Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2683509_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 126 (Alm. del) af 28.
februar 2023 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
I svaret på FIU alm. del
spørgsmål 409 (folketingsåret 2021-22) af 4. juli 2022
skønnes det
baseret på en række forudsætninger, herunder en uændret lønsums-
kvote
at en offentlig forbrugsvækst svarende til det demografiske træk frem
mod 2030 vil indebære et fald i den offentlige beskæftigelse på 11.000 personer.
Vil ministeren med udgangspunkt i de samme forudsætninger oplyse, hvor stor
den offentlige forbrugsvækst skal være for at holde den offentlige beskæftigelse
uændret?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at der i Danmark ikke fra centralt hold sættes et
særskilt mål for udviklingen i den offentlige beskæftigelse, hverken under denne
eller tidligere regeringer. De offentlige serviceudgifter, som består af dels løn til
offentligt ansatte (ca. to tredjedele), og dels køb af varer og tjenester fra den pri-
vate sektor (ca. en tredjedel), prioriteres således i kraft af de offentlige budgetter.
Det er som udgangspunkt op til de enkelte statslige, regionale og kommunale in-
stitutioner og beslutningstagere, hvordan de får størst muligt udbytte af budget-
terne
herunder fordelingen på offentlige lønudgifter og køb fra den private sek-
tor (netto). Udviklingen i den offentlige beskæftigelse frem mod 2030 vil således
blandt andet afspejle lokale behov og prioriteringer i den enkelte kommune, re-
gion og institution.
Der er dermed heller ikke en enkel sammenhæng mellem realvæksten i det offent-
lige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhængen mellem
det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt andet af,
hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige sektor
(og dermed af offentligt ansatte), og hvor stor en del, der købes fra private leve-
randører (og dermed produceres af privat ansatte). Antallet af offentligt ansatte er
dermed ikke i sig selv et mål for omfanget eller kvaliteten af den offentlige service.
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger lægges det beregningsteknisk
til grund, at der i den offentlige produktion er et fast forhold mellem udgifterne til
offentlig beskæftigelse og offentligt varekøb. Det betyder, at andelen af det offent-
lige forbrug, der benyttes til aflønning af ansatte (lønsumskvoten), er omtrent
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om, hvor stor den offentlige forbrugsvækst skal være for at holde den offentlige beskæftigelse uændret
2683509_0002.png
Side 2 af 2
uændret over tid. Antagelsen er overordnet på linje med de historiske erfaringer,
om end der har været udsving i lønsumskvoten over tid.
På baggrund beregningsforudsætningerne i
2030-planforløb: Grundlag for udgifter
2026, august 2022
skønnes det beregningsteknisk, at realvæksten for det offentlige
forbrug i gennemsnitligt skal stige med ca. 0,7 pct. hvert år i perioden 2023 til
2030 for at holde den offentlige beskæftigelse uændret,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Beregningsteknisk vækst i den offentlige beskæftigelse, 2023-2030
1.000 personer
Forudsat offentlig forbrugsvækst svarende til demografisk træk
Forudsat vækst i det offentlige forbrug svarende til 0,7 pct.
Ændring i den offentlige beskæftigelse
-11
0
Anm.: Den mekaniske fremskrivning er foretaget fra 2023 til 2030 med udgangspunkt i forudsætningerne i
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Den offentlige beskæftigelse er opgjort inkl.
orlovspersoner.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022 og egne beregninger.
Det bemærkes, at der siden den seneste mellemfristede fremskrivning i
2030-plan-
forløb
er offentliggjort en opdateret vurdering af dansk økonomi og de offentlige
finanser frem til 2024 i
Økonomisk Redegørelse,
marts 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister