Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
FÆU Alm.del
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Færøudvalg
Dato: 25-09-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLKLU
Sagsnr.: 2023-398
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets
Færøudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 23. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anna Falkenberg (SP).
Spørgsmål nr. 6:
”Regeringen
offentliggjorde den 22. maj 2023 en ny sundhedspakke, hvor finansierin-
gen af sundhedsområdet bliver øget med 5 mia.kr om året. Sundhedspakken indehol-
der bl.a. en ny kræftplan, »Kræftplan V«. Regeringen har udtalt, at formålet med
»Kræftplan V« er at genoprette tilliden til kræftområdet med en nu-og-her indsats
grundet lange ventetider på kræftbehandling. Ifølge en servicekontrakt mellem Færø-
erne og Danmark, bliver kræftpatienter på Færøerne sendt til Danmark til behand-
ling, hvorfor der antages, at enhver ændring i forholdene på sundhedsområdet i Dan-
mark direkte vil påvirke de færøske kræftpatienter, der får behandling i Danmark. Vil
ministeren i den forbindelse oplyse følgende:
-
Hvordan vil patienter, som bliver sendt fra Færøerne til Danmark til behand-
ling, få gavn af eller blive påvirket af de nye tiltag, som regeringen sætter i
kraft?
-
Er der patienter, som er sendt fra Færøerne til Danmark til kræftbehandling,
blandt dem, som har ventet for længe på behandling?”
Svar:
Færøerne har hovedparten af ansvaret for færøske sundhedsvæsen, idet Færøerne
og Danmark har et samarbejde, herunder aftaler om adgang til specialiseret behand-
ling i Danmark. Færøske patienter kan få hele eller dele af visse behandlinger udført i
Danmark, hvis sygdommen kræver specialiseret behandling, som ikke tilbydes på Fæ-
røerne. Dette gælder bl.a. specialiseret behandling på kræftområdet.
Den 23. maj 2023 præsenterede regeringen en ny Sundhedspakke, hvor der afsættes
en ekstraordinær økonomisk ramme på 100 mio. kr. i 2023 og 300 mio. kr. i 2024 til
et løft af kræftområdet. Fra 2025 og frem afsættes der årligt 600 mio. kr. til Kræftplan
V, der skal videreudvikle og fremtidssikre kræftområdet.
En generel styrkelse af kræftområdet vil overordnet set også have en positiv betyd-
ning for de færøske patienter, som henvises til kræftbehandling i Danmark.
Til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt der er patienter sendt fra Færøerne til Dan-
mark til kræftbehandling blandt dem, som har ventet for længe på behandling, har
mit ministerium indhentet bidrag fra Danske Regioner, som jeg henholder mig til.