Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del
Offentligt
2799279_0001.png
Transportministeren
Færøudvalget
Folketinget
14. december 2023
2023-3872
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Færøudvalget har i brev af 25. august 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (FÆU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Anna Falkenberg (SP).
Spørgsmål nr. 8:
Et færøsk kørekort sidestilles i enhver henseende med et dansk kø-
rekort, dog står indehavere af færøske kørekort over for nogle ud-
fordringer, idet dette kørekort ikke er registreret i Færdselsstyrel-
sens kørekortregister. Kan ministeren oplyse, hvorvidt det er mu-
ligt at implementere færøske kørekort i Færdselsstyrelsens køre-
kortsregister?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der har oplyst
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det
færøske færdselsområde er i dag hjemtaget af Færøerne. Fæ-
røske kørekort bliver udstedt og administreret af den færøske køre-
kortmyndighed, Akstovan.
Det Centrale Kørekortregister, der benyttes af Færdselsstyrelsen,
kommunerne og dansk politi, indeholder oplysninger om kørekort,
som er udstedt i Danmark. Da færdselsområdet som ovenfor nævnt
er hjemtaget, udstedes færøske kørekort ikke af danske kørekort-
myndigheder og indgår således heller ikke i det danske kørekortre-
gister. Det er de færøske myndigheders kompetence at fastsætte,
hvordan færøske kørekort registerføres ud fra egne regelsæt.
Ifølge kørekortbekendtgørelsens § 123, stk. 1, sidestilles et færøsk
kørekort med et dansk kørekort på den vis, at det er gyldigt i Dan-
mark, dvs. det giver ret til at føre de samme køretøjer i Danmark,
som det giver ret til på Færøerne i den i kørekortet angivne gyldig-
hedsperiode, dog med den undtagelse, at gyldighedsperioden for et
kørekort til køretøjer i gruppe 2, dvs. tunge køretøjer som lastbil og
bus, ikke må være længere end indehaverens 70. fyldte år.’’
FÆU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorvidt det er muligt at implementere færøske kørekort i Færdselsstyrelsens kørekortsregister
2799279_0002.png
Side 2/2
Jeg er ikke bekendt med de udfordringer, som indehavere af færø-
ske kørekort står over for som følge af, at de færøske kørekort ikke
indgår i det danske register, men jeg hører selvfølgelig gerne nær-
mere herom.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen