FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm. om effekten på Gini-koefficienten af Moderaternes skatteforslag både den samlede effekt på Gini samt effekten på Gini af hvert forslag, til økonomiministeren

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

3. marts 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 13 (Alm. del) af 22.

december 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Økonomiministeren bedes beregne effekten på Gini-koefficienten af Moderater-

nes skatteforslag både den samlede effekt på Gini samt effekten på Gini af hvert

forslag.

Der henvises til Moderaternes skatteforslag: ”Balance i en brydningstid”,Modera-

terne, september 2022.

https://moderaterne.dk/wp-content/uploads/2022/09/Balanceienbrydnings-

tid.pdf

Svar

Der er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til alle initiativer i Moderaternes

reformudspil

–

altså ikke kun skatteinitiativerne. I besvarelsen indgår de initiativer,

som skønnes at have en virkning på indkomstforskellene (disponible indkomster).

Følgende initiativer er i udspillet beskrevet i et omfang, hvor det på baggrund af

reformudspillet er muligt at skønne over fordelingsvirkningerne uden behov for

yderligere konkretisering af forslagene:

•

Afskaffelse af topskat

•

Reduktion af aktieindkomstskat

•

SU-reform

Reduktion af selskabsskattesatsen fra 22 pct. til 15 pct. indgår ikke i besvarelsen,

da initiativet ikke skønnes at have betydning for indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten.

Udspillet indeholder også en række initiativer, som ikke er tilstrækkeligt beskrevet

til, at det har været muligt at foretage en konkret vurdering af de fordelingsmæs-

sige konsekvenser. Virkningerne vil afhænge af den konkrete udmøntning, der

lægges til grund.

Det omfatter følgende initiativer: 1) afskaffelse af personfradrag for de rigeste 5

pct. af danskerne, 2) en stige til arbejdsmarkedet, 3) sanering af erhvervsstøtte og

Økonomiministeriet · Ved Stranden 8 · 1061 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: MFU spm. om effekten på Gini-koefficienten af Moderaternes skatteforslag både den samlede effekt på Gini samt effekten på Gini af hvert forslag, til økonomiministeren

Side 2 af 4

4) initiativerne vedrørende arbejdsgiverbetalt lønsumsafgift og fradrag for lave

lønindkomster.

Det bemærkes, at regeringen har præsenteret en plan for en skattereform i rege-

ringsgrundlaget,

Ansvar for Danmark,

som har til formål at øge lønmodtagernes rå-

dighedsbeløb og øge incitamentet til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet.

Moderaterens reformudspil har grundlæggende samme hensigter. Den fremlagte

plan til en skattereformen indeholder en række konkrete initiativer og indebærer

blandt andet forhøjelser af beskæftigelsesfradraget, en nedsættelse af topskatten

for indkomster op til 750.000 kr. og en forhøjelse af topskatten for de allerhøjeste

indkomster i befolkningen.

Virkninger på indkomstforskellene

I overensstemmelse med den sædvanlige metode til opgørelse af fordelingsvirk-

ninger medregnes alene de umiddelbare virkninger på de disponible indkomster.

Det betyder, at eventuelle adfærdsvirkninger ikke er medtaget i opgørelserne.

De tre initiativer bidrager isoleret set til at øge indkomstforskellene målt ved Gini-

koefficienten,

jf. tabel 1.

Det skal ses i lyset af, at afhængig af den konkrete ud-

møntning kan flere af de øvrige initiativer reducere indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten. Det gælder blandt andet afskaffelse af personfradrag for de ri-

geste 5 pct. af danskerne, som kan reducere de disponible indkomster for perso-

ner med relativt høje indkomster, og en stige til arbejdsmarkedet, der er målrettet

højere indkomster til personer med relativt lave erhvervsindkomster.

Tabel 1

Virkning af initiativer i

Balance i en brydningstid

på indkomstforskellene

Gini-koefficient

Initiativ

Afskaffelse af topskatten

Nedsættelse af aktieindkomstskatten

SU-reform

Pct.-point

0,96

0,39

0,24

Anm.: Virkninger på disponible indkomster opgjort i 2023-niveau med 2025-skatteregler og 2025-

befolkningssammensætning. For SU-reformen er den fulde virkning frem mod 2030 indregnet i 2023-

niveauet. Virkningerne er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster. Der er ikke

indregnet evt. virkning af ændret boligstøtte. Der er taget udgangspunkt i en stikprøve på 3,3 af

befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

I udspillet er det skitseret at afskaffe topskatten og erstatte denne med en løn-

sumsafgift på virksomhederne. I besvarelsen er det lagt til grund, at den del af

topskatten, der vedrører positiv nettokapitalindkomst over 48.800 kr. for ugifte

hhv. 97.600 for gifte, ikke afskaffes. En afskaffelse af topskatten bidrager isoleret

set til at øge indkomstforskellene med 0,96 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

Side 3 af 4

En nedsættelse af aktieindkomstskatten fra de nuværende 27 pct. for aktieind-

komst under progressionsgrænsen på 58.900 og 42 pct. for aktieindkomster over

grænsen til henholdsvis 10 og 30 pct. bidrager isoleret set til at øge indkomstfor-

skellene med 0,39 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

I delen omhandlende en SU-reform er det skitseret at

fastfryse SU’en for

hjemme-

boende studerende indtil 2030 og mindreregulere SU’en for udeboende.

Med initi-

ativerne reduceres tilskuddet til modtagere af SU, svarende til værdien af den for-

ventede regulering af satserne fra 2023 til 2030 efter skat. Skøn for satsregulerin-

gen 2023-2030 er fra Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning.

Omlægning

af en del af SU’en fra ydelse til lån, der senere kan eftergives,

er bereg-

ningsteknisk indlagt alene som en reduktion af SU. Det skal ses i lyset af, at det

ikke er muligt at identificere hvilke personer, der vil gøre brug af lånet, og hvilke

personer der ikke vil. Dermed er det ikke muligt at identificere hvilke personer,

der ved indtrædelse på arbejdsmarkedet opnår øget disponibel indkomst som

følge af eftergivelse af lån.

Afskaffelse af det sjette SU-år er indregnet ved at fraregne SU i den disponible

indkomst for de studerende. der modtager SU for et sjette studieår. Samlet set bi-

drager SU-reformen med at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten

med 0,24 pct.-point.

Initiativer med behov for yderligere konkretisering

I besvarelsen skønnes ikke over virkningen af en sanering af erhvervsstøtteordnin-

ger, som i udspillet finansierer nedsættelsen af selskabsskatten, da virkningen vil

afhænge af den konkrete udmøntning.

Der er ikke skønnet over virkningerne af afskaffelse af personfradrag for de rige-

ste 5 pct. af danskerne. I udspillet fremgår, at afgrænsningen af de 5 pct. rigeste

danskere skal tage udgangspunkt i den personlige livsindkomst. Befolkningens

faktiske livsindkomst kan ikke observeres, og implementering af initiativet vil der-

med kræve alternative opgørelser af livsindkomster, fx indkomst over en afgræn-

set årrække.

Der er ikke skønnet over virkningerne af indførelsen af et øget beskæftigelsesfra-

drag baseret på merindkomst for personer med en lønindkomst på 125.000-

300.000 kr. (”en stige til arbejdsmarkedet”), da det blandt andet er uklart, hvordan

beskæftigelsesfradraget skal aftrappes for personer, der har en indkomstfremgang

i flere år i træk. Det bemærkes dog, at initiativet umiddelbart ikke påvirker de øn-

skede familietyper, da alle personer har en lønindkomst over 300.000 kr., der er

angivet som grænseværdien for fradraget,

jf. Balance i en brydningstid.

Der er desuden ikke skønnet over den arbejdsgiverbetalte lønsumsafgift og løn-

sumsfradrag, da virkningen afhænger af den konkrete udmøntning af forslaget.

Side 4 af 4

Hvis lønsumsafgiften skal opfattes som en ekstra personskat, der opkræves af ar-

bejdsgiveren, vil initiativet påvirke de berørte medarbejderes disponible indkom-

ster direkte i form af en lavere udbetalt løn

–

og omvendt for lønsumsfradraget.

Hertil kommer, at arbejdsgiverbetalt lønsumsafgift og lønsumsfradrag kan have

betydning for satsreguleringen af offentlige overførsler. Det gælder eksempelvis,

hvis lønsumsafgiften har betydning for de udbetalte bruttolønninger, som ligger til

grund for opgørelser af satsreguleringsprocenten.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fungerende økonomiminister