Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2683096_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 102 (Alm. del) af 8.
februar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en fuldkommen redegørelse for de beregninger, der ind-
går i svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 430 (folketingsåret 2020-2021), herunder
eksplicitte henvisninger til anvendte regneregler og metoder og en beskrivelse, der
gør, at man kan følge alle beregningstrin, jf. anbefalingerne i Det Økonomiske
Råds formandskabs efterårsrapport, 2021, s. 271?
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (alm. del) af 3. september 2021
beskrives de
beregningsforudsætninger, som ligger til grund for den skønnede virkning af at
permanentgøre ordningen med uddannelsesløft på 110 pct. af dagpenge. I vurde-
ringen af en permanentgørelse af ordningen skønnes der først over aktiviteten på
ordningen med afsæt i den faktiske aktivitet på den midlertidige ordning. Med af-
sæt heri skønnes over den samlede virkning af at permanentgøre ordningen, her-
under de forventede adfærdsvirkninger (opkvalificerings- og fastholdelseseffekter).
I tillæg til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (alm. del) af 3. september 2021
kan
det oplyses, at beregningsforudsætninger og fundamentet for vurderingen af op-
kvalificeringseffekter i beskæftigelsesindsatsen er gennemgået nærmere i publikati-
onen
Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet
(2021) offentliggjort på
www.fm.dk.
Publikationen indeholder blandt andet forudsætningerne bag den be-
slægtede
”Pulje
til uddannelsesløft”
aftalt i forbindelse med
Beskæftigelsesreformen
(2014) samt
”Ret
til en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge” besluttet i
forbindelse med
Aftale om ekstraordinært løft af ledige
(2020). Som det fremgår af
Svar
på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (alm. del) af 3. september 2021
tager vurderingen af
effekten bag uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge afsæt i de samme beregnings-
mæssige grundforudsætninger. Estimatet for opkvalificeringseffekten er således
første gang anvendt i forbindelse med
Beskæftigelsesreformen
(2014).
Uddannelsesløftet styrker isoleret set beskæftigelsen, fordi befolkningen opnår et
højere uddannelsesniveau, hvilket er forbundet med stærkere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet. Opkvalificeringseffekterne akkumulerer gradvist over tid, i takt
med at flere personer gennemfører en uddannelse, og finder et stabil niveau, når
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om en fuldkommen redegørelse for de beregninger, der indgår i svar på FIU alm. del – spørgsmål 430 (folketingsåret 2020-2021)
Side 2 af 2
de første generationer, der har opnået et uddannelsesløft, begynder at forlade ar-
bejdsmarkedet igen.
Finansministeriet lægger på marginalen et gennemslag på 25 pct. til grund ved løft
fra ufaglært til faglært. Finansministeriets uddannelsesgennemslag er oprindeligt
baseret på Søgaard (2011),
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 100 (alm. del) af 8.
februar 2023.
Samtidig er det søgt at korrigere for, at der alt andet lige er tale om en stærkere
målgruppe som
dels
er voksne ledige og
dels
har forudgående erhvervserfaring
og/eller uddannelse. Det indebærer som udgangspunkt et uddannelsesforløb af
kortere varighed. Desuden afhænger størrelsen af opkvalificeringseffekten blandt
andet af, hvor mange som gennemfører et uddannelsesløft, og herved løfter ud-
dannelsesniveauet fra ufaglært til faglært.
På den baggrund indregnes der således en positiv opkvalificeringseffekt svarende
til en stigning i beskæftigelsesomfanget på mellem 2-4 pct. de efterfølgende 30 år
efter endt uddannelse,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (alm. del) af 3. sep-
tember 2021.
Størrelsen af effekten forudsættes at afhænge af uddannelsesforløbet,
som vil have varierende længde. Det er forudsat, at 80 pct. af de påbegyndte for-
løb gennemføres. Samlet set er der indregnet en gennemsnitlig opkvalificeringsef-
fekt på ca. 2,5 pct.
Desuden er der indregnet en negativ beskæftigelseseffekt, mens personerne er un-
der uddannelse, dvs. såkaldte fastholdelseseffekter. Den højere uddannelsestilbøje-
lighed forudsættes isoleret set at svække beskæftigelsen, fordi nogen er i uddan-
nelse i stedet for at være i ordinær beskæftigelse. Størrelsen på denne effekt af-
hænger af en række forhold, herunder uddannelseslængden, frafald, hvornår i le-
dighedsperioden uddannelsen påbegyndes mv. Beregningsteknisk er en gennem-
snitlig fastholdelseseffekt på ca. 50 pct. lagt til grund.
Afslutningsvist bemærkes det, at de skønnede virkninger for målgruppen af et ud-
dannelsesløft på 110 pct. af den hidtidige dagpengesats er behæftet med væsentlig
usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at erfaringerne med ordningen hidtil har væ-
ret begrænset, idet ordningen med ret til uddannelsesløft på 110 pct. af den hidti-
dige dagpengesats blev indført medio 2020. Fremadrettet vil det blandt andet være
væsentligt at se på, hvor stor betydning de lediges forudgående erfaring har i for-
hold til afkortning af erhvervsuddannelsen, herunder fx fordeling mellem forskel-
lige forkortede uddannelsesforløb, samt gennemførelsesgrad, herunder om den af-
spejler gennemsnittet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister