Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124 (Alm. del) af 21.
februar 2023 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren angive de gennemsnitlige substitutions- og indkomstelasticiteter
med Finansministeriets regneprincipper for følgende grupper: Alle med arbejds-
indkomst, topskatteydere samt top-topskatteydere?
Svar
Den samlede arbejdsudbudsvirkning på den intensive margin (timearbejdsudbud-
det) ved en ændring i personskatterne er sammensat af to modsatrettede effekter:
en substitutionseffekt og en indkomsteffekt.
Substitutionseffekten bestemmes af den såkaldte substitutionselasticitet (også kal-
det den kompenserede elasticitet). Substitutionselasticiteten beskriver afvejningen
mellem fritid og arbejde ved en uændret indkomst.
Indkomsteffekten
–
altså det forhold at en højere efterskat-indkomst betyder, at
man kan opnå de samme forbrugsmuligheder ved en lavere arbejdsindsats
–
be-
stemmes af indkomstelasticiteten af arbejdsudbuddet. Indkomstelasticiteten ud-
trykker rent teknisk elasticiteten af arbejdsudbuddet mht. den såkaldte virtuelle
indkomst.
De økonomiske ministeriets beregninger tager udgangspunkt i en arbejdsudbuds-
funktion for hhv. mænd og kvinder, hvor parametrene i funktionen kalibreres, så
den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet udgør 0,1 pct.,
jf. Fordeling
og incitamenter 2002, kapitel 7, Finansministeriet juni 2002
samt
Lavere skat på arbejde
–
Skattekommissionens forslag til skattereform, kapitel 3 bilag 1, februar 2009.
Den gennem-
snitlige substitutionselasticitet er højere for kvinder end for mænd og aftager over-
ordnet set med arbejdstiden og dermed indirekte med størrelsen af indkomsten.
Den aftagende profil er hovedsagelig et udtryk for, at andelen af kvinder aftager
for de højere indkomstgrupper.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K