Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2681319_0001.png
Finansudvalget 2021-22
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 314
Offentligt
F
i NA N SM I Ni ST ER i ET
Håndakt
Talepunkter vedr. finansiel krise til møde i ATP d.d.
• Helt overordnet synes der ikke at være tegn på, at finanskrisen
snart er ovre. Snarere
tværtimod.
Og den aktuelle situation,
hvor der er udsigt til en måske kraftig global afmatning
samtidig med, at nansielle kerne-institutioner er stærkt svæk
kede, er helt
ikke
fuldt betryggende..
26. november2008
2. kontor,
NKF
• Så der er god grund til at holde nøje øje med udvildingen også
selvom dansk økonomi målt på de overordnede makrookono
miske nøgletal er stærkt rustet til vanskeligere tider.
• Det er en grundlæggende udfordring, at de løsninger, der skal
laves også dem, som staten deltager i skal udarbejdes og
præsenteres i meget stor hast. I praksis også langt hurtigere end
vi kan nå at analysere de bagvedliggende problemer til bunds.
Det ligger i sagens natur, fordi finansielle kriser er tidskritiske.
• Men det betyder, at vi f.eks. i forbindelse med garantiordningen
for bankerne træffer beslutninger, som eksponerer skatteyderne
for store risici på et meget ufuidstændigt grundlag. Og den ud
fordring bliver
ikke
mindre af at det er ret tydeligt, at interes
serne hos de forskellige aktører på den anden side af bordet ik
ke altid er sammenfaldende.
• Vi er ret sikre på, at statsgarantien for bankernes simple kredi
torer har medvirket til at afværge et potentielt meget alvorligt
likviditetspres på den danske banksektor. Ret beset kommer vi
aldrig til at vide det 100 pct., men det er vores
klare
vurdering
med den information der er til rådighed nu.
• Til gengæld rejser indgreb af denne art en masse spørgsmål om,
hvordan staten og skatteyderne slipper ud af de forpligtelser
igen. Bankerne skal helst tilbage til at operere på markedsvilkår
igen.
C:\DOCUMENTS AND SETTINGS\CBR\LOKALE INDST1LUNGER\TEMPORARY NTERNET FILESOLKE0\TALEPUNKTER
ATP
26
NOV 2008 (2).Doc
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om de interne papirer, der henvises til i den supplerende ministerredegørelse af 27. januar 2023 til beretning nr. 15/2021 om Finansministeriets udstedelse af 30-årige statsobligationer i 2008
2681319_0002.png
2
• Men det er bestemt ikke indlysende, hvordan garantierne skal
afvildes, uden at risikoen for uro genopstår. Jeg tror ikke, der er
nogen, der har lette løsninger på dette men udfordringerne
med hensyn til “exit” hører med på omkostningssiden, når man
skal vurdere om indgreb er berettiget eller ej.
• Hertil kommer, at den statslige involvering i den finansielle sek
tor automatisk giver et politisk pres for øget regulering. Det er
almindelig politik logik, når skatteydernes hæfter for store mia-
beløb. Men der er risiko for, at reguleringen kan blive strammet
til skade for ikke bare sektoren, men også samfundsøkonomien.
• Og i USA og UK er der pres for at tvinge bankerne til at øge
udlån i en situation, hvor forsigtig kreditvurdering taler for det
modsatte. Det lyder ikke sundt.
• Så de pakker, der er gennemført rejser også i Danmark og
selvom, vi vurderede at garantierne er nødvendige store ud
fordringer på lidt længere sigt. Det er hverken nemt eller om
kostnings frit at gribe ind.
• Det er formentlig behov for at genoverveje dele af den finan
sielle regulering, men det kræver tid, for området er uhyre
komplekst. Når det ikke er lykkedes at indrette reguleringen, så
den nuværende situation har kunnet undgås, så er det nok fordi
der ikke er lette løsninger. Og måske er regulering slet ikke sva
ret.
• Aktuelt er der en del opmærksomhed om mulige statslige kapi
talindskud i bankerne. Det er allerede sket i udlandet, hvor me
get store banker er kommet i problemer, og i praksis kan det
næppe håndteres på anden vis.
Men
statsligt ejerskab også selvom staten ikke bliver hovedak
tionær rejser mange problemer. Ikke mindst fordi staten på
den ene side har ansvaret for reguleringen og på den anden side
med en sådan model får aktionærinteresser. Der er også et
spørgsmål om, hvilke banker staten i givet fald investerer i og
hvorledes markedet vil reagere i forhold til de banker, der ikke
investeres i. Så den model kræver grundige analyser.