FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 128: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser og arbejdsudbuddet fra en reform af tidlige tilbagetrækningsordninger, hvor efterløn og tidlig pension afskaffes, og hvor seniorpension fortsætter efter gældende regler

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. maj 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 128 (Alm. del) af 28.

februar 2023 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser og arbejdsudbuddet fra

en reform af tidlige tilbagetrækningsordninger, hvor efterløn og tidlig pension

afskaffes, og hvor seniorpension fortsætter efter gældende regler? Derudover

ønskes skøn for to alternative reformer, hvor den ovennævnte omlægning

suppleres med ét af følgende to elementer:

1. Antallet af år på seniorpension ændres fra 6 år til henholdsvis 4, 5 og 7 år.

2. Kravet til arbejdsevne for visitation til seniorpension nedjusteres fra de

vedtagne 18 timer om ugen til henholdsvis højst 13 og 15 timer.

Effekterne skal regnes i forhold til gældende regler, dvs. før den omlægning af

seniorpension og tidlig pension, som er skitseret

i regeringsgrundlaget ”Ansvar for

Danmark”, december 2022.

Svar

Den skønnede effekt af at udfase efterløn og tidlig pension er angivet i

Svar på Fi-

nansudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af 11. januar 2023,

hvor der ses på en gradvis

udfasning af ordningerne med et �½ år årligt fra og med 2025, således at efterløn-

nen og tidlig pension er fuldt udfasede i 2030. Udfasningen skønnes med betyde-

lig usikkerhed at ville øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 18.100 fuldtids-

personer og forbedre de offentlige finanser med ca. 9,5 mia. kr. i 2030,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Virkning på strukturel beskæftigelse og primær offentlig saldo ved gradvis udfasning af

efterlønsordningen og tidlig pension, 2025-2035

2025

Beskæftigelse,

1.000 fuldtidspersoner

Primær saldo,

mia. kr. (2023-niveau)

0,9

0,0

2026

3,6

1,3

2027

5,9

2,6

2028

7,6

3,8

2029

10,6

5,9

2030

18,1

9,5

2031

23,8

12,5

2032

22,1

10,9

2033

17,9

9,2

2034

13,3

7,3

2035

14,9

8,0

Anm.: Virkningerne er eksklusiv ekstraordinære engangsudbetalinger af efterlønsbidrag, som ikke indgår i

beregningen af den strukturelle offentlige saldo, og skønnes at udgøre ca. 13 eller 19 mia. kr. (2023-niveau)

efter afgift og tilbageløb, afhængigt af om tilbagebetalingen sker på almindelig vilkår eller skattefrit.

Kilde:

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af 11. januar 2023

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 128: MFU spm. om virkningen på de offentlige finanser og arbejdsudbuddet fra en reform af tidlige tilbagetrækningsordninger, hvor efterløn og tidlig pension afskaffes, og hvor seniorpension fortsætter efter gældende regler

Side 2 af 4

Reform med ændringer af periodelængden i seniorpension

Ved gældende regler er det muligt at modtage seniorpension i op til seks år før fol-

kepensionsalderen. Hvis man ændrer på periodelængden, skal der konkret tages

stilling til en indfasningsprofil for periodeændringen, som fx kan gælde for perso-

ner født efter et givet årstal.

Det er i indeværende besvarelse beregningsteknisk lagt til grund, at en ændret peri-

odelængde indfases gradvist for personer født efter 1963, med ét år pr. fødselsår-

gang. Ved en afkortning af seniorpensionsperioden fra seks til fire år indebærer

det konkret, at årgang 1963 først kan tilgå seniorpensionsordningen efter de er

fyldt 63 år, dvs. fem år før deres folkepensionsalder, som er 68 år. Ligeledes kan

årgang 1964 først tilgå seniorpensionsordningen efter de er fyldt 64 år, dvs. fire år

før deres folkepensionsalder, som er 68 år. Med denne indfasningsprofil vil en re-

duceret seniorpensionsperiode fra seks til fem eller fire år have effekt fra 2025 og

frem. En udvidelse af perioden fra seks til syv år vil have effekt allerede fra 2024.

Beskæftigelsesvirkningen af at reducere perioden for seniorpension er betydeligt

lavere sammenlignet med udfasningen af efterløn og tidlig pension. Det skal ses i

lyset af, at seniorpension er en visiteret ordning for personer med nedsat arbejds-

evne. Ved en afkortning af seniorpensionen vil de personer, der alternativt havde

været på seniorpension, i stedet overgå til bl.a. førtidspension, fleksjob, ordinær

beskæftigelse eller andre ydelser. Grundlaget for de skønnede virkninger er nær-

mere beskrevet i notatet

Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før folkepensionsalde-

ren (2023),

som kan findes på www.fm.dk.

Hvis en gradvis afskaffelse af efterløn og tidlig pension kombineres med en for-

kortelse af seniorpensionsperioden fra 6 til 4 år, skønnes det med betydelig usik-

kerhed, at den samlede omlægning vil bidrage til en stigning i den strukturelle be-

skæftigelse med 19.200 fuldtidspersoner og til en forbedring af de offentlige finan-

ser med 10,0 mia. kr. i 2030 (2023-niveau),

jf. tabel 2.

Hvis seniorpensionsperioden i stedet forkortes til 5 år, skønnes det med betydelig

usikkerhed, at den samlede omlægning vil bidrage til en stigning i den strukturelle

beskæftigelse på 18.600 fuldtidspersoner og til en forbedring af de offentlige fi-

nanser med 9,7 mia. kr. i 2030 (2023-niveau).

Ligeledes skønnes det med betydelig usikkerhed, at en afskaffelse af efterløn og

tidlig pension kombineret med en forlængelse af seniorpensionsperioden fra 6 til 7

år samlet set vil øge den strukturelle beskæftigelse svarende til 17.600 fuldtidsper-

soner, og forbedre de offentlige finanser med ca. 9,2 mia. kr. i 2030 (2023-niveau).

Side 3 af 4

Tabel 2

Virkning på strukturel beskæftigelse og primær offentlig saldo ved gradvis afskaffelse af

efterlønsordningen og tidlig pension, samt en ændring af periodelængden i

seniorpensionsordningen, 2025-2035

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

Afskaffelse af efterløn og tidlig pension, samt ændring af seniorpensionsperiode fra 6 til 4 år

Beskæftigelse,

1.000 fuldtidspersoner

Primær saldo,

mia. kr. (2023-niveau)

0,1

1,5

6,6

8,8

4,4

11,9

6,5

19,2

23,4

11,6

19,3

9,9

14,6

7,9

15,9

8,5

Afskaffelse af efterløn og tidlig pension, samt ændring af seniorpensionsperiode fra 6 til 5 år

Beskæftigelse,

1.000 fuldtidspersoner

Primær saldo,

mia. kr. (2023-niveau)

0,1

1,5

6,4

2,9

8,3

4,1

11,2

6,2

18,6

9,7

24,5

12,8

22,7

11,2

18,5

9,5

13,8

7,6

15,3

8,2

Afskaffelse af efterløn og tidlig pension, samt ændring af seniorpensionsperiode fra 6 til 7 år

Beskæftigelse,

1.000 fuldtidspersoner

Primær saldo,

mia. kr. (2023-niveau)

0,6

-0,1

3,2

1,1

5,4

2,4

7,1

3,6

10,2

5,7

17,6

9,2

23,3

12,2

21,5

10,7

17,4

12,9

7,1

14,4

7,8

Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Det er beregningsteknisk lagt til grund at seniorpensionsperioden gradvist ændres

med 1 år pr. fødselsårgang, startende fra årgang 1963. Det er lagt til grund, at arbejdsevnekravet i

seniorpensionsordningen er 15 timer om ugen som ved gældende regler.

Kilde:

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af 11. januar 2023

og egne beregninger

Reform med ændringer af arbejdsevnekravet i seniorpension

I forhold til arbejdsevnekravet bemærkes det indledningsvist, at det gældende ar-

bejdsevnekrav er på maksimalt 15 timer om ugen, og at der ikke er taget endelig

politisk stilling til den planlagte lempelse fra 15 til 18 timer pr. uge fra 2024, som

indgik i

Aftale om en ny ret til tidlig pension

(2020),

jf. Svar på Beskæftigelsesudvalgets

spørgsmål nr. 121 (alm. del) af 2. februar 2023.

