Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2670760_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-1777
Den 3. marts 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 49 (EUU alm. del) stillet 8. februar 2023 efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 49
Ministeren bedes redegøre for, hvilke interessenter, virksomheder mv. som
ministeriet har været i dialog med i forbindelse med ønsket om at indføre et forbud
imod anvendelsen af PFAS nationalt og på EU-plan, samt oversende eventuelle
dokumenter og høringssvar, som ministeriet har modtaget fra disse interessenter.”
Svar
Miljøstyrelsen har i 2022 ved brug af konsulent udarbejdet en kortlægning af brugen af PFAS-holdigt
brandslukningsskum på brandøvepladser i Danmark. Kortlægningen er baseret på svar fra kommunalt
beredskab, industri, lufthavne, forsvaret og brandskoler. Undersøgelsen indeholder også en
økonomisk vurdering af omkostninger forbundet med en udfasning af brandskum. Undersøgelsen er
besvaret anonymt, og Miljøstyrelsen er derfor ikke i besiddelse af de modtagne høringssvar.
Vedrørende tekstiler har ministeriet haft en indledende uofficiel dialog med Dansk Mode & Textil og
den svenske NGO Chemsec. Det er ministeriets intention at gå i dialog med den danske tekstilbranche
ift. undersøgelsen af de miljømæssige, tekniske, økonomiske og juridiske aspekter i forhold til
muligheden for at indføre et midlertidigt nationalt forbud mod PFAS-stoffer i visse tekstiler.
Spørgsmålet har desuden været forelagt for Miljøstyrelsen, som har oplyst:
”Miljøstyrelsen
og myndigheder fra Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige har i forbindelse med
udarbejdelse af forslaget til anvendelsesbegrænsning af PFAS, af to omgange indhentet oplysninger fra
interessenter. Det drejer sig om NGO’er, brancheorganisationer
og virksomheder, inkl. virksomheder
der producerer eller anvender alternativer til PFAS. Den indledende informationsindhentning (Call for
Evidence), som foregik via ECHAs hjemmeside fra d. 11. maj 2020 til d. 31. juli 2020, resulterede i 537
svar, mens høringen fra d. 19. juli 2021 til d. 17. oktober 2021 via BAuAs hjemmeside resulterede i
1252 svar. Besvarelserne fordelt på anvendelsesområder er i aggregeret form indarbejdet i bilagene til
rapporten.
De enkelte besvarelser til informationsindhentningerne blev indsendt via BAuAs (tysk
sundhedsmyndighed) REACH hjemmeside og indeholder virksomhedsfølsomme oplysninger. Enkelte
dokumenter med fx brancheorganisationers eller virksomheders holdning (position papers) er blevet
sendt direkte til Miljøstyrelsen og/eller til de involverede myndigheder i Tyskland, Nederlandene, Norge
og Sverige uden om de to høringer. Miljøstyrelsen kan fremsøge de dokumenter, der er modtaget direkte.
Det indebærer en tidskrævende gennemgang af omfattende mængder materiale, som vedrører
udarbejdelsen af forslaget, og vil blive eftersendt senest ultimo marts.
Miljøministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvilke interessenter, virksomheder mv. ministeriet har været i dialog med i forbindelse med ønsket om at indføre et forbud imod anvendelsen af PFAS, til miljøministeren, kopi til udenrigsministeren
I forbindelse med at de to videnskabelige udvalg under ECHA, udvalget for risikovurdering (RAC) og
udvalget for socioøkonomisk analyse (SEAC), skal udarbejde deres udtalelser om forslaget til
anvendelsesbegrænsningen, er der planlagt to yderligere høringer. Den første høring, hvor alle kan
indsende høringssvar, indledes forventeligt d. 22. marts 2023 og vil være af 6 måneders varighed.
Senere i processen vil SEACs udkast til udtalelse om forslaget komme i en 60 dags høring.” Alle
høringsbidrag fra disse høringer og svar på høringsbidragene offentliggøres på ECHAs hjemmeside.
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
2