FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om de interne papirer, der henvises til i den supplerende ministerredegørelse af 27. januar 2023 til beretning nr. 15/2021 om Finansministeriets udstedelse af 30-årige statsobligationer i 2008

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2021-22

Offentligt

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 314

Offentligt

i NA N SM I Ni ST ER i ET

Håndakt

Talepunkter vedr. finansiel krise til møde i ATP d.d.

• Helt overordnet synes der ikke at være tegn på, at finanskrisen

snart er ovre. Snarere

tværtimod.

Og den aktuelle situation,

hvor der er udsigt til en måske kraftig global afmatning

samtidig med, at nansielle kerne-institutioner er stærkt svæk

kede, er helt

ikke

fuldt betryggende..

—

26. november2008

2. kontor,

NKF

• Så der er god grund til at holde nøje øje med udvildingen også

selvom dansk økonomi målt på de overordnede makrookono

miske nøgletal er stærkt rustet til vanskeligere tider.

—

• Det er en grundlæggende udfordring, at de løsninger, der skal

laves også dem, som staten deltager i skal udarbejdes og

præsenteres i meget stor hast. I praksis også langt hurtigere end

vi kan nå at analysere de bagvedliggende problemer til bunds.

Det ligger i sagens natur, fordi finansielle kriser er tidskritiske.

—

• Men det betyder, at vi f.eks. i forbindelse med garantiordningen

for bankerne træffer beslutninger, som eksponerer skatteyderne

for store risici på et meget ufuidstændigt grundlag. Og den ud

fordring bliver

ikke

mindre af at det er ret tydeligt, at interes

serne hos de forskellige aktører på den anden side af bordet ik

ke altid er sammenfaldende.

• Vi er ret sikre på, at statsgarantien for bankernes simple kredi

torer har medvirket til at afværge et potentielt meget alvorligt

likviditetspres på den danske banksektor. Ret beset kommer vi

aldrig til at vide det 100 pct., men det er vores

klare

vurdering

med den information der er til rådighed nu.

• Til gengæld rejser indgreb af denne art en masse spørgsmål om,

hvordan staten og skatteyderne slipper ud af de forpligtelser

igen. Bankerne skal helst tilbage til at operere på markedsvilkår

igen.

—

C:\DOCUMENTS AND SETTINGS\CBR\LOKALE INDST1LUNGER\TEMPORARY NTERNET FILESOLKE0\TALEPUNKTER

ATP

NOV 2008 (2).Doc

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om de interne papirer, der henvises til i den supplerende ministerredegørelse af 27. januar 2023 til beretning nr. 15/2021 om Finansministeriets udstedelse af 30-årige statsobligationer i 2008

• Men det er bestemt ikke indlysende, hvordan garantierne skal

afvildes, uden at risikoen for uro genopstår. Jeg tror ikke, der er

nogen, der har lette løsninger på dette men udfordringerne

med hensyn til “exit” hører med på omkostningssiden, når man

skal vurdere om indgreb er berettiget eller ej.

—

• Hertil kommer, at den statslige involvering i den finansielle sek

tor automatisk giver et politisk pres for øget regulering. Det er

almindelig politik logik, når skatteydernes hæfter for store mia-

beløb. Men der er risiko for, at reguleringen kan blive strammet

til skade for ikke bare sektoren, men også samfundsøkonomien.

• Og i USA og UK er der pres for at tvinge bankerne til at øge

udlån i en situation, hvor forsigtig kreditvurdering taler for det

modsatte. Det lyder ikke sundt.

• Så de pakker, der er gennemført rejser også i Danmark og

selvom, vi vurderede at garantierne er nødvendige store ud

fordringer på lidt længere sigt. Det er hverken nemt eller om

kostnings frit at gribe ind.

—

• Det er formentlig behov for at genoverveje dele af den finan

sielle regulering, men det kræver tid, for området er uhyre

komplekst. Når det ikke er lykkedes at indrette reguleringen, så

den nuværende situation har kunnet undgås, så er det nok fordi

der ikke er lette løsninger. Og måske er regulering slet ikke sva

ret.

• Aktuelt er der en del opmærksomhed om mulige statslige kapi

talindskud i bankerne. Det er allerede sket i udlandet, hvor me

get store banker er kommet i problemer, og i praksis kan det

næppe håndteres på anden vis.

•

Men

statsligt ejerskab også selvom staten ikke bliver hovedak

tionær rejser mange problemer. Ikke mindst fordi staten på

den ene side har ansvaret for reguleringen og på den anden side

med en sådan model får aktionærinteresser. Der er også et

spørgsmål om, hvilke banker staten i givet fald investerer i og

hvorledes markedet vil reagere i forhold til de banker, der ikke

investeres i. Så den model kræver grundige analyser.

—