FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm. om effekten af at hæve kontanthjælpssatserne (inkl. integrationsydelse og uddannelseshjælp) med hhv. 10, 20, 30, 40 og 50 pct. på antallet af relativt fattige børn (med Danmarks Statistiks definition)

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

30. juni 2023

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 123 (Alm. del) af

21. februar stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for effekten af at hæve kontanthjælpssatserne (inkl. inte-

grationsydelse og uddannelseshjælp) med hhv. 10, 20, 30, 40, 50 pct. på antallet af

relativt fattige børn (med Danmarks Statistiks definition)? I det kontanthjælpslof-

terne hæves med samme kronebeløb som kontanthjælpssatserne. I den forbin-

delse bedes ministeren angive både de faktiske kontanthjælpssatser og disponible

indkomster for enlige og par med hhv. 0-3 børn (ved de angivne effekter på kon-

tanthjælpssatserne) samt angive effekten på arbejdsudbud og offentlig saldo.

Svar

Kontanthjælpssystemet udgør det nederste sikkerhedsnet i Danmark, og danner

dermed bunden for det samlede ydelsessystem. Hvis satserne i kontanthjælpssy-

stemet hæves væsentligt, vil det alt andet lige medføre en fundamental ændring af

balancerne i ydelsessystemet, og det vil således forventeligt have en række afledte

konsekvenser på andre ydelsesområder.

Der er i beregningerne til svaret anlagt den gængse tilgang til opgørelse af effek-

terne af ændringer på kontanthjælpsområdet, som er tiltænkt til at opgøre effek-

terne af marginale ændringer og ikke af grundlæggende ændringer af ydelsessyste-

met.

Særligt ved de største satsforhøjelser i spørgsmålet vil der være tale om så betyde-

lige ændringer af kontanthjælpssystemet, at det også må forventes at have omfat-

tende konsekvenser i de øvrige dele af ydelsessystemet. Opgørelserne af virknin-

gerne af de skitserede satsændringer skal derfor betragtes som rene regneeksem-

pler, der ikke er udtryk for de reelle effekter af forslagene. Eksempelvis vil nogle

af kontanthjælpssatserne overstige den maksimale dagpengesats på 19.728 kr. pr.

måned for fuldtidsforsikrede ikke-dimittender, hvis satserne hæves med over 30

pct. eller mere,

jf. tabel 1.

Denne slags grundlæggende ændringer i balancerne i

ydelsessystemet, vil andet lige medføre betydelige adfærdsændringer, udover hvad

der indgår i beregningerne nedenfor.

Økonomiministeriet · Ved Stranden 8 · 1061 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm. om effekten af at hæve kontanthjælpssatserne (inkl. integrationsydelse og uddannelseshjælp) med hhv. 10, 20, 30, 40 og 50 pct. på antallet af relativt fattige børn (med Danmarks Statistiks definition)

Side 2 af 5

Tabel 1

Satser i kontanthjælpssystemet, kr. pr. måned (2023-pl)

Kontanthjælpsmodtagere

Forsørger, fyldt 30 år

Ikke forsørger, fyldt 30 år

Enlig, under 30 år

Forsørger, under 30 år

Gældende

regler

15.873

11.945

15.173

10.615

10 pct. stig-

ning

17.461

13.139

16.690

11.676

20 pct. stig-

ning

19.048

14.334

18.207

12.738

30 pct. stig-

ning

20.635

15.528

19.725

13.799

40 pct. stig-

ning

22.223

16.723

21.242

14.861

50 pct. stig-

ning

23.810

17.917

22.759

15.922

Uddannelseshjælpsmodtagere

Hjemmeboende

Udeboende

Forsørger

Enlig forsørger

Gældende

regler

2.820

6.545

9.161

13.091

10 pct. stig-

ning

3.102

7.199

10.077

14.400

20 pct. stig-

ning

3.384

7.854

10.993

15.709

30 pct. stig-

ning

3.666

8.508

11.910

17.018

40 pct. stig-

ning

3.948

9.163

12.826

18.327

50 pct. stig-

ning

4.230

9.817

13.742

19.636

Selvforsørgelses- og hjemrejse-

Gældende

ydelse eller overgangsydelse

regler

Hjemmeboende

Udeboende

Forsørger

Enlig forsørger

2.736

6.349

8.886

12.698

10 pct. stig-

ning

3.009

6.984

9.775

13.967

20 pct. stig-

ning

3.283

7.619

10.663

15.237

30 pct. stig-

ning

3.556

8.254

11.552

16.507

40 pct. stig-

ning

3.830

8.889

12.441

17.777

50 pct. stig-

ning

4.103

9.524

13.329

19.047

Anm.: Tallene er afrundet til hele kroner.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Så store stigninger i ydelsesniveauet for kontanthjælpsmodtagere, som der spørges

ind til, vil betyde, at incitamentet til at arbejde vil svækkes betydeligt for personer

der modtager kontanthjælp, da gevinsten ved at tage et arbejde, fx til HK-mindste-

løn, vil reduceres betydeligt.

