Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. januar 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Alm. del) af 15.
december 2022 stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad råderummet ville være, hvis regeringen valgte at føre
en økonomisk politik, der gik efter strukturel balance i 2030 i stedet for et under-
skud på -0,5 pct. af BNP i 2030?
Svar
Det finanspolitiske råderum er senest opgjort i forbindelse med
2030-planforløb:
Grundlag for udgiftslofter 2026,
august 2022, og opgøres som den højest mulige of-
fentlige forbrugsvækst frem mod 2030 givet det fastsatte balancekrav på -0,5 pct.
af BNP i 2030. Det finanspolitiske råderum er opgjort med usikkerhed, og bliver
løbende påvirket af ændrede forudsætninger og nye oplysninger mv. om de of-
fentlige finanser og dansk økonomi i øvrigt, som løbende indregnes i de mellem-
fristede fremskrivninger.
Det finanspolitiske råderum er opgjort til 48 mia. kr. (2023-priser). Hvis det alter-
nativt forudsættes, at den offentlige strukturelle saldo er i balance i 2030 frem for
det fastsatte balancekrav på -0,5 pct. af BNP, skønnes den højest mulige offentlige
forbrugsvækst at udgøre 34¼ mia. kr., svarende til en reduktion på 13¾ mia. kr.
Det finanspolitiske råderum opdateres næste gang i forbindelse med en ny mel-
lemfristet fremskrivning, hvor fx nye aftalte politiske initiativer og tiltag indregnes,
herunder i tråd med reformprogrammet fremlagt af regeringen i
Ansvar for Dan-
mark - Det politiske grundlag for Danmarks regering.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K