Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2698344_0001.png
NOTAT
Positionspapir om begrænsninger på anvendelsen af PFAS
Danmark er sammen med 4 andre europæiske lande på vej til at udarbejde et
REACH-forslag om begrænsninger på anvendelsen af PFAS. Det fremgår af
analyser i forarbejdet til forslaget, at en lang række HFC- og HFO-kølemidler i givet
fald ville blive omfattet af et forbud på grund af deres indhold af PFAS.
Kølebranchen
i Danmark, bestående af brancheforeningen Dansk Køl & Varme
samt virksomhederne bag driften af returordningen for HFC/HFO-kølemidler,
KMO, har drøftet de foreliggende oplysninger om forslaget.
Kølebranchen
advarer imod at lade HFC- og HFO-kølemidler indgå i et generelt
forbud på baggrund af begrænsningerne af anvendelsen af PFAS.
Vores vurdering er, at et generelt forbud vil have vidtrækkende konsekvenser
såvel erhvervsøkonomiske som samfundsøkonomiske og konsekvenser for
Danmarks igangværende omstilling til at afvikle brugen af fossile brændstoffer.
I forhold til de erhvervsøkonomiske omkostninger er der blandt andet tale om de
skader som et stop i markedet kan skabe for kølebranchen, der i dominerende
grad består af SMVer. En forventelig, væsentlig effekt af et generelt forbud er
således, at eksisterende udstyr levetidsforlænges i stedet for at blive udskiftet
med nyere og mere energieffektive anlæg. En generel aktivitetsnedgang af denne
type, risikerer at fjerne det økonomiske grundlag for en række SMVer.
Samfundsøkonomisk handler det blandt andet om, at anvendelsen alternativerne
til HFC/HFO typisk er forbundet med højere omkostninger.
Endvidere er der - som det også fremgår af analysen til forarbejdet bag forslaget -
på udvalgte områder ingen alternativer til HFC/HFO.
I forhold til klimaet har de seneste år set en udvikling i retningen af øget
anvendelse af køletekniske installationer til erstatning for fossile brændstoffer (for
eksempel varmepumper) og genanvendelse af varme med videre. Dette er helt i
tråd med målsætningerne om at gøre det danske samfund uafhængigt af fossile
brændstoffer og om at nedbringe det samlede energiforbrug.
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvilke interessenter, virksomheder mv. ministeriet har været i dialog med i forbindelse med ønsket om at indføre et forbud imod anvendelsen af PFAS, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren
2698344_0002.png
NOTAT
Denne positive udvikling er indtil videre meget afhængig af HFC/HFO og kan blive
afbrudt af et generelt forbud mod HFC/HFO. Her er problemet især en forudsigelig
mangel på leverancer af køleanlæg og varmepumper med alternative kølemidler.
Det gælder især hvis Danmark eller få andre lande går enegang med et forbud
imod HFC/HFO. Erfaringerne fra den danske særlovgivning om 10 kg/5 tons CO2-
ækvivalenter er, at særlige, nationale krav giver forsyningsproblemer i en lang
årrække.
Kølebranchen
forstår hensigten med de 5 landes forslag, men mener, at det mest
hensigtsmæssige er, at understøtte den generelle nedfasning og en kontrolleret
anvendelse af HFC/HFO.
Kølebranchen
anbefaler derfor følgende 2 initiativer i stedet for et generelt
forbud:
1)
Nedfasning af HFC’er gennem f-gas
forordningen. Forordningen har i de
seneste år påvirket markedet for kølemidler i en retning, hvor alternativer
til HFC benyttes i højere grad. F-gas forordningen forventes at blive
justeret til en mere vidtgående nedfasning, hvilket vil nedbringe brugen af
HFC-kølemidler yderligere. F-gas forordningens nedfasningsplan er derfor
et hensigtsmæssigt instrument i denne sammenhæng.
2) Et register for HFC/HFO-fyldte køletekniske installationer. Registeret skal
være med til at skabe et overblik over, hvor kølemidler
og dermed også
PFAS
befinder sig, og i hvilke mængder. En væsentlig del af formålet er,
at få et redskab til at modvirke det store, uautoriserede salg og
anvendelse af HFC-kølemidler og køle-/varmepumpeanlæg som allerede
foregår i dag. Uautoriseret salg og anvendelse er en oplagt kilde til udslip
af såvel drivhusgasser som PFAS.