Kontanthjælpssatserne hæves med hhv. 10, 20, 30, 40 og 50 pct., hvor satser for-

stås som egentlige kontanthjælpssatser såvel som aktivitetstillæggene. Økonomiske

sanktioner som 225-timers reglen antages at være uændret. Kontanthjælpsloftet

hæves med kronebeløbet, som kontanthjælpssatserne hæves med, dvs. kontant-

hjælpsloftet følger ændringerne i kontanthjælpssatserne en til en. Særlig støtte re-

duceres beregningsteknisk med op til stigningen i kontanthjælpssatserne efter skat,

idet det lægges til grund, at kontanthjælpsmodtagernes behov for yderligere øko-

nomisk støtte reduceres.

Opgørelsen af virkninger på provenu og arbejdsudbud tager udgangspunkt i op-

lysninger om kontanthjælpsmodtagere i 2019, som fremskrives, så der tages højde

for den forventede strukturelle udvikling i kontanthjælpssystemet. Ved opgørelsen

af både de økonomiske og fordelingsmæssige konsekvenser er der ikke taget højde

for, at flere i kontanthjælpssystemet er omfattet af beskæftigelseskravet i 2023 end

i 2019.

Side 3 af 5

Det indebærer isoleret set (eksklusive afledte effekter) merudgifter på mellem 1,0

og 4,6 mia. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd at øge kontanthjælpssatserne med

mellem 10 og 50 pct. Satsforhøjelserne vil samtidigt indebære et negativt arbejds-

udbud på mellem 1.300 og 5.350 fuldtidspersoner varigt, når der ikke tages højde

for afledte effekter på resten af ydelsessystemet,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Isolerede konsekvenser af højere kontanthjælpssatser (ekskl. afledte effekter på resten af ydelsessystemet)

2023

2024

2025

2026

Varigt

Arbejdsudbud

varigt

Fuldtidspersoner

- 1.300

- 2.350

- 3.400

- 4.400

- 5.350

--------------------- Merudgifter i mio. kr. ---------------------

Kontanthjælpssatser øges 10 pct.

Kontanthjælpssatser øges 20 pct.

Kontanthjælpssatser øges 30 pct.

Kontanthjælpssatser øges 40 pct.

Kontanthjælpssatser øges 50 pct.

940

1.780

2.635

3.495

4.360

950

1.795

2.650

3.520

4.385

970

1.830

2.705

3.590

4.475

985

1.860

2.750

3.650

4.550

1.005

1.900

2.805

3.725

4.645

Anm.:

Anm.: Den samlede adfærdsvirkning ved omfattende satsændringer i kontanthjælpssystemet vil omfatte afledte adfærdseffekter,

der går ud over, hvad der er medregnet her. Tallene i tabellen skal derfor delvist betragtes som regneeksempler, idet der ikke er

indregnet forventede afledte effekter på den øvrige del af ydelsessystemet, fx for dagpengemodtagere. Det antages, at indbeta-

ling til ATP følger kontanthjælpssatserne, der hæves med hhv. 10, 20, 30, 40 og 50 pct. Hertil kommer betaling til obligatorisk

pension. Der lægges til grund i beregningerne, at der ikke er fordrevne ukrainere, som modtager kontanthjælpsydelser efter 1.

kvartal 2024, da Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine udløber der.

Kilde: Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Der er således ikke medregnet afledte effekter på resten af ydelsessystemet. Ek-

sempelvis reduceres dagpengemodtageres økonomiske incitament til at være en

del af dagpengesystemet markant, når kontanthjælpssatserne hæves betydeligt (og i

nogle tilfælde overstiger den maksimale dagpengesats). Tilsvarende må det forven-

tes, at så grundlæggende ændringer i ydelsessystemet vil kunne have betydning for

brugen af andre ydelser, såsom fleksjob, sygedagpenge og tilbagetrækningsydelser.

Følgende beskriver de fordelingsmæssige konsekvenser, der følger af de skitserede

satsforhøjelser. Ved beregninger af fordelingsvirkningerne tages også udgangs-

punkt i oplysninger om kontanthjælpsmodtagere i 2019. I de fordelingsmæssige

konsekvenser er der ikke taget højde for, at der er færre kontanthjælpsmodtagere

generelt i 2023 end i 2019.

Det bemærkes, at Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse.

Med henblik på at monitorere udviklingen i FN’s verdensmål nr. 1.2 om at halvere

fattigdom, har Danmarks Statistik (DST) i fravær af et officielt dansk fattigdoms-

mål udarbejdet tre såkaldte fattigdomsindikatorer; lavindkomstgruppen,

”relativ

fattigdom” og økonomisk sårbarhed. Det skal understreges, at indikatoren for

”re-

lativ fattigdom” ikke er et egentligt fattigdomsmål. DST skriver i metodenotatet

Bag om relativ fattigdom

(2018) om fortolkningen af indikatoren:

”Fattigdomsindikatoren

skal ikke tolkes som et egentligt fattigdomsmål, der objektivt viser an-

tallet af fattige personer i Danmark, men som en indikator på udviklingen i relativ fattigdom.

Side 4 af 5

En relativ fattigdomsgrænse vil altid hvile på antagelser, idet mange valg skal træffes, når man

skal måle fattigdom. Antallet af fattige afhænger således af disse valg. Det er derfor vigtigt ikke

at tolke for hårdt på selve antallet af fattige, som fattigdomsindikatoren viser.”

Lavindkomstgruppen omfatter personer med en familieækvivaleret disponibel ind-

komst

under 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen. DST’s indikator for

”relativ fattigdom” omfatter personer, der i ét enkelt år indgår i lavindkomstgrup-

pen. Dog ses bort fra:

•

Personer med en familieækvivaleret nettoformue (eksklusive pensionsop-

sparing) ved årets start, der udgør over 50 pct. af medianindkomsten i be-

folkningen.

Personer i familier, hvor hovedforsørgeren er studerende.

Personer under 25 år, som er flyttet hjemmefra i løbet af året.

Det er værd at bemærke, at lavindkomstgruppen ikke kun omfatter ydelsesmodta-

gere, men også fx selvstændige, der typisk i en periode kan have en relativt lav ind-

komst. Derfor siger antallet af personer i lavindkomstgruppen heller ikke nødven-

digvis kun noget om ydelsesniveauet, men kan også være udtryk for folks valg -

herunder om at starte selvstændig virksomhed eller andre valg.

Hvis satserne for kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse hæves med hhv.

10, 20, 30, 40 og 50 pct. vil den umiddelbare konsekvens være, at antallet af børn

omfattet af DST’s indikator for ”relativ fattigdom”

reduceres med mellem 3.200

og 13.800 børn, således at antallet falder fra 60.400 børn til hhv. 57.100 og 46.500

børn,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Umiddelbare konsekvenser af ændringer i kontanthjælpssatserne på

antallet af børn

omfattet af DST’s indi-

kator, 2019

Gældende

regler

Antal børn

60.400

10 pct. stig-

ning

57.100

20 pct. stig-

ning

53.600

30 pct. stig-

ning

50.600

40 pct. stig-

ning

48.400

50 pct. stig-

ning

46.500

Anm.:

Under 18 år. Tallene afviger fra DST’s opgørelse som

følge af forskelle i opgørelsesmetode, herunder vedr. opgørelse af

disponibel indkomst, definition af studerende, ækvivaleringsfaktor mv. Afrundet til nærmeste 100, hvilket medfører, at de

nævnte forskelle i antallet af børn omfattet af indikatoren ikke kan aflæses direkte i tabellen. Opgørelsen er baseret på

indkomster og befolkningssammensætning, herunder kontanthjælpsmodtagere, i 2019.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

De disponible indkomster øges ikke proportionalt med den relative stigning i kon-

tanthjælpssatserne. Det skal ses i lyset af, at satsforhøjelserne er før skat, mens di-

sponibel indkomst er efter skat, samt at den disponible indkomst kan omfatte ind-

komster i form af blandt andet andre overførsler og løn. Det skal desuden bemær-

kes, at den disponible indkomst er familieækvivaleret og derfor afhænger af even-

tuel partners indkomst, og at ydelsestype og sats kan svinge i løbet af året. Den di-

sponible indkomst afhænger således af en række andre forhold end niveauet for

satserne i kontanthjælpssystemet.

Side 5 af 5

Den disponible indkomst for enlige uden børn stiger i gennemsnit fra 117.700 kr.

til 146.000 kr. (2023-niveau), svarende til en stigning på 24 pct., hvis satserne i

kontanthjælpssystemet øges med 50 pct., mens den disponible indkomst for par

med 3 eller flere børn i gennemsnit stiger fra 153.000 kr. til 167.800 kr. (2023-ni-

veau), svarende til 9 pct.,

jf. tabel 4.

Tabel 4

Gennemsnitlig disponibel indkomst for kontanthjælpsmodtagere (2023-niveau), kr. pr. år 2019

Gældende

regler

Enlig uden børn

Enlig med 1 barn

Enlig med 2 børn

Enlig med 3 eller

flere børn

Par uden børn

Par med 1 barn

Par med 2 børn

Par med 3 eller

flere børn

117.700

153.500

146.300

137.500

185.000

210.600

190.900

153.000

10 pct. stig-

ning

123.000

156.900

149.700

140.900

189.900

214.300

194.100

156.000

20 pct. stig-

ning

128.200

159.800

152.600

144.100

194.500

218.000

197.400

158.800

30 pct. stig-

ning

133.800

162.700

155.300

147.100

199.300

221.700

200.600

161.700

40 pct. stig-

ning

139.900

165.600

157.800

149.900

204.000

225.500

203.900

164.700

50 pct. stig-

ning

146.000

168.600

160.100

152.500

208.900

229.400

207.300

167.800

Anm.: Personer, der har modtaget kontanthjælp i løbet af 2019. Familieækvivaleret indkomst. Familiesammensætning ultimo

året. Opregnet til 2023-niveau med udviklingen i forbrugerpriserne.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fungerende økonomiminister