Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2681330_0001.png
Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 422
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 (Alm. del) af 19.
august 2022 stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del spørgsmål 307 oversende de i
svaret nævnte dokumenter dateret den 30. oktober 2008 og 7. december 2008?
Samtidig bedes oplyst, hvorfor disse dokumenter ikke blev oversendt den 22. no-
vember 2021 sammen med de andre dokumenter, der ved en manuel søgning var
fundet, jf. FIU alm. del bilag 36. Endelig bedes oplyst, hvorfor det helt centrale
dokument i sagen om det 30-årige statslån, underskrevet beslutning om åbning af
30-årig dansk statsobligationslån ikke blev oversendt i forbindelse med samrådet
om lånet den 23. februar 2017, selv om ministeren flere gange henviste til det un-
der samrådet.
Svar
Den interne sag
Ændring af DSP’s reglement
og udstedelse af 30-årig statsobligation
dateret
31. oktober 2008 er vedlagt, jf. FIU 307 af 9. maj 2022. Ift. det interne dokument
Talepunkter om 30-årig statsobligation, ØMU-gæld og renter
dateret den 7. december
2008 henvises til besvarelsen af FIU 315 af 9. maj 2022.
Finansministeriet bemærker, at der efter offentlighedsloven som udgangspunkt
ikke vil være adgang til aktindsigt i dette materiale. Dette skyldes, at der er tale om
et internt dokument, der ikke er afgivet til udenforstående, efter
offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Finansministeriet udleverer som
udgangspunkt heller ikke interne dokumenter i forbindelse med besvarelse af
udvalgsspørgsmål med henvisning til bestemmelsen, og de hensyn, der ligger til
grund for denne.
Finansministeriet har dog i dette konkrete tilfælde helt ekstraordinært valgt at
udlevere ellers internt materiale grundet sagens karakter, og da der er tale om
materiale, der hidrører fra en 14 år gammel sag.
Det bemærkes, at de to dokumenter ikke vedrører spørgsmål stillet til daværende
finansminister ved samråd den 23. februar 2017 samt ved FIU 139 af 4. februar
2021, jf. brev til FIU af 22. november 2021.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om de interne papirer, der henvises til i den supplerende ministerredegørelse af 27. januar 2023 til beretning nr. 15/2021 om Finansministeriets udstedelse af 30-årige statsobligationer i 2008
Side 2 af 2
På samrådet blev daværende finansminister stillet spørgsmålet:
”Blev
der i september
og oktober 2008
mellem staten/Nationalbanken og ATP opnået en ”forståelse” om, at ATP
skulle sælge en betydelig del af sine værdipapirer i US dollars for på den måde at styrke den
danske valutabeholdning og dermed sikre likviditet til, at bl.a. danske banker havde adgang til
dollars for at kunne indfri sine låneforpligtelser i den valuta?
Blev der i den forbindelse indgået en forståelse om, at staten for første gang udstedte 30-årige obli-
gationer, som pensionskasserne efterspurgte, og at disse obligationer blev udstedt i to omgange
fordi ATP i første omgang ikke fik en andel af disse obligationer som forventet?”
Ved FIU 139 af 4. februar 2021 blev finansministeren stillet spørgsmålet:
Vil mini-
steren oversende den korrespondance der i 2008 var mellem Nationalbanken og Finansministe-
riet vedr. udstedelse af 30-årige statsobligationer, jf. svaret på FIU alm. del - spørgsmål 138
(folketingsåret 2016-17)?
I forhold til spørgsmålet om, hvorfor underskrevet beslutning om åbning af 30-
årig dansk statsobligationslån ikke blev oversendt i forbindelse med samrådet om
lånet den 23. februar 2017 bemærkes, at der ved FIU 252 af 23. februar 2017 alene
blev efterspurgt talepapir. Underskrevet beslutning blev efterspurgt og oversendt i
forbindelse med FIU 139 af 4. februar 2021.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister