FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om en fuldkommen redegørelse for de beregninger, der indgår i svar på FIU alm. del

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

28. marts 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 100 (Alm. del) af 8.

februar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform sammenligne såvel den estimerede gennemslagsgrad og

opkvalificeringseffekten og den forudsatte tilknytning til arbejdsmarkedet for

ufaglærte og faglærte for dels beregningerne anvendt i svaret på FIU alm. del –

spørgsmål 430 (folketingsåret 2020-2021) og for de studier, der indgår i rapporten

"Effekter af uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært" fra Børne- og Under-

visningsministeriet? Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2021-

2022, jf. FIU alm. del – spørgsmål 286.

Svar

Af tabel 1 fremgår estimerede gennemslag og opkvalificeringseffekter fra de fire

studier, der er omtalt i rapporten

Effekter af uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært

(2022) fra Børne- og Undervisningsministeriet, herunder AE (2019), De Økono-

miske Råd (2018), Bækgaard og Helsø (2018) og Søgaard (2011). Det bemærkes,

at der ikke fremgår et estimat for gennemslaget i studiet fra De Økonomiske Råd

(DØR). Det angivne niveau er derfor udledt på basis af de angivne beskæftigelses-

frekvenser og opkvalificeringseffekter i studiet.

Tabel 1

Opgjorte gennemslag, beskæftigelsesfrekvenser og opkvalificeringseffekter i de fire studier i Børne-

og Undervisningsministeriets rapport

Effekter af uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært

(2022)

Beskæftigel-

sesfrekvens

ufaglærte

Pct.

48,6

Beskæftigel-

sesfrekvens

faglærte

Pct.

86,0

Umiddelbar

forskel i

beskæftigel-

sesfrekvenser

Pct.-point

37,4

Opkvalifice-

ringseffekt

Pct.-point

14 eller 9

Gennemslag

Pct.

AE (2019)

DØR (2018)

Bækgaard og Helsø (2018)

Søgaard (2011)

39 eller 25

0 til 50

Anm.: Alle analyserne rapporterer flere forskellige resultater og her præsenteres alene hovedresultaterne. For AE

(2019) er gennemslaget ligesom i tabel 2 i

Effekter af uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært

baseret på resultater

for de ”bedst egnede” undtagen førtidspenionister. For DØR (2018) er der ligesom i tabel 2 i

Effekter af

uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært

præenteret to resultater, der udtrykker den marginale effekt af at løfte en

ufaglært til faglært, herunder ét baseret på ufaglærte med over 90 pct. gennemførelsessandsynlighed og ét

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om en fuldkommen redegørelse for de beregninger, der indgår i svar på FIU alm. del – spørgsmål 430 (folketingsåret 2020-2021)

Side 2 af 3

baseret på et estimeret tredjegradspolynomium. For Bækgaard og Helsø (2018) er gennemslaget baseret på et

uddannelsesløft af 1 pct. af analysens yngste kohorter fra ufaglært til faglært og opgjort som gennemsnittet

for mænd og kvinder. I artiklen er der ikke oplyst niveauer for beskæftigelsesfrekvenserne for hhv. ufaglærte

og faglærte, men kun forskellen, og det bemærkes, at forskellen i beskæftigelsesfrekvenserne angiver

gennemsnittet over arbejdsmarkedsdeltagelse for 30-59-årige. Søgaard (2011) er udeladt i tabel 2 i

Effekter af

uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært,

idet studiet ikke direkte estimerer gennemslaget ved løft fra ufaglært til

faglært. Artiklen anvender to forskellige metoder på forskellige delpopulationer, hvilket giver et forholdsvist

bredt interval for de estimerede gennemslag. Forholdet mellem gennemslaget og opkvalificeringseffekten

skal ses i sammenhæng med de opgjorte beskæftigelsesfrekvenser i de enkelte studier og med de forskelle i

afgrænsning af grupperne, der er i analyserne.

Kilde:

Effekter af uddannelsesløft – Fra ufaglært til faglært

(2022).

Der er betydelig forskel i den estimerede gennemslagsgrad samt opkvalificerings-

effekten på tværs af de fire studier. Det skal – ud over forskelle i estimationstil-

gang – blandt andet også ses i sammenhæng med, at gruppen af ufaglærte ikke af-

grænses ens, og at der kan være forskelle i opgørelsesprincipperne for beskæftigel-

sesfrekvensen.

