Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2648571_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-1
SPK
18. januar 2023
EUU alm. del
svar på spørgsmål 13 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 22. december 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse om Udenrigsministeriet fortsat vil opfordre
danske virksomheder til at byde ind på løsninger af opgaver i forbindelse
med de asiatiske vinterlege i NEOM eller om Udenrigsministeriet vil
opfodre danske virksomheder til at holde sig være fra dette menneske-
rettighedskrænkende og klimaskadelige projekt, hvis primære formål er
sportswashing af diktaturet i Saudi-Arabien.
Svar
Udenrigsministeriet har informeret om byggeriet af NEOM, da projektets
ambition om at være 100 procent grønt og bæredygtigt er relevant for
danske grønne virksomheder, som ønsker information om nye
markedsmuligheder.
Udenrigsministeriet understøtter, at danske virksomheder er
opmærksomme på ansvarlig virksomhedsadfærd og har gjort sig klart,
hvordan de vil arbejde med social ansvarlighed. Det gælder blandt andet
efterlevelse af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder
og erhvervsliv.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen