Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2683101_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 101 (Alm. del) af 8.
februar 2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan en opdatering af regneprincipperne fsva. ud-
dannelsesgennemslaget på løft fra ufaglært niveau, således at regneprincipperne
bringes i overensstemmelse med nyeste empiri på området, jf.
rapporten ”Effekter
af uddannelsesløft
– Fra ufaglært til faglært” fra
Børne- og Undervisningsministe-
riet, ville påvirke vurderingen af ordningen om ret til at påbegynde en erhvervsud-
dannelse på 110 pct. af den lediges hidtidige dagpengesats? Redegørelsen bedes
udarbejdet for både et scenarie, der tager udgangspunkt i det laveste punktestimat
fra genestimeringen og for et gennemsnit af de to genestimeringer, det har været
muligt at foretage. Redegørelsen bedes endvidere indeholde beregninger for såvel
effekt på arbejdsudbud, beskæftigelse, umiddelbar udgift og tilbageløb. Endelig
bedes redegørelsen indeholde en opdatering af figur 1 og 2 i svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 430 (folketingsåret 2020-2021), hvor både kurverne, der er fremkom-
met på baggrund af de nugældende regneprincipper og nye kurver, der er frem-
kommet på baggrund af de opdaterede regneprincipper, indgår.
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2021-22, jf. FIU alm. del
–
spørgsmål 290.
Svar
Finansministeriet har ikke fundet, at Børne- og Undervisningsministeriets rapport
Effekter af uddannelsesløft
–
Fra ufaglært til Faglært
(2022) giver anledning til at justere
Finansministeriets beregningsforudsætninger vedrørende skøn for virkningerne på
erhvervsdeltagelse og beskæftigelse af ændret uddannelsessammensætning i be-
folkningen,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 296 (alm. del) af 28. april 2022
og
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 100 (alm. del) af 8. februar 2023.
Finansministeriet lægger på marginalen et gennemslag på 25 pct. til grund ved løft
fra ufaglært til faglært. Finansministeriets uddannelsesgennemslag er, som det
fremgår i rapporten
Effekter af uddannelsesløft
–
Fra ufaglært til faglært,
oprindeligt ba-
seret på Søgaard (2011), men vurderes
–
også i lyset af de nyere analyser
–
fortsat
at udgøre et middelret skøn for virkningen af marginale ændringer i uddannelses-
tilbøjeligheden.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om opdatering af regneprincipperne fsva. uddannelsesgennemslaget på løft fra ufaglært niveau
2683101_0002.png
Side 2 af 5
Finansministeriet anerkender, at skøn over gennemslaget på erhvervsdeltagelse og
beskæftigelse ved løft fra ufaglært til faglært er forbundet med usikkerhed. Helt
generelt vil der altid være et element af usikkerhed i beregninger af adfærdsvirk-
ninger. På linje med den almindelige budgettering på finansloven søges der op-
gjort middelrette skøn for samtlige elementer, herunder også adfærdsvirkningerne,
i beregningen af strukturel saldo og finanspolitisk holdbarhed, således at der ikke
er tale om bias (systematisk skævhed) i hverken den ene eller den anden retning,
jf.
Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet (2021) offentliggjort på
www.fm.dk.
Selvom Finansministeriet i praksis fokuserer på at lave middelrette skøn, kan der
illustrativt antages en højere opkvalificeringseffekt, herunder fx med afsæt i gene-
stimeringerne af gennemslaget fundet i de to studiet DØR (2018) og AE (2019),
jf.
tabel 3 i rapporten Effekter af uddannelsesløft
–
Fra ufaglært til faglært (2022).
Af tabel 1 fremgår Finansministeriet forudsætning for gennemslaget ved løft fra
ufaglært til faglært samt to alternative (ikke middelrette) forudsætninger med afsæt
i genestimeringerne i
Effekter af uddannelsesløft
–
Fra ufaglært til faglært (2022).
Finans-
ministeriet vurderer, at de estimerede værdier med afsæt i
Effekter af uddannelsesløft
–
Fra ufaglært til faglært (2022)
er udtryk for overkantsskøn, hvilket skal ses i lyset af
bekymringen om såkaldt ability-bias,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 100 (alm.
del) af 8. februar 2023.
Desuden er der en række faktorer, som gør, at målgruppen
for ordningen med uddannelsesløft på 110 pct. dagpengesats og studierne i
Børne- og Undervisningsministeriets rapport, ikke er fuldt sammenlignelige.
Tabel 1
Gennemslag på beskæftigelsesfrekvensen af et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært
Finansministeriets forudsætning
Gennemslag oprindeligt baseret på Søgaard (2011) anvendt i vurdering af ordning med uddannelses-
løft på 110 pct. dagpengesats
Pct.
25
Alternative (ikke middelrette) forudsætninger
Laveste gennemslag fra genestimeringer i
Effekter af uddannelsesløft
–
Fra ufaglært til faglært
(2022)
Gennemsnitligt gennemslag baseret på de to genestimeringer i
Effekter af uddannelsesløft
–
Fra
ufaglært til faglært
(2022)
41
56
Anm.: Børne- og Undervisningsministeriets rapport
Effekter af uddannelsesløft
–
Fra ufaglært til faglært
(2022) indeholder
genestimeringer af gennemslaget fundet i DØR (2018) og AE (2019) på nye data. Genestimeringen af AE
(2019) finder et gennemslag på 66 pct. mod 67 pct. i den oprindelige analyse, mens genestimeringen af DØR
(2018), som indeholder to estimater for gennemslag, finder et gennemslag på hhv. 51 pct. og 41 pct. mod
hhv. 39 pct. og 25 pct. i den oprindelige analyse. Det laveste gennemslag på baggrund af genestimeringen er
således 41 pct. Det gennemsnitkuge gennemslag på 56 pct. er beregnet med afsæt i gennemsnittet af de to
genestimeringer af DØR (2018) på ca. 46 pct. og genestimeringen af AE (2019) på 66 pct.
Kilde:
Effekter af uddannelsesløft
–
Fra ufaglært til faglært
(2022) og egne beregninger.
Finansministeriets vurdering af opkvalificeringseffekten ved ordningen med ud-
dannelsesløft på 110 pct. dagpengesats tager afsæt i gennemslaget på 25 pct., hvor
det samtidig er søgt at korrigere for den særlige målgruppe,
jf. også Svar på Finansud-
valgets spørgsmål nr. 100 (alm. del) af 8. februar 2023 og Regneprincipper på beskæftigelses- og
overførselsområdet (2021) offentliggjort på
www.fm.dk.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om opdatering af regneprincipperne fsva. uddannelsesgennemslaget på løft fra ufaglært niveau
2683101_0003.png
Side 3 af 5
Med afsæt i de alternative (ikke middelrette) forudsætninger er det dog muligt at
illustrere den isolerede virkning på de skønnede merudgifter og arbejdsbud ved at
ændre det forudsatte gennemslag.
Af figur 1 og 2 fremgår de skønende effekter af at permanentgøre den midlerti-
dige ordning med uddannelsesløft på 110 pct. dagpengesats, som udløb i 2022.
Det vil sige, at der skønnes over en permanentgørelse fra 2023 og frem ligesom i
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 430 (alm. del) af 3. september 2021.
I figur 1 og 2 er der anvendt et gennemslag på 25 pct. og samtidig søgt at korri-
gere for den særlige målgruppe svarende til de hidtil anvendte forudsætninger. Af
de efterfølgende figurer 3-6 fremgår illustrative eksempler, hvor der tages afsæt i
et højere gennemslag,
jf. alternative (ikke middelrette) forudsætninger i tabel 1.
Figur 1
Skønnede merudgifter med afsæt i
gennemslag på 25 pct.
Mio. kr. (2023-pl)
500
400
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
2023
2028
2033
2038
2043
2048
Umiddelbar virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2053
Mio. kr. (2023-pl)
500
400
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
Figur 2
Skønnet arbejdsudbudsvirkning med afsæt i
gennemslag på 25 pct.
Fuldtidspersoner
2.500
Fuldtidspersoner
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2.000
1.500
1.000
500
0
-500
-1.000
2023 2028 2033 2038
Fastholdelseseffekter
Nettovirkning
-500
-1.000
2043 2048 2053
Opkvalificeringseffekter
Anm.: Opkvalificeringseffekterne akkumulerer gradvist over tid, i takt med at flere personer gennemfører en ud-
dannelse, og virkningen finder et stabilt niveau efter 30 år, når de første generationer, der har opnået et ud-
dannelsesløft, begynder at forlade arbejdsmarkedet igen.
Kilde: Egne beregninger.
Figur 3 og 4 viser illustrative eksempler på merudgifter og arbejdsudbudsvirkning
med afsæt i et gennemslag på 41 pct.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om opdatering af regneprincipperne fsva. uddannelsesgennemslaget på løft fra ufaglært niveau
2683101_0004.png
Side 4 af 5
Figur 3
Illustrativt eksempel på merudgifter med afsæt
i gennemslag på 41 pct.
Mio. kr. (2023-pl)
500
400
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
2023
2028
2033
2038
2043
2048
Umiddelbar virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2053
Mio. kr. (2023-pl)
500
400
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
Figur 4
Illustrativt eksempel på arbejdsudbudsvirkning
med afsæt i gennemslag på 41 pct.
Fuldtidspersoner
2.500
Fuldtidspersoner
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2.000
1.500
1.000
500
0
-500
-1.000
2023 2028 2033 2038
Fastholdelseseffekter
Nettovirkning
-500
-1.000
2043 2048 2053
Opkvalificeringseffekter
Anm.: Opkvalificeringseffekterne akkumulerer gradvist over tid, i takt med at flere personer gennemfører en ud-
dannelse, og virkningen finder et stabilt niveau efter 30 år, når de første generationer, der har opnået et ud-
dannelsesløft, begynder at forlade arbejdsmarkedet igen.
Kilde: Egne beregninger.
Endeligt viser figur 5 og 6 illustrative eksempler på merudgifter og arbejdsudbuds-
virkning med afsæt i et gennemslag på 56 pct.
Figur 5
Illustrativt eksempel på merudgifter med afsæt
i gennemslag på 56 pct.
Mio. kr. (2023-pl)
500
400
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
2023
2028
2033
2038
2043
2048
Umiddelbar virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2053
Mio. kr. (2023-pl)
500
400
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
Figur 6
Illustrativt eksempel på arbejdsudbudsvirkning
med afsæt i gennemslag på 56 pct.
Fuldtidspersoner
2.500
Fuldtidspersoner
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2.000
1.500
1.000
500
0
-500
-1.000
2023 2028 2033 2038
Fastholdelseseffekter
Nettovirkning
-500
-1.000
2043 2048 2053
Opkvalificeringseffekter
Anm.: Opkvalificeringseffekterne akkumulerer gradvist over tid, i takt med at flere personer gennemfører en ud-
dannelse, og virkningen finder et stabilt niveau efter 30 år, når de første generationer, der har opnået et ud-
dannelsesløft, begynder at forlade arbejdsmarkedet igen.
Kilde: Egne beregninger.
Det højeste alternative gennemslag på 56 pct. indebærer alt andet lige en mindre
svækkelse af beskæftigelsen på kort sigt og en større beskæftigelsesmæssig gevinst
på længere sigt end med Finansministeriets regneprincip, hvor gennemslaget er 25
pct. Den positive effekt på længere sigt skal ses i lyset af, at nye årgange får løftet
deres uddannelsesniveau, og derfor forudsættes at øge deres arbejdsmarkedstil-
knytning fremadrettet.
 FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om opdatering af regneprincipperne fsva. uddannelsesgennemslaget på løft fra ufaglært niveau
Side 5 af 5
Med afsæt i Finansministeriets forudsætninger
–
dvs. et gennemslag på 25 pct.
–
skønnes der varige merudgifter på ca. 0,1 mia. kr., mens alternative (ikke middel-
rette) gennemslag på hhv. 41 pct. og 56 pct. giver anledning til varige merindtæg-
ter på hhv. ca. 0,1 mia. kr. og ca. 0,3 mia. kr.,
jf. figur 1, 3 og 5.
For så vidt angår arbejdsudbudsvirkningen indebærer Finansministeriets forud-
satte gennemslag på 25 pct. en samlet varig arbejdsudbudsvirkning på ca. 350
fuldtidspersoner, mens de to alternative forudsætninger for gennemslaget på 41
pct. og 56 pct. giver anledning til en arbejdsudbudsvirkning på hhv. ca. 1.050 fuld-
tidspersoner og 1.650 fuldtidspersoner,
jf. figur 2, 4 og 6.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister