Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 430
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1.november 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (Alm. del) af 3.
september 2021 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende et notat, der redegør for beregningerne der ligger til
grund for svaret på FIU alm. del - spørgsmål 311?
I notatet bedes effekterne år for år af det, at flere tager en uddannelse adskilt fra
effekten af, at arbejdsstyrken efterhånden bliver bedre uddannet; herunder effekt
på arbejdsudbud, beskæftigelse, umiddelbar udgift og tilbageløb etc. Effekten på
arbejdsbuddet som følge af bedre uddannelse bedes sammenholdt med hvor
mange (ekstra), der forventes at have gennemført en erhvervsuddannelse i et givet
år.
Svar
Af besvarelsen af FIU spørgsmål 311 (2020-2021) fremgår de skønnede effekter
af at permanentgøre den nugældende midlertidige ordning, som giver mulighed
for uddannelsesløft på 110 pct. af den hidtidige dagpengesats. Ordningen udløber
i 2022. Det vil sige, at der skønnes over en permanentgørelse fra 2023 og frem.
Det skønnes at indebære merudgifter på 0,3 mia. kr. i 2023 stigende til 0,4 mia. kr.
i 2024. Varigt skønnes der merudgifter på 0,1 mia. kr.
Skønnet for virkningerne tager udgangspunkt i en række beregningstekniske anta-
gelser, idet der indtil videre alene er høstet visse erfaringer med virkningen af den
midlertidige ordning. Virkningerne er således behæftet med væsentlig usikkerhed,
særligt nedslag i de enkelte år.
Nogle af de beregningstekniske antagelser tager afsæt i erfaringerne fra den mid-
lertidige ordning, som løbende er blevet udvidet med et større antal uddannelser
og indført i en periode med ekstraordinære forhold på det danske arbejdsmarked.
Fortsat erfaringsopsamling kan give ny relevant viden om brugen og effekten af
ordningen.
Konkret tager beregningerne udgangspunkt i en antagelse om, at ca. 1.450 perso-
ner bruger ordningen, svarende til ca. 1.200 fuldtidspersoner. Antallet er skønnet