EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Derfor er det hele kokset i Kongsmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling),Boligudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1153,BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 99

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. september 2023

Formueretskontoret

Helene Fussing Clausen

2023-0030-9290

2939720

Besvarelse af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1153 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).

Peter Hummelgaard

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Derfor er det hele kokset i Kongsmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 1153 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om salget af ’hotellejligheder’ til

tyske statsborgere i området Kongsmark på Rømø overholder

sommerhusreglen i erhvervelsesloven?”

Svar:

Det kan generelt oplyses, at der i erhvervelsesloven, som hører under

justitsministerens område, er fastsat regler om køb af fast ejendom af perso-

ner og selskaber mv., som ikke har bopæl, henholdsvis hjemsted, i Danmark

i erhvervelseslovens forstand. Der er endvidere i sommerhusloven, som hø-

rer under ministeren for landdistrikters område, fastsat regler om erhvervs-

mæssig udlejning af sommerhuse mv. samt om tilladelse til hoteldrift.

Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, som angår justitsmini-

sterens område, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Civilstyrel-

sen, som administrerer erhvervelsesloven. Civilstyrelsen har oplyst føl-

gende:

”Efter

erhvervelsesloven kan personer, der ikke aktuelt har fast

og varig bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft

fast og varig bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år (bopæls-

krav), kun med Civilstyrelsens tilladelse erhverve fast ejendom

her i landet. Erhvervelsesloven skeler ikke til erhververens nati-

onalitet.

Kravet om tilladelse gælder dog ikke for statsborgere i et land,

der er medlem af Den Europæiske Union, eller statsborgere i et

land, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde, hvis den faste ejendom skal tjene som for-

nøden helårsbolig for erhververen, eller hvis erhvervelsen er en

forudsætning for at udøve selvstændig virksomhed eller levere

tjenesteydelser. Det samme gælder selskaber, som har hjemsted

i et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller som har

tiltrådt aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-

råde. Det er i disse tilfælde en forudsætning, at betingelserne i

erhvervelsesbekendtgørelsen er opfyldt, og at erhververen over

for Tinglysningsretten under strafansvar afgiver erklæring

herom.

”Fast ejendom” i erhvervelseslovens forstand

omfatter bl.a.

bygninger på lejet grund, ejerlejligheder og andelslejligheder.

Timeshare- eller brugsrettigheder er som udgangspunkt også

omfattet af erhvervelsesloven.

Side 2/5

Alle ejendomme, der ikke anvendes af ejeren som helårsbolig,

betragtes efter erhvervelsesloven som sekundærbolig. Når man

ikke opfylder bopælskravet, kræver erhvervelse af en sekundær-

bolig Civilstyrelsens tilladelse.

For at få tilladelse til at købe en sekundærbolig er det et krav, at

ansøgeren har en særlig stærk tilknytning til Danmark. Vurde-

ringen heraf baseres hovedsageligt på omfanget af ansøgerens

tidligere ophold i Danmark, og om vedkommende har særlig fa-

miliemæssig, sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark.

Det indgår også i vurderingen, om ansøgeren har en særlig til-

knytning til den ejendom, som vedkommende ønsker at købe.

Det følger endvidere af erhvervelsesloven, at aftaler om langva-

rige brugs- eller lejeforhold vedrørende fast ejendom, der må

antages at være indgået med det formål at omgå reglerne, er

ugyldige.

Erhvervelse af timesharerettigheder eller langvarige brugs- eller

lejeforhold til fast ejendom i Danmark kræver således som ud-

gangspunkt Civilstyrelsens tilladelse, hvis erhververen ikke i er-

hvervelseslovens forstand har eller tidligere har haft bopæl i

Danmark i mere end 5 år.”

Civilstyrelsen har endvidere vedrørende det konkrete projekt, som spørgs-

målet henviser til, oplyst følgende:

”Civilstyrelsen

er ikke bekendt med de konkrete forhold vedrø-

rende

salg af ”hotellejligheder” i

Kongsmark på Rømø, herun-

der på hvilke vilkår de udbydes.

Civilstyrelsen kan dog oplyse, at Civilstyrelsen vil indlede en

undersøgelse af sagen, hvis styrelsen fra Tinglysningsretten, en

kommune eller andre modtager oplysninger om forhold, der ty-

der på, at en person har erhvervet en sekundærbolig i Danmark

uden nødvendig tilladelse.

For at Civilstyrelsen kan foretage en nærmere undersøgelse af

forholdet, kræver det, at Civilstyrelsen kan identificere den per-

son, der har erhvervet en sekundærbolig uden nødvendig tilla-

delse.

I så fald vil Civilstyrelsen anmode denne om inden fire uger at

redegøre for forholdet med henblik på at kunne vurdere, om der

forligger en overtrædelse af erhvervelsesloven. Vurderer Civil-

styrelsen herefter, at der foreligger en erhvervelse, som kræver

tilladelse efter erhvervelsesloven, og betingelserne for at give en

sådan ikke er opfyldt, udsteder Civilstyrelsen et påbud til perso-

nen om at afhænde ejendommen inden 6 måneder.

Side 3/5

Manglende efterkommelse af styrelsens påbud kan sanktione-

res med bøde.”

For så vidt angår sommerhusloven har Justitsministeriet indhentet en ud-

talelse fra Kirkeministeriet, der har oplyst følgende:

”Kirkeministeriet

har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der

administrerer sommerhusloven, som har oplyst følgende:

”Efter

reglerne i sommerhusloven gives der som udgangspunkt

ikke tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse,

hvorimod hoteldrift kan drives uden en udlejningstilladelse efter

sommerhusloven, så længe sommerhuslovens hotelbegreb over-

holdes. Dette omfatter selvstændige virksomheder, der modta-

ger overnattende gæster med mulighed for servering, fx mor-

genmad.

Det kræver dog en udlejningstilladelse, når der er tilknyttet frit-

liggende hytter eller huse til hotelvirksomheden, og disse udle-

jes for mere end fem nætter ad gangen. Dette imødegår et hen-

syn til at hindre omgåelse af hovedreglen i sommerhuslovens §

1 vedrørende erhvervsmæssig udlejning.

Ved afgørelsen af, om der bør meddeles tilladelse til udlejning,

lægges vægt på en helhedsvurdering af det samlede anlæg, her-

under om arealet for hotellets hytter og huse er væsentligt min-

dre arealkrævende end traditionelle sommerhusudstykninger el-

ler feriehuse. Efter praksis gives der kun udlejningstilladelse,

hvis der er en afstand på ikke mere end ca. fem meter mellem

de enkelte hytter eller huse.

Hotelenheder kan ejes individuelt, og det betyder, at danske

statsborgere, virksomheder og øvrige EU-borgere og -virksom-

heder kan erhverve hotellejligheder/-hytter som led i hoteldrift.

Hotellejlighederne/-hytterne kan fx udlejes af feriehotellets ejer-

lejlighedsforening.

Det vil være muligt for de enkelte ejere at overnatte på ferieho-

tellet (dvs. til egen brug), men efter praksis kan dette ikke ske i

mere end ca. 5 uger årligt, og ejeren vil efter praksis desuden

ikke kunne gøre krav på, at brugen skal ske i ejerens hotellejlig-

hed/-hytte.

Overtrædelse af sommerhuslovens regler kan straffes med bøde,

jf. sommerhuslovens § 10 b. Der kan desuden ved dom pålæg-

ges fortløbende tvangsbøder, hvis påbud om berigtigelse af for-

hold i strid med sommerhusloven ikke efterkommes, jf. som-

merhuslovens § 10, stk. 3.

Side 4/5

Bolig- og Planstyrelsen (nu Plan- og Landdistriktsstyrelsen) har

den 26. april 2022, med mindre tilretninger den 19. juli 2022,

meddelt tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af 36 hotelhytter

på Rømø som led i hoteldrift, jf. sommerhuslovens § 1, stk. 5.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen antager, at spørgeren henviser til

denne afgørelse.

I den konkrete sag har styrelsen på baggrund af det indsendte

ansøgningsmateriale vurderet, at hotelbegrebet er opfyldt, idet:

•

Der vil være tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed, der

modtager overnattende gæster,

der til hotellet vil være knyttet en kombination af reception og

serveringslokale,

det vil være muligt at tilkøbe morgenmad, hvor serveringen vil

foregå i det kombinerede receptions- og serveringslokale, hvor

der er plads til 35-45 spisende gæster på samme tid, samt

der vil være tale om et samlet hotelanlæg, da det fremgår af

fremsendte plantegning, at de fritliggende hytter, reception og

serveringslokale er placeret i en samlet enhed kun afbrudt af en

mindre sti, der går igennem matriklen.

Det fremgår af ansøgningen, at ejer stiller hotelhytten til rådig-

hed for formidleren, der har den fulde råderet over de enkelte

værelser hele året. Ejerne må desuden ikke præge lejlighederne

individuelt, må kun bruge lejlighederne mod alm. vederlag og

der gives ikke fortrinsret eller brugsret til en bestemt lejlighed

for ejeren.

Det er et vilkår for udlejningstilladelsen, at hotelvirksomheden

opfylder sommerhuslovens hotelbegreb. Får styrelsen oplysnin-

ger om, at anlægget måtte vise sig at overtræde vilkårene i tilla-

delsen, kan styrelsen oprette en tilsynssag.”

Det kan i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet og Civilstyrelsen løbende vil

være i dialog med Kirkeministeriet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen om

konkrete forhold, der kan have snitflader til erhvervelsesloven og sommer-

husloven, med henblik på at sikre, at reglerne bliver overholdt.

Side 5/5