Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2681322_0001.png
Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 318
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. juni 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 318 (Alm. del) af 9. maj
2022 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
I beretning nr. 15/2021 om Finansministeriets udstedelse af 30-årige
statsobligationer i 2008, jf. FIU alm. del
bilag 139, henvises på s. 21, midterste
afsnit til en vurdering om ”(…) at det var hensigtsmæssigt med et stort
indestående på statens konto, da der i 2008 var betydelig usikkerhed omkring
statens behov for likviditet.” Vil ministeren –
evt. i fortroligt form
oversende
denne vurdering?
Svar
Det nævnte materiale er vedlagt. Finansministeriet bemærker, at der efter
offentlighedsloven som udgangspunkt ikke vil være adgang til aktindsigt i dette
materiale. Dette skyldes, at der er tale om et internt dokument, der ikke er afgivet
til udenforstående, efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Finansministeriet
udleverer som udgangspunkt heller ikke interne dokumenter i forbindelse med
besvarelse af udvalgsspørgsmål med henvisning til bestemmelsen, og de hensyn,
der ligger til grund for denne.
Finansministeriet har dog i dette konkrete tilfælde helt ekstraordinært valgt at
udlevere ellers internt materiale grundet sagens karakter, og da der er tale om
materiale, der hidrører fra en 14 år gammel sag.
Af vedlagte notat fra Nationalbanken
Overvejelse om udstedelse af 30-årige statsobligatio-
ner
fra 28. oktober 2008 fremgår ”I
de senere år har staten haft et lavt lånebehov, men lå-
nebehovet må forventes at vokse betydeligt i det kommende år.”,
samt ”Provenuet
fra udstedelse
af et 30-årigt papir vil som udgangspunkt blive placeret på statens konto. Budgetsituationen er
blevet forværret siden sommer, og i den forbindelse kan et større indestående være hensigtsmæssig,
såfremt tendensen fortsætter.”.
Af vedlagte interne notat
Beslutning om udstedelse af 30-årigt statslån
fra den 29. okto-
ber 2008 fremgår ”I
en situation med alvorligt pres på kronen vil der typisk skulle skaffes
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om de interne papirer, der henvises til i den supplerende ministerredegørelse af 27. januar 2023 til beretning nr. 15/2021 om Finansministeriets udstedelse af 30-årige statsobligationer i 2008
Side 2 af 2
finansiering meget hurtigt til at styrke valutareserven. Sammenlignet hermed taler forsigtigheds-
hensyn for at understøtte pensionssektorens efterspørgsel efter lange obligationer ved at udstede i
det 30-årige segment, hvorved valutareserven ligeledes vil blive styrket på kort sigt.”.
Endvidere er vedlagt Statsgældsoplægget for 2009 fra december 2008.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister