Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 137 (Alm. del) af 3. marts
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
I Finansministeriets langsigtede holdbarhedsindikator opereres der med, at de of-
fentlige udgifter skal følge det velstandskorrigerede demografiske træk. Vil mini-
steren oplyse, om det er udtryk for, at man mener, at denne udvikling i det offent-
lige forbrug er nødvendig for, at borgerne i fremtiden oplever samme velfærdsser-
vice som i dag? I bekræftende fald bedes oplyst, om regeringen har til hensigt
fremadrettet at lade velfærdfinansieringen følge det velstandskorrigerede demogra-
fiske træk?
Svar
Finansministeriets langsigtede fremskrivninger baseres på beregningstekniske
principper efter den mellemfristede planlægningshorisont (aktuelt 2030), idet der
ikke er taget stilling til den samlede finanspolitiske prioritering efter 2030.
For så vidt angår det offentlige forbrug på lang sigt, tages der udgangspunkt i et
beregningsprincip om, at det nominelle offentlige forbrug følger det demografiske
træk samt velstandsudviklingen i form af lønudviklingen. Sidstnævnte medfører
isoleret set at det offentlige forbrug i fravær af demografiske forskydninger vil ud-
gøre en fast andel af nominelt BNP efter 2030. Det svarer til de principper, der
også anvendes i holdbarhedsvurderinger fra DØR, DREAM, EU m.fl.
Det understreges at de langsigtede fremskrivninger afspejler beregningstekniske
forudsætninger, og derfor ikke er udtryk for regeringens politik, eller forventnin-
ger hertil.
De beregningstekniske principper er heller ikke et udtryk for at udviklingen er
nødvendig for at opretholde samme velfærdsservice, men indebærer derimod et
stigende realt offentligt forbrug pr. bruger. Principperne indebærer som udgangs-
punkt en parallel stigning i de nominelle udgifter til henholdsvis privat og offent-
ligt forbrug pr. person.
Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem den fremtidige udvik-
ling i de samlede udgifter til offentligt forbrug og den velfærdsservice borgerne i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K