Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2680015_0001.png
22. marts 2023
J.nr. 2023 - 2151
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 65 af 23. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om tidsmæssige retningslinjer for tilretning af national lovgivning som følge af fortolkninger af EU-Domstolen, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
2680015_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af EU-landenes forpligtelse til at tilrette deres nationale lovgivning efter for-
tolkninger af gældende EU-regler foretaget af EU-Domstolen bedes ministeren bekræfte,
at der ikke findes nogen retningslinjer for præcis, hvor hurtigt dette bør ske.
Svar
Spørgsmålet relaterer sig til borgerforslag B 10, hvor det foreslås, at undervisning fortsat
fritages for moms. Med undervisning menes eksempelvis træning, yoga, musik, håndar-
bejde, madlavning m.m. Borgerforslaget er affødt af Skattestyrelsens udkast til styresignal
om en ændring af praksis vedrørende momsfritagelsen for undervisning.
Jeg vil gerne indledningsvis bemærke, at hverken den forrige eller den nuværende regering
har noget ønske om at lægge moms på undervisning i fitnesscentre eller anden undervis-
ning.
Den danske momslovgivning er imidlertid baseret på fælles EU-momsregler, og Danmark
og de øvrige EU-lande er forpligtet til at indrette sig efter EU-lovgivningen, herunder den
af EU-Domstolen fastlagte praksis. Skatteforvaltningen følger løbende op på EU-
domme, hvilket kan nødvendiggøre en ændring eller justering af den eksisterende natio-
nale administrative praksis, og i nærværende tilfælde har EU-Domstolen afsagt en række
domme, der vedrører fortolkningen af momsdirektivets undervisningsfritagelse.
I forlængelse heraf og i forhold til det rejste spørgsmål findes der ikke præcise retningslin-
jer for, hvornår man som EU-medlemsland er forpligtet til at tilrette sin nationale lovgiv-
ning eller administrative praksis, så den stemmer overens med EU-retten, herunder den
seneste praksis fra EU-Domstolen.
Der gælder dog det helt overordnede princip, at tilretning af national lovgivning mv. skal
ske ”hurtigst muligt”.
Såfremt Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke har tilrettet
sin nationale lovgivning inden for, hvad Kommissionen anser for at være en rimelig frist,
kan Kommissionen åbne en traktatkrænkelsessag mod det pågældende EU-land, idet
Kommissionen naturligvis accepterer medlemsstaternes processer for ændring af lovgiv-
ning eller praksis.
Side 2 af 2