Det nuværende arbejdsevnekriterie i seniorpensionsordningen er sat i forhold til

seneste job, hvilket er et lempeligere kriterie end ved tildeling af fleksjob- og før-

tidspensionsordningen, hvor arbejdsevnevurderingen er sat i forhold til alle typer

job. Da det ikke er muligt at opgøre fordelingen af arbejdsevne blandt seniorer,

hverken i forhold til seneste eller til alle job, er opgørelser af de økonomiske kon-

sekvenser af ændret arbejdsevnekriterie forbundet med stor usikkerhed.

Da det gældende arbejdsevnekrav er 15 timer, og der i spørgsmålet er spurgt til en

skærpelse fra 18 til 15 timer, er der til brug for svaret udarbejdet et forløb, hvor

den skønnede virkning af at lempe arbejdsevnekravet til 18 timer er indregnet.

Herefter er virkningen af at fjerne lempelsen igen opgjort. Det er beregningstek-

nisk lagt til grund, at lempelsen af arbejdsevnekravet for seniorpension ikke påvir-

ker virkningen af en udfasning af efterlønsordningen og tidlig pension.

Side 4 af 4

Hvis en gradvis afskaffelse af efterløn og tidlig pension kombineres med en skær-

pelse af arbejdsevnekravet i seniorpensionsordningen fra maksimalt 18 til 15 ti-

mers arbejdsevne pr. uge, skønnes det med betydelig usikkerhed at øge den struk-

turelle beskæftigelse med 19.400 fuldtidspersoner og forbedre de offentlige finan-

ser med 10,0 mia. kr. i 2030 (2023-niveau),

jf. tabel 3.

Hvis arbejdsevnekravet i stedet skærpes fra maksimalt 18 til 13 timer pr. uge,

skønnes det med betydelig usikkerhed, at den samlede omlægning vil bidrag til en

stigning i den strukturelle beskæftigelse på 20.200 fuldtidspersoner og til en for-

bedring af de offentlige finanser på 10,3 mia. kr. i 2030 (2023-niveau).

Tabel 3

Virkning på strukturel beskæftigelse og primær offentlig saldo ved gradvis udfasning af

efterlønsordningen og tidlig pension, samt en ændring af arbejdsevnekriteriet i

seniorpensionsordningen, 2025-2035

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

Udfasning af efterløn og tidlig pension samt ændring af arbejdsevnekravet i seniorpensionen fra 18 til 15

timer

Beskæftigelse,

1,2

4,1

6,6

8,6

11,7

19,4

25,2

23,4

19,1

14,4

16,1

1.000 fuldtidspersoner

Primær saldo,

0,1

1,5

2,9

4,2

6,4

11,5

9,7

7,8

8,4

mia. kr. (2023-niveau)

Afskaffelse af efterløn og tidlig pension samt ændring af arbejdsevnekravet i seniorpensionen fra 18 til

13 timer

Beskæftigelse,

1,4

4,4

7,1

9,3

12,5

20,2

26,1

24,2

19,9

15,2

16,8

1.000 fuldtidspersoner

Primær saldo,

0,2

1,7

3,1

4,5

6,7

10,3

13,4

11,8

10,1

8,1

8,8

mia. kr. (2023-niveau)

Anm.: Se anmærkning til tabel 1. Det gældende arbejdsevnekrav er på 15 timer om ugen, og det bemærkes at der

ikke er taget endelig politisk stilling til den planlagte lempelse fra 15 til 18 timer pr uge fra 2024, som indgik i

Aftale om en ny ret til tidlig pension

(2020),

jf. Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 121 (alm. del) af 2. februar

2023.

Virkningerne er opgjort med udgangspunkt i et beregningsteknisk grundforløb, hvor virkningen af en

lempelse af arbejdsevnekravet fra 15 til 18 timer er indregnet.

Kilde:

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 28 (Alm. del) af 11. januar 2023

og egne beregninger

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister