Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 20.
december 2022 stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvad det vil koste at fjerne loftet over uddannelsespladser i
de store byer, henholdsvis før og efter regeringen har besluttet at fjerne loftet ude-
lukkende for velfærdsuddannelserne, jf. regeringsgrundlaget ”Ansvar for Dan-
mark”, december 2022?
Svar
Med
Aftale om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark
fra 2021 blev det be-
sluttet at reducere optaget på de videregående uddannelser i de fire største byer
(Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg), samt at udflytte og oprette nye ud-
dannelsespladser uden for de store byer. For uddannelserne til sygeplejerske, pæ-
dagog, lærer og socialrådgiver blev der med den opfølgende tillægsaftale specifikt
lagt op til at udflytte 800 pladser og oprette 1.000 nye pladser uden for de store
byer.
Som det fremgår af
regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”,
vil regeringen vi-
dereføre den politiske aftale om
Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark,
men justere aftalen således, at uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og
socialrådgiver ikke er omfattet af udflytningen (den såkaldte
’60/40-ambition’).
Regeringen vil i den kommende tid drøfte muligheden for at justere aftalen med
aftalekredsen. Der er derfor ikke taget endelig stilling til, hvordan justeringen af
aftalen for uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver skal
implementeres.
Det er således alene muligt at opstille et beregningsteknisk eksempel på de økono-
miske konsekvenser af en evt. justering. På den baggrund er det i indeværende
svar lagt til grund, at udflytningen af 800 uddannelsespladser på uddannelserne til
sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver annulleres. Dertil er det lagt til
grund, at der med ”loftet” henvises til
udflytnings- og nedskaleringsprocenten på
6,4 pct., som er en del af 2030-målsætningen om højere optag uden for de store
byer og en tilsvarende reduktion eller udflytning af optaget i de største byer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K