Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
24. september 2020
J.nr. 2020 - 8222
Kontor:
Selskab, aktionær og erhverv [SAE]
International koordinering [IKO]
Europa-Kommissionens svar på spørgsmål vedr. Kom-
missionens henstilling af 14. juli 2020 om afskæring af
støtte til virksomheder med forbindelse til lande på EU’s
liste over skattely
I dette notat redegøres der for hovedtrækkene i de spørgsmål, der blev stillet til Kommis-
sionen, samt for hovedtrækkene i Kommissionens svar. Der knyttes desuden visse be-
mærkninger til svarene.
1. Indirekte ejerskab via et mellemliggende selskab i et EU-/EØS-land
De rejste spørgsmål
I det til Kommissionen fremsendte notat redegøres der for den fortolkning af reglerne
om etableringsretten, som de danske myndigheder har lagt til grund ved udformningen af
regelsættet om COVID-19 hjælpepakkerne.
Der redegøres i notatet for, at det er lagt til grund, at det
–
uden for misbrugssituationer
–
vil være i strid med etableringsretten (artikel 49 TEUF) at afskære støtte til et dansk sel-
skab, der ejes af et selskab i et andet EU- eller EØS-land, blot med henvisning til at det
danske selskab indgår i en koncern, der ultimativt ejes af et selskab hjemmehørende i et
land på EU’s sortliste.
Dette skyldes, at det fremgår af EU-Domstolens faste retspraksis, at
”enhver form for natio-
nale regler, som ganske vist finder anvendelse uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, men
kan gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt for unionsborgerne at udøve den i traktaten sikrede etab-
leringsfrihed, [udgør] en restriktion i artikel 49 TEUF’s forstand”.
Der henvises i den forbindelse
til et eksempel fra den retspraksis, hvor dette er fastslået
1
.
Herefter fremhæves det, at der efter denne praksis foreligger en restriktion, selv om den
pågældende regel (her en regel om at afskære støtte) ikke er udtryk for en forskelsbehand-
ling mellem på den ene side tilfælde, hvor der er en ejer i et andet EU-/EØS-land, og på
den anden side tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet.
Som et særligt relevant eksempel i forhold til den konkrete problemstilling henvises til
EU-Domstolens dom i sag C-299/02, Kommissionen mod Nederlandene, der vedrørte
en regel, hvorefter et skib ikke kunne indregistreres i Holland, hvis det var ejet af et sel-
skab, der enten havde en majoritet af ejere eller et eller flere direktionsmedlemmer, der
ikke var hjemmehørende i EU/EØS. Denne regel gjaldt uden forskelsbehandling for
1
Udsagnet er indeholdt i en meget omfattende retspraksis, og den dom, der konkret er henvist til, indeholder yderligere
henvisninger til en række tidligere domme.