Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2663565_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
GDK
17. februar 2023
EUU alm. del
svar på spørgsmål 53 fra Marianne Bigum (SF)
stillet den 14. februar 2023 til udenrigsministeren og ministeren
for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
Spørgsmål
EU har tidligere formået at opbygge en alliance med klimaprogressive
udviklingslande
f.eks. latinamerikanske lande, afrikanske lande og små
østater
men den fungerede slet ikke på COP27. Er ministeren enig i
denne vurdering, og er det en dansk topprioritet at få EU til at søge at
genopbygge den alliance? Hvad arbejder Danmark for, at der kommer til
at stå i rådskonklusionerne, der forventes vedtaget på mødet i Rådet
(udenrigsanliggender) den 20. februar 2023, om sagen?
Svar
Med COP27-beslutningen om at etablere nye finansieringsarrangementer
og en fond om tab og skader er det vores vurdering, at udviklingslandene
kunne rejse fra klimakonferencen med opfyldelse af et stort ønske, som
EU var med til at indfri. Dermed lykkedes det for EU at styrke den alliance
med klimasårbare og klimaprogressive udviklingslande i Latinamerika,
Afrika og små udviklingsøstater, som Danmark og EU lægger vægt på.
Hvad angår Rådsmødet d. 20. februar 2023 lægger Danmark vægt på, at
det i konklusionerne udtrykkes, at EU vil støtte de mindst udviklede lande
og de små østater med at omstille sig til klimaforandringerne og engagere
sig konstruktivt i opfølgning på COP27-beslutningen om nye
finansieringsarrangementer, herunder en fond til tab og skader og at støtte
skal gå til de mest sårbare udviklingslande. Derudover forventes det, at der
i rådskonklusionerne generelt vil være vægt på EU-samarbejder med
progressive lande for at øge de globale ambitioner.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om opbygning af alliance med klimaprogressive udviklingslande, til ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, kopi til udenrigsministeren
2
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Dan Jørgensen