midlertidige tilskud udbetalt som kompensation for stigende inflation. 1) Folkepensionen (grundbeløb,
pensionstillæg og den supplerede pensionsydelser) reguleres årligt på baggrund af lønudviklingen to år
forinden. Den viste lønudvikling i 2020-2021 er ikke fuldt ud sammenfaldende med beregningsgrundlaget
for satsreguleringsprocenten mv. I 2020-2023 er der et fradrag på 0,75 pct.-point i reguleringen af
folkepensionens grundbeløb, men fradraget i reguleringen kompenseres gennem en stigning i
pensionstillægget, så en folkepensionist med fuld pensionstillæg ikke berøres af den afdæmpede regulering.
2) Ydelser omfattet af obligatorisk opsparing er dagpenge, efterløn, seniorpension, førtidspension,
ressourceforløbsydelse, kontanthjælp mv. Ændringer i ydelserne er vist både inkl. og ekskl. bidraget til
obligatorisk pensionsopsparing på 0,3 pct.-point årligt i 2020-2030. Ydelserne er omfattet af afdæmpet
regulering på 0,75 pct.-point årligt i 2020-2023. 3) SU blev i 2020 og 2021 reguleret med
satsreguleringensprocent og med fradrag i reguleringen på 0,75 pct.-point årligt. SU reguleres fra 2022 med
lønudviklingen to år forinden.
Kilde:
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023,
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026
og egne beregninger.
I
tabel 2
er vist udviklingen i realindkomsten for de tre grupper af ydelsesmodta-
gere fra 2021 og frem. Realindkomsterne falder i 2022 og 2023 for alle ydelses-
modtagere. For folkepensionister med fuldt pensionstillæg og SU-modtagere er
realindkomsten i 2026 omtrent på 2021-niveau. Realindkomstfaldet i perioden er
højere for personer, der modtager ydelser omfattet af obligatorisk opsparing, og
som ligeledes er omfattet af den før omtalte afdæmpede regulering frem til 2023.
Det bemærkes, at faldet i realindkomst er mere beskedent, hvis pensionsbidrag til
obligatorisk opsparing inkluderes i indkomstudviklingen.
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, hvordan indkomstoverførsler forventes at udvikle sig fra 2025-2026
2696829_0004.png
Side 4 af 4
Tabel 2
Skøn for udviklingen i realindkomst 2021-2026
2022
Indeks (2021=100)
Folkepension med fuldt
pensionstillæg
Ydelser omfattet af obliga-
torisk pensionsopsparing,
heraf:
Inkl. pensionsbidrag
Ekskl. pensionsbidrag
SU
93,9
93,1
93,8
96,6
99,8
2023
2024
2025
2026
93,2
93,0
93,9
91,8
91,3
93,2
92,5
91,7
93,9
95,1
94,1
96,6
98,4
97,0
99,9
Anm.: Udvikling i realindkomst svarer til udviklingen i købekraft ved uændrede skatter. Se i øvrigt anmærkninger til
tabel 1.
Kilde:
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023,
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026
og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister