Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2696828_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. april 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 142 (Alm. del) af 13.
marts 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af FIU alm. del
spørgsmål 141 redegøre for, hvor-
dan indkomstoverførsler forventes at udvikle sig i fra 2025-2026 i pct. og i kroner
og øre i hhv. et scenarie A) hvor regeringen gennemfører sit ønske om neutralise-
ring af den forventede virkning på satsreguleringen af afskaffelsen af store bede-
dag, og B) hvor regeringens ønske om neutralisering ikke gennemføres.
Svar
Afskaffelsen af store bededag som helligdag fra 2024 betyder, at de beskæftigedes
årsløn ventes at stige med ca. 0,45 pct. svarende til en ekstra dags arbejde i 2024.
Satsreguleringseffekten opstår to år senere (dvs. i 2026), fordi satsreguleringspro-
centen beregnes på baggrund at stigninger i årslønnen to år forud (2024) på DA-
området. Det betyder, at satsreguleringen i udgangspunktet løfter overførselsind-
komstmodtagere automatisk, hvis de beskæftigede arbejder flere timer. Regeringen
har i forbindelse med afskaffelsen af store bededag som helligdag tilkendegivet, at
den ønsker at neutralisere denne satsreguleringseffekt i 2026. Satsreguleringseffek-
ten skønnes til ca. 0,45 pct. svarende til årslønsstigningen for de beskæftigede i
2024 som følge af afskaffelsen af store bededag.
I
tabel 1
er der for indkomstoverførslerne nævnte i
Finansudvalgets spørgsmål nr. 141
(Alm. del) af 13. marts 2023
vist de foreløbigt skønnede stigninger fra 2025 til 2026
i kroner og procent. Der er desuden vist stigningerne fra 2025 til 2026 ekskl. og
inkl. satsreguleringseffekt af afskaffelse af store bededag som helligdag.
De foreløbige skøn viser fx at folkepension ventes at stige med ca. 8.100 kr. fra
2025 til 2026 svarende til 5,3 pct., hvis satsreguleringseffekten neutralisere som fo-
reslået af regeringen. Hvis der derimod ikke sker en neutralisering af satsregule-
ringseffekt, vil folkepensionen stige med yderligere ca. 700 kr. i 2026, således at
den samlede stigning i folkepensionen kan skønnes til ca. 8.800 kr.
De betydelige stigninger i indkomstoverførslerne fra 2025 til 2026 skal ses på bag-
grund af, at der i
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023 skønnes en stigning i timeløn-
nen på 5,3 pct. i 2024. Det skal bemærkes, at der er tale om foreløbige skøn.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, hvordan indkomstoverførsler forventes at udvikle sig fra 2025-2026
2696828_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Foreløbige skøn for udvalgte indkomstoverførsler 2023-2026
Skønnet årlig ydelse
1)
Kroner
(løbende priser)
Folkepension
Førtidspension
Seniorpension
Ressourceforløb
Kontanthjælp
Efterløn
SU
2023
140.800
210.800
200.800
162.300
149.200
162.000
70.000
2025
152.400
226.900
216.100
174.700
160.600
174.400
75.800
Ændring 2025-2026, kr. Ændring 2025-26, pct.
Ekskl.
Inkl. sats-
2026 satsregule- regule-
ringseffekt ringseffekt
160.500
238.200
226.900
183.400
168.600
183.100
79.800
8.100
11.300
10.800
8.700
8.000
8.700
4.000
8.800
12.400
11.800
9.500
8.800
9.500
4.400
Ekskl.
Inkl. sats-
satsregule- regule-
ringseffekt ringseffekt
5,3
5,0
5,0
5,0
5,0
5,0
5,3
5,75
5,45
5,45
5,45
5,45
5,45
5,75
Anm.: 1) Ydelser er skønnet ekskl. satsreguleringseffekten i 2026 som følge af arskaffelse af store bededag som
helligdag fra 2024. Der er tale om foreløbige skøn på baggrund af skøn for lønudviklingen i frem til 2024.
Satsreguleringsprocent
og dermed de faktisk ydelser
er endnu ikke fastlagt for årene 2024-2026.
Ydelserne er opgjort som årlig enhedsomkostning (dvs offentlige bruttoudgifter pr. helårsperson) og
afrundede til næste 100 kr. Ydelser omfattet af obligatorisk pensionsopsparing er opgjort ekskl. bidrag til
obligatorisk pension. Folkepension og SU er ikke omfattet af obligatorisk pensionsopsparing.
Kilde: Forslag til finanslov 2023, marts 2023, Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister