EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Derfor er det hele kokset i Kongsmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. oktober 2023

Formueretskontoret

Helene Fussing Clausen

2023-05499

2969590

Besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).

Peter Hummelgaard

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om ministerens kommentar til artiklen Derfor er det hele kokset i Kongsmark, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Derfor er det hele kok-

set i Kongsmark”, Jydske-Vestkysten

den 20. august 2023, her-

under besvare følgende spørgsmål:

–

Er projektet Kongsmark med ferieboliger/timeshare-lejlig-

heder, der i udgangspunktet skal sælges til tyskere, en ca-

moufleret omgåelse af den danske sommerhusregel?

–

Er projektet med salg af ferieboliger/timeshare-lejligheder

til udlændinge en ny konstruktion på det danske marked, el-

ler kendes der til andre lignende projekter gennem årene?

–

Kan udlændinge, der køber sig ind i Kongsmark, på nogen

måde bruge det som argument for at have en tilknytning til

Danmark, der kan bruges ved et senere ønske om at købe et

sommerhus i Danmark evt. gennem en dispensationsansøg-

ning?

–

Kan Kongsmark ende med at blive til ferieboliger på uden-

landske hænder, hvis den bagvedliggende model for Kongs-

mark går konkurs, og konstruktionen efterfølgende splittes

op?

–

Hvordan stiller regeringen sig til kommende, lignende pla-

ner som Kongsmark, som den tyske hotelgruppe Heimatha-

fen Hotels har ambitioner om at opføre tre til fem af på den

jyske vestkyst i de kommende år?

–

Giver sagen om Kongsmark umiddelbart regeringen anled-

ning til at se nærmere på den anvendte og lignende forret-

ningsmodeller set i relation til den danske sommer-husre-

gel?”

Svar

Det kan generelt oplyses, at der i erhvervelsesloven, som hører under justits-

ministerens område, er fastsat regler om køb af fast ejendom af personer og

selskaber mv., som ikke har bopæl, henholdsvis hjemsted, i Danmark i er-

hvervelseslovens forstand. Der er endvidere i sommerhusloven, som hører

under ministeren for landdistrikters område, fastsat regler om erhvervsmæs-

sig udlejning af sommerhuse mv. samt om tilladelse til hoteldrift.

Side 2/6

Til brug for besvarelsen af spørgsmålets punkt 1, 2, 4, 5 og 6 har Justitsmi-

nisteriet indhentet en udtalelse fra Kirkeministeriet, der har oplyst følgende:

”Plan-

og Landdistriktsstyrelsen har meddelt tilladelse til er-

hvervsmæssig udlejning af 36 hotelhytter på Rømø, Kongs-

mark, som led i hoteldrift i henhold til sommerhusloven. Styrel-

sen antager, at det er dette projekt, der henvises til.

Ansøger har i forbindelse med ansøgningen oplyst, at ejerskabet

konstrueres sådan, at en ejerlejlighedsforening ejer reception og

serveringslokale, mens hver enkelt hotelhytte ejes af selvstæn-

dige erhvervsvirksomheder. Hver ejer af en hotelhytte ejer for-

uden hotelhytten en andel af henholdsvis receptionen, serve-

ringslokalet og grunden.

Det fremgår endvidere af sagen, at der i vedtægterne vil stå, at

ejerne af hotelhytterne skal stille hotelhytterne til rådighed for

ejerforeningen eller formidleren, der har den fulde råderet over

de enkelte hotelhytter hele året. Det fremgår endvidere af sagen,

at ejeren af den enkelte hotelhytte ikke må præge hotelhytten

individuelt, kun må bruge hotelhytten mod almindeligt veder-

lag, og at der ikke gives fortrinsret eller brugsret til en bestemt

hotelhytte for ejeren.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i den pågældende sag på

baggrund af de foreliggende oplysninger vurderet, at hotelvirk-

somheden opfylder sommerhuslovens hotelbegreb og derfor

meddelt tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.

Det bemærkes, at det ikke har betydning for vurderingen af, om

hotelbegrebet er opfyldt, hvorvidt virksomheden er udenlandsk

eller dansk ejet.

Får styrelsen oplysninger om, at hotelvirksomheden muligvis

overtræder vilkårene i tilladelsen, kan styrelsen oprette en til-

synssag.

Individuelt ejede hotelhytter kan ejes som led i hoteldrift af dan-

ske og udenlandske statsborgere eller virksomheder. Det forud-

sætter, at der skal være tale om en selvstændig erhvervsvirksom-

hed for de enkelte ejere af hotelhytterne, at der er overnattende

gæster, og at der er mulighed for servering.

Efter praksis tillades det, at de enkelte ejere overnatter i hotel-

hytterne (dvs. til egen brug) i op til ca. 5 uger årligt, og ejeren

vil ikke kunne gøre krav på, at brugen skal ske i ejerens egen

hotelhytte.

Side 3/6

Sommerhusloven begrænser således ikke

–

og har heller ikke

hidtil begrænset

–

udenlandske investorer i at investere i danske

feriecentre og således drive hotelvirksomhed i Danmark.

Feriehoteller med individuelt ejede hotelhytter findes flere ste-

der i Danmark.

Såfremt hotelvirksomheden senere ophører, og hotelhytterne

eventuelt ønskes solgt videre og omdannet til private ferieboli-

ger, vil erhvervelsesloven, der administreres af Civilstyrelsen,

kunne være aktuel.

I sager, hvor Plan- og Landdistriktsstyrelsen meddeler tilladelse

til erhvervsmæssig udlejning til fritliggende hytter i forbindelse

med hoteldrift, vejleder styrelsen bl.a. om erhvervelsesloven.

Styrelsen oplyser, at udlændinge, der ikke har haft fast bopæl i

Danmark i mindst 5 år og ejer en hotelhytte i et kompleks, hvor

disse bliver omdannet til private feriehytter, ikke uden Civilsty-

relsens tilladelse efter erhvervelsesloven kan beholde en sådan.

I forhold til sommerhuslovens regler kræver erhvervsmæssig

udlejning efter en omdannelse til private ferieboliger tilladelse

hertil fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, uanset om udlejer er

dansk eller udenlandsk, og praksis for tilladelse er restriktiv.

Dansk turisme har stor betydning for vækst og udvikling i hele

Danmark, herunder i landdistrikterne, og er grundlag for mange

arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at Danmark har gode vilkår

for turismen, blandt andet gennem mulighed for erhvervsmæs-

sig udlejning af ferieboliger, hvilket kan ske eksempelvis gen-

nem feriekomplekser, som vi ser det på Rømø eller vestkysten.

Disse feriekomplekser og andre former for erhvervsmæssig ud-

lejning af overnatningsmuligheder skal samtidig overholde reg-

ler og praksis, der imødegår hensynet til sommerhuslovens ho-

vedformål om at hindre øget pres på landets rekreative arealer,

og at erhvervelsesloven ikke omgås.

Der henvises i øvrigt til Kirkeministeriets bidrag til justitsmini-

sterens besvarelse af 7. september 2023 af spørgsmål nr. 1154

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålets punkt 3 har Justitsministeriet end-

videre indhentet en udtalelse fra Civilstyrelsen, som administrerer erhver-

velsesloven. Civilstyrelsen har oplyst følgende:

”Civilstyrelsen

behandler konkrete ansøgninger om tilladelse til

erhvervelse af fast ejendom efter reglerne i erhvervelsesloven.

Side 4/6

Tilladelse i henhold til erhvervelsesloven gives kun til køb af en

nærmere angivet fast ejendom.

Når styrelsen behandler en ansøgning om erhvervelse af en fast

ejendom, har det ikke betydning for styrelsens vurdering af an-

søgningen, om den faste ejendom er en del af et projekt.

Efter erhvervelsesloven kan personer, der ikke aktuelt har fast

og varig bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft

fast og varig bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år (bopæls-

krav), kun med Civilstyrelsens tilladelse erhverve fast ejendom

i Danmark. Erhvervelsesloven skeler ikke til erhververens nati-

onalitet.

”Fast ejendom” i erhvervelseslovens forstand omfatter bl.a.

også bygninger på lejet grund, ejerlejligheder og andelslejlighe-

der. Alle ejendomme, der ikke anvendes af ejeren som helårs-

bolig, betragtes som sekundærbolig (herunder sommerhuse).

Når man ikke opfylder bopælskravet, kræver erhvervelse af en

sekundærbolig Civilstyrelsens tilladelse.

For at få tilladelse til at købe en sekundærbolig i Danmark er det

et krav, at ansøgeren har en særlig stærk tilknytning til Dan-

mark. Vurderingen heraf baseres hovedsageligt på omfanget af

ansøgerens tidligere ophold i Danmark, og om vedkommende

har særlig familiemæssig, sproglig eller kulturel tilknytning til

Danmark. Det kan også indgå i vurderingen, om ansøgeren har

en særlig tilknytning til den ejendom, som vedkommende øn-

sker at købe.

Efter styrelsens praksis lægges hovedvægten ved tilknytnings-

vurderingen på, om ansøgeren regelmæssigt og igennem en læn-

gere periode har holdt en væsentlig del af sine ferier i Danmark.

Som udgangspunkt vil 25 ferieophold af minimum en uges va-

righed over en periode på 25 år efter praksis være udtryk for en

særlig stærk tilknytning til Danmark. Udgangspunktet kan efter

en konkret vurdering fraviges, hvis ansøgerens øvrige tilknyt-

ning til Danmark er særlig stærk.

Ophold af kortere varighed som f.eks. weekendophold tillægges

som udgangspunkt mindre vægt ved tilknytningsvurderingen.

Ophold, der har relation til ansøgers studie eller arbejde tillæg-

ges som udgangspunkt ikke vægt ved tilknytningsvurderingen.

De tidligere ophold skal kunne dokumenteres i relevant omfang.

Der stilles således krav om, at ansøgeren angiver tidspunktet for

og varigheden af opholdet, ligesom ansøgeren som udgangs-

punktet skal kunne angive opholdssted samt karakteren af hvert

enkelt tidligere ophold.

Side 5/6

Det har ikke betydning for tilknytningsvurderingen, hvilken

specifik bolig ansøgeren har opholdt sig i under ferieopholdet i

Danmark.”

Der kan i øvrigt henvises til justitsministerens besvarelse af 7. september

2023 af spørgsmål nr. 1553-1555 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Side 6/6