Finansministeriet har ikke fundet, at rapporten

Effekter af uddannelsesløft – Fra ufag-

lært til Faglært

(2022) giver anledning til at justere Finansministeriets beregningsfor-

udsætninger vedrørende skøn for virkningerne på erhvervsdeltagelse og beskæfti-

gelse af ændret uddannelsessammensætning i befolkningen,

jf. også Svar på Finans-

udvalgets spørgsmål nr. 296 (alm. del) af 28. april 2022.

Finansministeriet lægger på marginalen et gennemslag på 25 pct. til grund ved løft

fra ufaglært til faglært. Finansministeriets uddannelsesgennemslag er, som det

fremgår i Børne- og Undervisningsministeriets rapport

Effekter af uddannelsesløft –

Fra ufaglært til faglært,

oprindeligt baseret på Søgaard (2011), men vurderes – også i

lyset af de nyere analyser – fortsat at udgøre et middelret skøn for virkningen af

marginale ændringer i uddannelsestilbøjeligheden.

Gennemslaget på 25 pct. ligger i den lave ende, men inden for det spænd af esti-

mater, der findes i rapportens fire omtalte studier. Når Finansministeriet vurderer,

at det er fornuftigt at ligge i den lave ende af det spænd, skal det ses i lyset af be-

kymringen om såkaldt ability-bias omtalt i både rapporten

Potentielle beskæftigelses- og

løneffekter ved at løfte ufaglærte til faglært niveau

(2021) offentliggjort af Børne- og Un-

dervisningsministeriet og studiet DØR (2018). Ability-bias giver entydigt anled-

ning til, at de estimerede værdier er udtryk for overkantsskøn. Bekymringen næv-

nes blandt andet i DØR (2018), som vurderer, at det estimat, der omregnes til et

gennemslag på 25 pct., netop er et udtryk for et overkantsskøn. Sagt med andre

ord er Finansministeriet ikke overbevist om, at de anvendte metoder i tilstrækkelig

grad kan tage højde for, at dem, der tager en faglært uddannelse, i gennemsnit

også vil have nogle uobserverbare underliggende karakteristika, der adskiller sig

fra ellers sammenlignelige ufaglærte,

jf. også Potentielle beskæftigelses- og løneffekter ved at

løfte ufaglærte til faglært niveau (2021).

Det bemærkes desuden, at målgruppen for den specifikke ordning med uddannel-

sesløft på 110 pct. dagpengesats er afgrænset på en væsentlig anderledes måde end

Side 3 af 3

de betragtede målgrupper i de fire studier omtalt i Børne- og Undervisningsmini-

steriets rapport,

jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (alm. del) af 3. september

2021.

Der kan således ikke foretages en direkte sammenligning af effekterne.

Finansministeriets vurdering i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (alm. del) af 3.

september

2021 af opkvalificeringseffekten ved ordningen med uddannelsesløft på

110 pct. dagpengesats tager således afsæt i et gennemslag på 25 pct.

Samtidig er det søgt at korrigere for, at der alt andet lige er tale om en stærkere

målgruppe som

dels

er voksne ledige og

dels

har forudgående erhvervserfaring

og/eller uddannelse. Det indebærer som udgangspunkt et uddannelsesforløb af

kortere varighed. Desuden afhænger størrelsen af opkvalificeringseffekten blandt

andet af, hvor mange som gennemfører et uddannelsesløft, og herved løfter ud-

dannelsesniveauet fra ufaglært til faglært. På den baggrund indregnes der således

en positiv opkvalificeringseffekt svarende til en stigning i beskæftigelsesomfanget

på mellem 2-4 pct. de efterfølgende 30 år efter endt uddannelse,

jf.

Regneprincipper

på beskæftigelses- og overførselsområdet

(2021)

offentliggjort på

www.fm.dk

Svar på Finansud-

valgets spørgsmål nr. 102 (alm. del) af 8. februar 2023.

Skønnet for opkvalificeringseffekten i forbindelse med et uddannelsesløft på dag-

penge blev første gang anvendt i forbindelse med

Beskæftigelsesreformen

(2014).

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister